Fra magisk manna til menneskekød – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Fra magisk manna til m...

09. oktober 2018

Fra magisk manna til menneskekød

SPISELIGT

Mad har en helt central rolle i de tekster, vi kalder Biblen. Lige fra Evas ”æble” i starten af Det Gamle Testamente til den sidste nadver. Lektor Anne Katrine de Hemmer Gudme udkommer med en letlæst bog om maden i Biblen, der samler op på en af hendes helt store forskningsinteresser.

De fleste ved godt, at der er brød og vin i Biblen. At også raw food, mælk, vagtler, stuvning og sågar menneskekød optræder, er måske mindre kendt. Men mad og måltider er slet ikke til at komme udenom, hvis man rigtigt vil forstå de flere tusinde år gamle historier, vi kender som Biblen. Derfor har lektor Anne Katrine de Hemmer Gudme skrevet en bog, der åbner Biblens madverden for den helt almindelige læser.

- Mad er et emne, der virkelig kan få os op at ringe. Tænk bare på diskussionerne om svinekød i børnehaver eller Danmarks nationalret. Vi tænker måske mest på mad som en praktisk ting i hverdagen. Men hvad vi spiser, og hvem vi spiser med, er helt definerende for vores identitet og fællesskaber. Det var det også dengang Biblen blev skrevet, og derfor er det så interessant at udforske,” fortæller Anne Katrine Gudme, der forsker i Det Gamle Testamente på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Skal vi forstå teksterne rigtigt, skal vi også forstå maden og måltidet på den tid, de blev skrevet. Maden har mange funktioner, og i de bibelske tekster bruges maden ofte til at understrege sociale hierarkier. For eksempel er det et gennemgående motiv, at de personer med højst status får lov at spise først og mest til måltiderne. Men mad optræder også tit i mirakler, fortæller forskeren.

- I Det Gamle Testamente er der flere situationer, hvor Gud tryller mad frem. Mirakuløs bespisning er en af de helt centrale funktioner, som mad har i Biblen. Det giver nemlig Gud mulighed for at vise, at han har magt over liv og død, når han kan skaffe mad, når der ingen mad er. 

Forfatterne kendte til sult

Et af mad-miraklerne sker i Det Gamle Testamente, da israelitterne, hjulpet af Gud, er kommet ud af Ægypten og nu vandrer i ørkenen uden at have mad med. De klager deres nød til Gud, som lader det regne med manna fra himlen og sidenhen vagtler. Der var nok til, at de kunne samle dem i kurve og spise vagtler i flere uger, ja måske måneder. Billedet af regnende vagtler vækker minder, om de fantasier man kan få, når man er meget sulten. Og ifølge Anne Katrine Gudme er det også tydeligt, at både Det Nye og Det Gamle Testamente er skrevet i en tid, hvor sulten ikke var langt væk.

- Forfatterne til Det Gamle Testamente har nok ikke selv sultet, for de må have tilhørt en meget lille elite og overklasse i og med, at de kunne læse og skrive. Men teksterne er skrevet i en tid, hvor en enkelt fejlslagen høst kan føre til hungersnød, og hvor det ikke var usædvanligt at se fattige og udstødte sulte. Hungersnød som en følge af krig og ødelæggelse er et tilbagevendende motiv i Det Gamle Testamente, og en del af det motiv er gruopvækkende fortællinger om mødre og fædre, der spiser deres egne børn, fordi de er drevet af sult og elendighed. Det er nok ikke øjenvidneberetninger, der er tale om her, men teksterne rummer en refleksion over, hvor umenneskelige mennesker kan tvinges til at være, hvis de sulter. Det er jo bare en anden måde at understrege madens betydning, fortæller hun.

Mad har adskillige funktioner i Biblen; mad kan bruges til at understrege en guddoms magt, hans evne til at velsigne og udføre madmirakler og hans evne til at straffe med tørke og sult.  Men maden har også endnu en funktion, der er mere uhåndgribelig, nemlig den symbolske. Når vi spiser, kommer maden helt ind i kroppen på os, og denne ’internalisering’ eller ’indvendighed’ bidrager til mads symbolske potentiale, mener forskeren Mad gør noget ved mennesker, når de spiser den. Det forvandler dem. Det mest berømte eksempel på mads forvandlende funktion er formodentlig historien om syndefaldet.

Nej, Eva spiste ikke et æble

- Da Adam og Eva spiser af den forbudte frugt i Eden Have, mister de deres umiddelbarhed og opnår viden om verden. Den mad, de spiser, forvandler dem, og det er vel og mærke ikke ved at gøre dem enten tykke eller sunde, nej, maden forårsager en erkendelsesmæssig forvandling for de to første mennesker. I fortællingen får den forvandling dramatiske konsekvenser for både vores hovedpersoner og for alle mennesker. Dette første måltid i Biblen forårsager, at menneskeheden må forlade Edens have og leve udenfor i den ’virkelige’ verden. I skabelsesberetningen i Det Gamle Testamente dannes grundlaget for menneskelivet, som vi kender det på godt og ondt, ved at spise, fortæller Anne Katrine Gudme.

 

Når samtalen falder på Adam og Eva, holder Anne Katrine Gudme konsekvent fast i betegnelsen ”frugt”, selvom de fleste husker historien om, hvordan Eva spiste af æblet. Det er der en grund til.

- Vi er vant til at se denne her frugt fra paradisets have som et æble, men det står der altså ikke noget om i den oprindelige historie i Biblen. Der står bare, at det er en frugt, der vokser på et træ. Det med æblet, det er noget der har sneget sig ind senere hen i billedkunsten og i litteraturen. Teksterne kommer jo fra Palæstina i oldtiden fra for cirka 2.500 år siden, så det har helt sikkert ikke været et almindeligt dansk haveæble. Det kunne være en figen. Det kunne også være et granatæble. Det har været nogle af de almindelige frugter, der voksede på træer dengang,  fortæller Anne Katrine Gudme.

Men billedet af kvinden og æblet sidder mejslet på de fleste menneskers nethinde på grund af utallige billeder, malerier, film og andre genfortællinger, hvor Eva spiser æblet. Og netop genfortællingerne er en af årsagerne til, at Biblen stadig er så interessant i dag, mener Anne Katrine Gudme.

- I dag ved alle, at det røde æble sammen med en kvinde er symbolet for fristelse. Man behøver ikke at opsøge kirker eller religiøse tekster for at støde på historier eller referencer fra Biblen, for hele vores kulturhistorie står allerede på dem.