Hård proces møder medarbejdere med psykisk arbejdsskade – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Hård proces møder meda...

28. september 2018

Hård proces møder medarbejdere med psykisk arbejdsskade

ARBEJDSSKADE

Når psyken knækker på jobbet af stress, mobning eller voldsomme hændelser, ligger der ofte et langt, sejt forløb foran den syge medarbejder, som kan se frem til afvisning, mistænkeliggørelse, forvirring og en betydelig nedgang i indtægt. Det system, der skal hjælpe folk, når de bliver ramt af en psykisk arbejdsskade, slår nemlig fejl på en række punkter og bør forbedres, siger forsker, der gennem tre år har undersøgt syge medarbejderes møde med arbejdsskadesystemet. Og det er i høj grad op til den enkelte arbejdsplads, om problemerne i arbejdsmiljøet bliver løst.

Yun Ladegaard. Foto: Kamilla Krøier
Halvdelen af dem, der anmelder en psykisk arbejdsskade, gør det i høj grad for at medvirke til, at der ikke er andre, der bliver syge på netop den arbejdsplads. Men anmeldelserne fører kun sjældent til ændringer i arbejdsmiljøet, fortæller forsker i psykologi, Yun Ladegaard. Foto: Kamilla Krøier

Dårligt socialt eller organisatorisk arbejdsmiljø er en del af hverdagen for mange medarbejdere. Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø oplever 17 % symptomer på stress eller depression samtidig med alvorlige belastninger i arbejdsmiljøet, og Rigsrevisionen fremhævede i sin 2015-rapport, at cirka 20 procent af det langvarige sygefravær på det danske arbejdsmarked skyldes problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Antallet af medarbejdere, der får anmeldt psykiske erhvervssygdomme som stressrelateret sygdom, depression eller PTSD er steget fra godt 3100 årlige anmeldelser i 2010 til 4202 i 2017 og er nu den type sygdom, der anmeldes flest af årligt i Danmark. 

Sidestillet i loven men ikke i praksis

Arbejdsmiljølovens § 38 fastslår, at 'arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt', og psykisk og fysisk arbejdsmiljø har siden 2013 været sidestillet i loven.

Men i praksis er det en anden sag: Mere end 90 procent af alle anmeldte psykiske erhvervssygdomme afvises i arbejdsskadesystemet, og flere medarbejdere, som har anmeldt en psykisk arbejdsskade, oplever, at arbejdspladsen håndterer forløbet omkring deres sygdom dårligt. Det viser psykolog Yun Ladegaards forskning, hvor hun har sammenlignet medarbejdere, der har anmeldt en psykiske arbejdsskade med dem, der anmeldt en arbejdsrelateret hud- eller rygsygdom.

Og arbejdspladsernes dårligere håndtering af sagerne om arbejdsrelateret psykisk sygdom viser sig på en række punkter:

Selvom arbejdspladsen har kendskab til, at en medarbejder er blevet syg grundet arbejdet, bliver der ifølge medarbejderne kun sjældent fortaget ændringer i arbejdsmiljøet, og i de tilfælde, hvor anmeldelsen af en psykisk arbejdsskade rent faktisk fører til ændringer, er det ofte kun ændringer i den enkelte medarbejders arbejde og ikke strukturelle forbedringer i arbejdsmiljøet, som kunne forhindre, at andre på arbejdspladsen også blev ramt af sygdom pga. stress eller mobning.

- Medarbejdere med psykiske arbejdsskader vurderer både deres øverste og nærmeste lederes samt arbejdsmiljørepræsentantens betydning for forløbet mere negativt sammenlignet med medarbejdere med ryg- og hudsygdom, og ofte er hverken arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant involveret i forløbet, siger hun.

Hård tur gennem arbejdsskadesystemet

Yun Ladegaard og hende kollegaer undersøgte også via registerstudier (som giver oplysninger om bl.a. indtægtsforhold, sygefravær og beskæftigelse) om selve det at anmelde en arbejdsskade kan forværre medarbejdernes situation – enten økonomisk eller helbredsmæssigt - men fandt ikke bevis for dette.  Dog svarede 18 % af de adspurgte medarbejdere, at de mente selve arbejdsskadesagen havde forhindret eller forsikret, at de kunne vende tilbage til arbejdet. Mange følte sig ikke tilstrækkeligt informeret om processen omkring arbejdsskadesagen og fandt spørgeskemaerne svære at udfylde.

- En del medarbejdere med psykiske arbejdsskader rapporterede, at selve behandlingen af deres arbejdsskadesag havde haft omkostninger for dem - især for dem, hvor sagen trækker ud i mere end et år. Men når vi ser på de tørre tal, kan vi ikke konkludere, at man bør fraråde folk at anmelde disse arbejdsskader, fordi selve anmeldelsesprocessen i sig selv er for belastende. Men det er vigtigt, vi er opmærksomme på, hvorvidt arbejdsskadesystemet indeholder processer, som kan skade helbredet og muligheden for at vende tilbage til arbejdet, og at der gøres noget ved dette, siger Yun Ladegaard. 

Op til den enkelte leder om arbejdsmiljøet forbedres

Arbejdsskadeanmeldelser går både til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og til Arbejdstilsynet og har derfor både den forsikringsmæssige funktion - dvs. det undersøges om en sygdom kan anerkendes og om der ydes erstatning - men anmeldelserne skal også bidrage til forebyggelse på danske arbejdspladser.

Yun Ladegaards forskning viser dog, at Arbejdstilsynet kun i ringe grad bruger arbejdsskadeanmeldelserne som afsæt til at føre tilsyn på de involverede arbejdspladser. Det skyldes både den måde anmeldelserne registreres på, samt at en række arbejdsmarkedspolitiske aftaler forhindrer tilsyn med det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø på et stort antal danske arbejdspladser, (fx på arbejdspladser omfattet af partsaftaler svarende til ca. 13% af alle lønmodtagere i Danmark.)

Også store dele af det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø er undtaget Arbejdstilsynets område, da tilsynet udelukkende kan træffe afgørelser og give påbud vedr. forhold, som direkte eller indirekte er forårsaget af den enkelte medarbejders arbejdsfunktion eller mobning og seksuel chikane, uanset om andre forhold på jobbet har ført til den psykiske arbejdsskade.

- Vores forskning viser, at samspillet mellem arbejdsskadeanmeldelser og forebyggelse er meget begrænset, på trods af at arbejdsskadesystemet jo faktisk skulle have netop en forebyggende funktion. Og det er en stor skam, for ofte afspejler anmeldelser af psykiske arbejdsskader jo problemer på arbejdspladserne og er værdifuld kilde til at belyse disse sager mere systematisk og forebygge, at flere bliver syge, siger Yun Ladegaard.

Ledere mangler hjælp

Også virksomhedernes ledelser har brug for hjælp til at håndtere den svære situation, hvor en medarbejder er helt eller delvist sygemeldt pga. arbejdet.  Især mellemledere gav i Yun Ladegaards undersøgelse udtryk for, at de befinder sig i et krydspres mellem virksomhedens forretningsmæssige mål og ønsket om at hjælpe den sygemeldte tilbage i arbejde igen på en god måde, samt forebygge at det sker for andre. De savnede organisatorisk støtte som fx retningslinjer og adgang til professionel konsulenthjælp.

- Forebyggelse og håndtering af psykiske arbejdsskader på arbejdspladserne burde have høj prioritet både politisk, på den enkelte arbejdsplads, i forsikringsverdenen og i det danske arbejdsskadesystem. Men vores forskning viser, at disse sager kan være vanskelige at håndtere for alle parter, og at en anmeldelse om psykisk arbejdsskade ofte resulterer i, at den bliver afvist som værende et privat anliggende, siger Yun Ladegaard.

Resultater fra Yun Ladegaards undersøgelse blandt 436 medarbejdere med psykiske arbejdsskader:

  • 69 % af de syge medarbejdere oplevede, at arbejdspladsen håndterede deres sygdom dårligt. 
  • 52 % oplevede, at nærmeste leder spiller en negativ eller meget negativ rolle i sygdomsforløbet efter anmeldelsen af en psykisk arbejdsskade.
  • 41 % svarede, at arbejdspladsens tillidsrepræsentant slet ikke var involveret i forløbene
  • 51 % svarede at virksomhedens arbejdsmiljørepræsentanten ikke var involveret.
  • Kun i 8 % af sagerne om psykisk arbejdsskade oplevede den syge, at Arbejdstilsynet kom på inspektion
  • 55 % af medarbejderne oplevede slet ingen ændringer i arbejdsmiljøet efter at have anmeldt deres psykiske arbejdsskade, heller ikke selvom deres leder var orienteret om at sygdommen var anmeldt som arbejdsskade
  • 41 % af medarbejderne oplevede utilstrækkelig information i arbejdsskadesystemet
  • 46 % fandt spørgeskemaerne svære at udfylde.