Afskedigelser på Niels Bohr Institutet skyldes flere års underskud – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Afskedigelser på Niels...

08. juni 2018

Afskedigelser på Niels Bohr Institutet skyldes flere års underskud

Besparelser

Statsligt byggesjusk og følgeomkostninger til forskning og administration tvinger det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet til at nedlægge stillinger på Niels Bohr Institutet.

En række stillinger nedlægges nu på Niels Bohr Institutet. Det sker den 11. juni. Op til 10 forskere og administrative medarbejdere risikerer at blive opsagt. Det er en del af en plan for at bringe instituttets økonomi i balance.

- Det er med stor beklagelse, at vi må opsige dygtige medarbejdere. Fysik er i høj kurs og vi har fremragende forskning. Men vi bliver nødt til at prioritere, så der er penge til de vigtigste satsninger, siger institutleder Jan Thomsen.

Niels Bohr Institutet forsker og underviser i emner, som er stærkt efterspurgt i hele samfundet. Forskning spænder over astronomi, geofysik og klima til f.eks. nano-, partikel-, kvante- og biofysik.

Byggerod koster

Selv om instituttet har haft stor succes, har det haft underskud på 4-8 millioner kr. tre år i træk. I år kan det blive helt op til 14 mio. kr. ud af en omsætning på ca. 360 mio. kr.

Den dårlige økonomi skyldes flere forhold: Investeringen i verdens største teleskop E-ELT, som bliver opført i Atacamaørkenen i Chile, koster 20 mio. kr. over en årrække. Indflytningen, når den tid kommer, i den forsinkede nye Niels Bohr Bygning langs Jagtvej belaster økonomi i samme størrelsesorden. Og der er store omkostninger til etablering af midlertidige laboratorier, som følge af statens byggerod med Niels Bohr Bygningen. Den er fortsat ikke klar til indflytning

Ekstern finansiering kræver basismidler

Underskuddet skyldes paradoksalt nok også instituttets store succes med at tiltrække eksterne midler. Midlerne har skabt forskning i verdensklasse og tilført instituttet en unik platform, hvor banebrydende projekter kan udføres. Udfordringen er, at eksterne bevillinger typisk ikke dækker de fulde udgifter ved forskningsprojekterne. Mange bevillinger fører derfor en ubalance med sig, når ekstern finansiering ikke dækker den samlede udgift. Her er det statens basismidler til forskning, der dækker omkostninger til f.eks. administration, betaling til forskergrupper, når fondsmidler løber ud osv.

Københavns Universitet arbejder for at tydeliggøre de indirekte omkostninger forbundet med ekstern finansiering. Det er universitetets ansvar at løfte den side af ligningen.

- Københavns Universitet skylder fondene stor tak for at støtte jagten på nyskabende forskning. Det vidner om, at universitetets forskningsmiljøer har både høj kvalitet og stor relevans. Behovet for besparelser er alene et resultat af instituttets egne beslutninger. Universitetet står ved sine forpligtelser og tager ansvar for, at leve op til de aftaler, der er indgået. Ansvaret kan ikke tillægges eksterne fonde. For vi har selv søgt om midlerne, fastslår dekan John Renner Hansen.

Instituttet har i tæt samspil med fakultetet undersøgt hvordan antallet af afskedigelser kan minimeres, herunder hjælp fra eksterne stakeholdes. Det er desværre ikke lykkedes at helt at undgå en tilpasning af staben.