Regeringsplan rammer naturfaglige uddannelser og internationale ambitioner – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Regeringsplan rammer n...

23. august 2018

Regeringsplan rammer naturfaglige uddannelser og internationale ambitioner

Internationale studerende

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers' indgreb, der skal reducere optaget af internationale studerende, vil særligt ramme de naturvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet. Indgrebet påvirker også de udlændinge, der vil betale for hele den danske uddannelse selv.

Regeringens nye plan, der skal nedbringe antallet af internationale studerende, får negative konsekvenser for det internationale studiemiljø. Planen kræver, at Københavns Universitet skal optage 120 færre udenlandske studerende i 2019. Baggrunden for indgrebet er en analyse, der viser, at for få af de udenlandske studerende finder job i Danmark efter endt uddannelse.

- Københavns Universitet arbejder allerede for, at flere udenlandske studerende finder job i danske virksomheder. Men universitetets engelsksprogede uddannelser er en integreret del af det at være et internationalt universitet, hvor internationale topforskere både kan forske og undervise til gavn for de danske studerende. De engelsksprogede uddannelser er afgørende i partnerskaber med de bedste universiteter i hele verden. Danmark og Københavns Universitet skal være i stand til at modtage og undervise studerende på engelsk, hvis danske studerende skal have samme mulighed i udlandet, siger rektor Henrik C. Wegener.

Kandidatstuderende på KU med udenlandsk bachelorgrad, 2018

Naturvidenskab må skære

På Københavns Universitet er det primært de naturvidenskabelige uddannelser på kandidatniveau, der skal skrue ned for optaget. Universitetet har det største optag af udenlandske studerende på datalogi, fysik og klimaforandringer. Det er områder, der bl.a. bidrager til danske virksomheders eksport af f.eks. grøn teknologi. Regeringens teknologipagt rummer bl.a. en målsætning om, at 20 pct. flere danskere skal gennemføre en såkaldt STEM-uddannelse (science, technology, engineering and mathematics). Denne målsætning bliver udfordret af, at ungdomsårgangene i de kommende år bliver mindre.

- Dette er et eksempel på en dårlig løsning på et problem, vi kan være med til at løse bedre; nemlig at mange flere af de udenlandske talenter bliver og finder beskæftigelse i danske højteknologiske virksomheder. Vi risikerer med denne tilgang at svække fagmiljøer med indsigt i teknologi til erhvervslivet. Det bliver sværere at tilbyde internationale uddannelser og klare os i konkurrencen med andre eliteuniversiteter, siger rektor Henrik C. Wegener.

Danske studerende bliver ramt

- Vi skal altid bruge skatteborgernes penge ansvarligt. Selv de udlændinge fra f.eks. Kina, der betaler hele uddannelsen selv, kan vi risikere at ramme. Og universitetet bliver straffet for at uddanne f.eks. en studerende fra Tyskland, som senere bliver forsker på Cambridge, Yale eller Harvard University, med stærke relationer til Danmark, fastslår Henrik C. Wegener.

Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet har i øjeblikket 250 udenlandske studerende, som betaler hele uddannelsen selv. De modtager ikke SU, men er alligevel talt med i regeringens opgørelser. 

Københavns Universitet vil fremover kunne tilbyde danske studerende færre udenlandsophold. Universitetets engelsksprogede uddannelser giver nemlig mulighed for udveksling med anerkendte universiteter i hele verden og har betydning for universitetets placering på de internationale rankings. For internationalt orienterede uddannelses- og forskningsmiljøer giver det ikke mening kun at udbyde uddannelse på dansk; bl.a. vil Københavns Universitet gerne lade sine dygtige udenlandske forskere varetage undervisning af danske og udenlandske studerende.

- I dag er universiteterne – både når det gælder uddannelser og forskning – internationale. Vi løser ikke kræftens gåde alene i et lille forskerteam i Danmark. Det er de klogeste, mest kreative hjerner, der arbejder sammen fra hele verden. Det kræver, at universitetet har adgang til den internationale talentpool. Ved at skære i den internationale fødekæde sætter vi os selv tilbage, siger rektor.

Påvirker Danmark som videnbrand

De studerende ved Københavns Universitet har stor gavn af de internationale studerende. Et internationalt miljø forbedrer mulighederne for at rekruttere dygtige internationale forskere og undervisere. Internationale studerende bidrager til fødekæden i forhold til ph.d. og post.docs. Københavns Universitet får mulighed for at rekruttere dem på et tidspunkt, hvor universitetet kan tilbyde attraktive vilkår.

- Vores agronomuddannelse og forskning er lige blevet vurderet som den 8. bedste i verden. Vi uddanner folk til land- og skovbruget på internationalt højeste niveau, og Danmark har et stærkt brand her. Det samme gælder vores klimauddannelse. Folk kommer fra hele verden. Det er et eksempel på miljøer, vi nu kommer til at udvande. Det betyder noget for Danmarks konkurrenceevne for landbrugsprodukter og vores mulighed for at løfte et globalt ansvar, hvor vi indirekte påvirker landbruget fra Danmark til USA og Japan. Og vi får sværere ved at bidrage til at hjælpe landmænd f.eks. i Asien og Afrika, siger rektor Henrik C. Wegener.

Den såkaldte kapacitetsopbygning i den tredje verden har været et mål for dansk udenrigspolitik i årtier.