Velfærdsteknologier glemmes i hverdagen – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Velfærdsteknologier gl...

09. april 2018

Velfærdsteknologier glemmes i hverdagen

IMPLEMENTERINGS-PROBLEM

Kommunerne indkøber velfærdsteknologier for hundreder millioner af kroner, som kan forbedre livskvaliteten for syge og ældre og lette plejeopgaven for de ansatte, men ofte ender investeringerne med, at potentialet i teknologierne kun udnyttes delvist. Det skyldes bl.a. en mangelfuld introduktion, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Info-grafik - Demens-prognosePotentialet i velfærdsteknologier er enormt. Både for borgernes livskvalitet og for de trængte offentlige budgetter. Ifølge KL har bl.a. indkøbet af lifte, automatiske toiletter og spiserobotter sparet kommunerne for over en halv milliard kroner i perioden 2014-16.

Op mod 87.000 borgere i Danmark anslås at leve med en demenssygdom, og de samfundsmæssige omkostninger forbundet med disse sygdomme anslås af Nationalt Videnscenter for Demens til omkring 10 mia. kroner om året. Udgifter til plejeboliger, hjemmehjælp og hjemmesygepleje udgør langt de tungeste poster, så indkøbere fra kommunerne er konstant på jagt efter nye, smarte tech-løsninger, der kan effektivisere arbejdet.

Både danske og udenlandske virksomheder udvikler teknologiske løsninger, som kan forbedre ældre og plejekrævende borgeres livskvalitet, lette plejeopgaven for personalet på landets plejecentre og høste store besparelser. Men når de nye velfærdsteknologier rammer virkeligheden i landets plejecentre, løber de ansatte, der skal bruge dem, ofte ind i lavpraktiske problemer, som betyder at de dyrt indkøbte senge, toiletter, robotter osv. kun bliver brugt delvist eller i værste fald kommer til at stå helt ubenyttede hen.

Nye, smarte senge blev ikke brugt

Det skete blandt andet i Plejecentret Krogstenshave i Hvidovre Kommune, hvor tre såkaldte SPB-oversenge (Sore Protective Bed) blev indkøbt i foråret 2017. De dansk-udviklede indsatser til hospitalssenge er udstyret med funktioner, der kan ”kramme” og vippe sin bruger, hvilket kan modvirke liggesår og give ro og tryghed til de borgere med demens, som fx kan være meget urolige om natten. Sengens vippefunktioner kan også hjælpe plejepersonalet i plejesituationer.

Det var funktioner, som personalet på Krogstenshave godt kunne se potentialet i, men efter en kort introduktion til, hvordan man bruger sengenes kontrolpanel, endte det alligevel hurtigt med, at de nye kramme- og vippe-funktioner stort set ikke blev benyttet i det næste halve år.

- Det var som om vi glemte, hvad sengens funktioner kunne bruges til. Nogle gange oplevede personalet, at det ikke virkede, når de forsøgte at bruge sengens funktioner, og så opgav vi nok for let. De fleste af os vil jo gerne have, at ting virker første gang, fortæller beboerkonsulent Mette Pelle Lykholt på Plejecentret Krogstenshave.

Da antropolog Simone Anna Felding, der arbejder med demens, tog på feltarbejde på Krogstenshave, var det med fokus på at kortlægge, hvad der sker, når velfærdsteknologier med fokus på demens bliver en del af en travl hverdag.

- I plejearbejde skal man ofte foretage sig flere ting på én gang. Når plejeassistenten fx skal lægge en beboer med demens i seng, skal hun både sørge for, at beboeren er tryg og forstår, hvad der sker, og at sikkerhed og hygiejneregler bliver overholdt, og så hun skal fx tage sine handsker af, inden hun betjener sengens kontrolpanel. Det er en lille, men tidskrævende detalje, som kan betyde, at assistenten undlader at bruge sengens vippe funktion. Der ligger derfor et kæmpe potentiale for udviklerne i at danne sig et overblik over hvor mange forskellige handlinger, der skal spille sammen med de teknologier, de udvikler. Ellers kan konsekvensen være, at teknologien ikke bliver brugt fuldt ud.

- Der er et kæmpe potentiale i at øge samarbejdet mellem teknologi-udviklere og de institutioner, som skal bruge dem i praksis. Vi har i mange år talt om brugerorienteret teknologiudvikling, men nu skal vi blive skarpere på, hvordan man implementerer teknologien ordentligt. Organisationer er ofte alt for komplekse til plug&play-løsninger, siger erhvervskonsulent Bettina Skårup fra Københavns Universitet, der ligeledes har været med på projektet.

God vilje ramt af hverdagen

Simone Anna Felding oplevede generel good-will overfor ny teknologi blandt de ansatte på plejecentrene, men når introduktionen er kort og jobbet er travlt, bliver de ansatte bare hurtigt ”ramt af hverdagen”.

- Det tager tid at lære at bruge de nye teknologier, og det kan især tage lang tid, når man arbejder med mennesker med demens. De kan være rolige en dag og den næste meget urolige og 'u-samarbejdsvillige', så det der kan lade sig gøre om mandagen, er måske helt umuligt om tirsdagen. Og da personalet på plejecentrene arbejder under et stort tidspres, kan det ende med, at de opgiver at anvende de nye teknologier, fordi det lige tager de ekstra 10 minutter de første mange gange, man skal bruge dem, fortæller hun.

Og det er en erfaring, som går igen på mange andre plejecentre, hvor personale og beboere har fået stillet nye velfærdsteknologier til rådighed, fortæller Simone Anna Felding, der også besøgte tre andre plejecentre samt et dagscenter for mennesker med demens for at observere, hvordan implementeringen af andre typer teknologier voldte problemer der.

- Velfærdsteknologier er dyre, og vi kan se, at kommunerne ofte vælger at spare på lige præcis implementeringen. Ofte prioriteres praktisk træning af personalet ikke højt nok, og der afsættes for få ressourcer til support i den første tid. De ansattes oplæring i den nye teknologi vil ofte betyde, at der går tid fra kerneydelsen, og ofte introduceres der tilmed flere nye teknologier og nye arbejdsgange på samme tid, hvilket stiller endnu større krav til et i forvejen presset personale, fortæller hun.

Ifølge Simone Anna Felding bør både kommunernes indkøbere og de virksomheder, som producerer teknologierne have langt større fælles fokus på implementering, og det bør være tydeligt, at nye teknologier medfører omkostninger fx i form af nedsat effektivitet i implementeringsfasen og løbende udgifter til vejledning og problemløsning for personalet ude på plejecentrene.

- Virksomhederne bør fremlægge flere forskellige 'pris-pakker', når de sælger deres teknologier, så indkøberne i kommunerne bliver præsenteret for prisen på indkøbet af teknologien alene og kan sammenligne med prisen på indkøb inklusive back-up i indkøringsfasen og løbende support. På den måde vil det blive mere tydeligt, at implementeringen skal være en del af investeringen, hvis man skal sikre at velfærdsteknologier kommer ud og virke, som det var meningen. Det vil give mere effektive investeringer til glæde for samfundsøkonomien, og vil også give tech-virksomhederne langt bedre mulighed for at videreudvikle deres produkter, siger hun.

Et halvt år efter Hvidovre Kommunes indkøb af de tre SPB-senge gav samarbejdet med antropologerne anledning til at gen-introducere sengenes ubenyttede funktioner blandt plejepersonalet på Krogstenshave.

- Denne gang fik alle en mere grundig introduktion til sengens funktioner, og vi fik som samlet gruppe mere fokus på, hvad sengen kan gøre både for beboeren, og den aflastning den kan give os som plejepersonale. Så vi besluttede at det skulle lykkes denne gang, også selvom det kan være svært i starten og tage ekstra tid. Men uden antropologernes indsats, og det fokus deres tilstedeværelse gav, er jeg ikke sikker på, at det var lykkedes i samme grad, siger centerets beboerkonsulent Mette Pelle Lykholt.

Kontakt
Simone Anna Felding
Videnskabelig assistent
Institut for Antropologi
Mail: saf@anthro.ku.dk
Mobil: 51 90 30 57