Studie: Svampe og bakterier gror på implantater i kroppen – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Studie: Svampe og bakt...

03. juli 2018

Studie: Svampe og bakterier gror på implantater i kroppen

Implantater

Et implantat i kroppen giver et habitat for bakterier og svampe, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Forskerne har undersøgt en lang række implantater som skruer, der har været indsat i kroppen i forbindelse med operationer, og fundet bakterier og svampe på dem. Det er på trods af, at der ikke har været tegn på infektion hos nogen af patienterne.


Hvert år er der danskere, som får indopereret en ny hofte, udskiftet et knæ eller sat skruer i en brækket knogle. Hidtil har man altid troet, at de implantater, der bliver sat ind i kroppen, er sterile. Men nu har forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet fundet bakterier og svampe på implantater, der har været indopereret i kroppen på patienter. Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelig tidsskrift APMIS.

Forskerne har undersøgt 106 implantater og det omkringliggende væv fra forskellige patientgrupper. Her fandt de, at mere end 70 procent – svarende til 78 implantater – var koloniseret af bakterier, svampe eller begge. Men ingen af patienterne, hvor implantaterne kom fra, viste tegn på infektion.

- Det her åbner et helt nyt felt og ny forståelse af kroppens sammenspil med bakterier og mikrobiomer. Man har altid troet, at implantater var helt sterile. Man kan sagtens forestille sig, at når man indsætter et fremmedlegeme i kroppen, så laver man en ny niche, et nyt habitat for, at der kommer bakterier.

- Nu er spørgsmålet så, om det er noget, som er gavnligt ligesom resten af vores mikrobiom, om det er forstadier til infektioner, eller om de bare er der, fortæller professor Thomas Bjarnsholt, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, og medforfatter til studiet.

Ingen sygdomsfremkaldende patogener
De undersøgte implantater spænder over alt fra skruer og knæ til pacemakere og er indsamlet fra fem forskellige hospitaler i hovedstadsregionen. De kommer fra fire patientgrupper, som er patienter med aseptisk løsning, kraniofacial-implantater, helede frakturer og nyligt afdøde, som har haft et implantat.

Af de undersøgte implantater var der signifikant flere skruer, som var blevet koloniseret af bakterier, mens det modsatte gjaldt for knæ. Ved forekomsten af svampe var der ingen forskel blandt de forskellige implantater. Men fælles for alle var, at ingen af de bakterier eller svampe, som blev fundet, var sygdomsfremkaldende patogener, som eksempelvis stafylokokker.

- Det er vigtigt at pointere, at vi ikke har fundet nogen direkte patogener, som normalt giver en infektion. Det er klart, at hvis de havde været der, så havde der været en infektion, siger adjunkt Tim Holm Jakobsen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, og medforfatter til studiet.

- Studiet viser, at der er bakterier på steder, hvor vi ikke regner med, at de er. Og de formår at være der i rigtig lang tid, uden at det formentlig har nogen som helst negativ betydning. Generelt kan man sige, at ligeså snart vi får indsat noget i kroppen, så er der bare stor sandsynlighed for, at der på et tidspunkt kommer nogle bakterier, og der bliver dannet et nyt miljø, siger Tim Holm Jakobsen.

39 negative kontroller
Forskerne har desuden foretaget 39 kontroller for at undersøge og sikre, at implantaterne ikke blot er blevet forurenet ved indsamlingen af prøverne, eller den efterfølgende analyse. Det blev gjort ved, at et sterilt implantat, eksempelvis en skrue, blev åbnet i laboratoriet, under en operation eller indsat i en patient og taget ud igen kort tid efter.

Alle kontrollerne var negative. Det vil sige, at ved ingen af dem blev der fundet hverken bakterier eller svampe. Det må derfor ifølge forskerne betyde, at koloniseringen af bakterier og svampe er opstået i den tid, som implantatet har været indsat i kroppen. I gennemsnit har de undersøgte implantater siddet i kroppen i 13 måneder.

- Hvis vores fund af bakterier og svampe bare var kontaminering, så ville vi have fundet det ved at sætte et implantat ind i en patient og tage det ud igen. Men kontrollerne var alle sammen negative. Så det er noget, som opstår inde i kroppen over lang tid, forklarer professor Thomas Bjarnsholt.

Det næste skridt for forskerne bliver nu at undersøge, hvilken betydning de bakterier og svampe, som er fundet, har for kroppen og implantatet, og hvordan de helt nøjagtigt opstår.

Studiet er lavet i et bredt samarbejde mellem Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, Ortopædkirurgisk Afdeling ved Bispebjerg Hospital, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ved Rigshospitalet, Ortopædkirurgisk Afdeling ved Herlev Hospital og University of Texas i USA. Det er støttet af Lundbeckfonden og Region Hovedstadens Udviklingsfond.

Videnskabelig artikel:Implants induce a new niche for microbiomes”.

Kontakt:
Professor Thomas Bjarnsholt
Telefon: +45 20659888
Mail:
tbjarnsholt@sund.ku.dk

Adjunkt Tim Holm Jakobsen
Telefon: +45 35337374
Mail: tholm@sund.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder Cecilie Krabbe
Telefon: +45 93565911
Mail: cecilie.krabbe@sund.ku.dk