Stress-ramte tilbage i job behandles helt forkert – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Stress-ramte tilbage i...

03. juli 2018

Stress-ramte tilbage i job behandles helt forkert

STRESSBEHANDLING

Det er ikke antallet af timer, det drejer sig om, men mængden og sværhedsgraden af de opgaver, som medarbejderen skal løse efter en stress-sygemelding, siger erhvervspsykolog og forfatter til ny bog om den stress-ramtes ofte svære vej tilbage til et almindeligt arbejdsliv.

18 procent af danskerne har ifølge en Epinion-undersøgelse i løbet af det seneste år har været sygemeldt grundet psykiske belastninger som fx udbrændthed og stress på arbejdspladsen. Og forskningen viser, at både hukommelsen og koncentrationsevnen kan være påvirket et år efter en stress-sygemelding, flere har søvnproblemer, og kun 32 procent af patienterne føler, at de er kommet sig helt eller næsten helt efter et år. 16 procent har efter et år stadig tilbagefald på grund af stress og har haft længere sygefravær relateret til stress på mindst en uge i kvartalet op til etårsdagen.

Og desværre behandler mange arbejdsgivere stressramte helt forkert, når de kommer tilbage på job efter stress-sygemeldingen er slut. 

Rasmus Lund-NielsenNogle kommer tilbage på deltid, halv tid eller endda endnu færre timer, og selvom det for de raske kolleger kan lyde som en ren ferie med færre timer på jobbet, så kan den reducerede arbejdstid faktisk være med til at gøre ondt værre, fortæller Rasmus Lund-Nielsen, der er psykolog og underviser på Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Tilbage efter stress”.

- Stress opstår typisk af en ubalance mellem krav og ressourcer, fx fra opgaver, vi ikke har tid til at løse. Hvis medarbejderen vender tilbage på nedsat tid, men stadig mødes af for mange – eller for svære opgaver - i forhold til hans eller hendes tid, vil det opleves som stressende. Eller hvis der er organisatoriske forhindringer for at kunne løse opgaverne tilfredsstillende, så fortsætter eller forværres stressen blot, siger Rasmus Lund-Nielsen, der rådgiver virksomheder og stress-ramte borgere.

Der er en udbredt tendens til at se selve det at arbejde som det stressskabende, og mange forstår derfor stress som noget, der opstår som resultat af, at man arbejder for meget. Derfor bliver rådene til at undgå stress i højere grad at foretage sig noget andet end arbejde, fx noget afslappende.

- Men meget ofte er det faktisk ikke selve tiden, vi bruger på arbejde, der stresser os. Det er kravene og bevidstheden om kravene, der er problemet. Tiden vi bruger på at arbejde er ofte det, der gør, at vi ikke går ned med stress, fordi den gør os i stand til at få løst kravene. Først når kravene er tilpas håndteret, skal vi bruge tid på afslapning, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Send ikke medarbejderen hjem med en uløst opgave

Problemet viser sig også, når ledere beordrer pressede medarbejdere at tage hjem, hvis lederne synes, at de bliver siddende lidt for sent. Omtanken er god, men opgaven bliver jo ikke løst af, at man går hjem. Så når medarbejderen følger lederen og afbryder sit arbejde og går hjem, vil det uløste arbejde kunne stresse yderligere.

Snarere end at beordre medarbejderen hjem, bør lederen lade medarbejderen færdiggøre sine opgaver. Hvis det ikke er muligt indenfor rimelig arbejdstid, bør lederen, i stedet for at beordre medarbejderen hjem med en uløst opgave hængende over hovedet, tage opgaven fra medarbejderen og give den til nogen, der ikke er så pressede, at de bliver nødt til at blive på arbejdet til sent. Hvis der ikke er en sådan, er det et tegn på underbemanding, og så bør man enten ansætte en ekstra ressource eller acceptere et opgavebortfald. Det er således opgaverne og ikke det 'at arbejde', der stresser os.

- I stedet for at fokusere på antallet af arbejdstimer bør arbejdsgiveren og den tilbagevendte medarbejder i stedet fokusere på selve opgaverne. Nogle virksomheder etablerer fx en ”opgavebank” hvor medarbejderen selv er med til at definere hvilke opgaver, han eller hun skal løse, og på den måde har alle parter en større tryghed for, at opgaverne matcher den tidligere sygemeldtes kræfter, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Tabt tid til skærmen

Også i forhold til fritiden ser Rasmus Lund-Nielsen ofte eksempler på, hvordan stressproblematikken gribes forkert an. Mange forsvarer overfor sig selv det at se Netflix og være på sociale medier, når de mærker stress ud fra devisen om at stress løses ved at foretage sig ”noget afslappende”. Men en af årsagerne til den megen stress i dag er uden tvivl, at mange oplever, de ikke har tid til at få løst deres krav. Måske er kravene fra arbejdet ikke objektivt set blevet meget større, men til gengæld oplever mange, at have mindre tid til at få dem løst som følge af al den tid, vi bruger på blandt andet sociale medier.

- Vi lever i et ’tempokrati’, hvor alting accelereres. En oplevelse af ikke at kunne følge med, der forstærkes af, at vi taber en masse tid, der forsvinder ned i huller af Instagram, Facebook og Netflix, som er med til at gøre kravene og forpligtelserne i vores liv sværere at leve op til. Selvom disse medier kan være gode kilder til afslapning, er det ikke dem, vi skal besøge, når vi mærker stressen. Da skal vi bruge tid på at få kilden til stressen håndteret, siger Rasmus Lund-Nielsen.

Kontakt

Rasmus Lund-Nielsen
Videnskabelig assistent
Institut for Psykologi
Mail: rln@psy.ku.dk

Janni Brixen
Journalist
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Mobil: 93 56 52 57
Mail: jab@samf.ku.dk