Ambitiøse sundhedsprojekter overser familiers travle hverdag – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Ambitiøse sundhedsproj...

05. november 2018

Ambitiøse sundhedsprojekter overser familiers travle hverdag

sundhedsfremme

Der bliver søsat mange sundhedsprojekter, som skal hjælpe børnefamilier med at få mere motion i hverdagen. Men det er de færreste familier, som kan efterleve de gode råd, der ofte bliver oplevet som endnu en belastning i en hektisk hverdag, viser en ny ph.d.-afhandling af etnolog Julie Bønnelycke.

Når det offentlige Danmark forsøger at fremme en sundere livsstil, sker det tit gennem projekter med ambitiøse målsætninger, om at en større andel af projektdeltagerne skal begynde at gå i fitnesscenter eller tage cyklen på arbejde. Men i projekterne glemmer man at tage højde for den rodede dagligdag, der er de fleste menneskers virkelighed.

Det erfarede ph.d. og etnolog Julie Bønnelycke selv, da hun som del af sundhedsprojektet PULS, som er et samarbejde mellem Steno Diabetes Center og Experimentarium, udførte feltarbejde blandt 22 børnefamilier med børn i alderen 6-12 i Husum og Hellerup. Erfaringerne fra feltarbejdet skulle blandt andet bruges til at skabe en udstilling på Experimentarium, der kunne få flere familier til at være fysisk aktive i hverdagen.

- Feltarbejdet gav os indsigt i de forhold, som forhindrer børnefamilierne i at være fysisk aktive, og som udstillingen på Experimentarium netop tager udgangspunkt i. Og det blev en god og meget populær udstilling, som på en sjov og finurlig måde viser, hvordan helt almindelige hverdagsaktiviteter i hjemmet kan blive omdannet til fysisk aktivitet, fortæller Julie Bønnelycke. Men hun konkluderer samtidig:

- Men det var meget vanskeligt at få projektets målsætninger til at passe sammen med familiernes behov og udfordringer. De gode ideer og råd flugter bare ikke med det rodede og travle hverdagsliv ude hos familierne, hvor der sjældent er tid til skemalagt motion i fitnesscentret eller idrætsklubben – og hvor nyskabende ideer som at omdanne rengøringen til en sjov leg, hvor alle i familien får rørt sig, bare ikke fungerer i praksis. Det er slet ikke der, familierne er. De har nok at gøre med bare at få hverdagen til at hænge sammen. Det er sjældent nok at præsentere ny viden og sjov inspiration til at ændre vaner og livsstil i det lange, seje træk. Der skal meget mere håndfast hjælp til.

Familier vil have aflastning – ikke mere belastning

Ifølge Julie Bønnelycke bliver velmenende råd og anbefalinger om fysisk aktivitet ofte opfattet som endnu en belastning i et i forvejen meget hektisk hverdagsliv. Det er i virkeligheden noget helt andet, som familierne har behov for:

- Det er ikke nødvendigvis kreative måder at være fysisk aktive på, eller et medlemskab i fitnesscentret for den sags skyld, som familierne har mest behov for. De efterspørger derimod praktisk aflastning i hverdagen, så de kan få mere tid. Men ikke nødvendigvis mere tid til motion og fysisk aktivitet – bare aflastning, så hverdagen kan hænge bedre sammen, forklarer Julie Bønnelycke.

Derudover er nogle af familiemedlemmerne paradoksalt nok fysisk aktive i løbet af dagen med helt almindelige gøremål i husholdningen, men det er ikke aktiviteter, der bliver anerkendt som motion:

- Der foregår rigtig mange ting i hverdagen, som egentlig burde tælle som fysisk aktivitet – fx at gå op og ned ad trapperne med vasketøjet – men det lever bare ikke op til de idealer, som mange har om, at fysisk aktivitet skal foregå på en bestemt måde: Som organiseret idræt eller imponerende præstationer, som har social værdi.

- Det betyder, at projektdeltagerne føler, de underpræsterer, fordi de ikke udfører den rigtige form for fysisk aktivitet. Den mere ’usynlige’, dagligdags motion er svær at måle på, og den er derfor også svær at passe ind i et projekts rammer, der ofte er sat ud fra evidensbaserede standarder. Generelt er det sådan, at det, der foregår i hverdagslivet, er komplekst og rodet, og det er rigtig svært at overføre resultatmål, succeskriterier og anbefalinger, som er baseret på laboratorieskabt viden og sundhedsvidenskabelig evidens, til almindelige menneskers hverdagsliv.

Både i Husum og Hellerup er hverdagen kollektiv

Julie Bønnelycke og hendes kolleger lavede feltarbejde i både Husum og Hellerup for at få familier med forskellige baggrunde repræsenteret i projektet. Men på trods af forskellen i økonomiske og uddannelsesmæssige resurser var det de færreste familier, der kunne følge anbefalingerne om fysisk aktivitet eller følte, at de levede sundt nok.

- Ligesom alle andre familier er PULS-familierne kollektiver, hvor de enkelte medlemmers hverdag er filtret sammen på en masse forskellige måder. Det kollektiv, som en familie er, støder med andre ord sammen med den individuelle råd og vejledning, som meget sundhedsfremme er baseret på, siger Julie Bønnelycke og fortsætter:

- I Hellerup, hvor projektets resursestærke familier bor, kender forældrene fx godt de officielle kost- og motionsråd. Ikke desto mindre kommer hverdagens små og store gøremål hele tiden i vejen for den fysiske aktivitet, de godt ved, de bør lave mere af. Kollektivets behov vinder så at sige over individet, og det kan være, at vi skal til at tænke over, hvordan vi designer sundhedsråd, så de rammer et kollektiv i stedet for individer. Et individ kan have de allerbedste intentioner om at lave op til rådene om at dyrke mere motion, men hvis familien og hverdagen vil noget andet, bliver det en næsten uoverstigelig opgave.

Kontakt

Ph.d. Julie Bønnelycke
Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Steno Diabetes Center
Mobil: 30 27 26 38
Mail: juliebl@hum.ku.dk