Bedre målinger skal afsløre de ukendte 95 procent af universets legoklodser – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Bedre målinger skal af...

08. november 2018

Bedre målinger skal afsløre de ukendte 95 procent af universets legoklodser

PARTIKELFYSIK

En bevilling på 11.2 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal medvirke til at kaste lys over, hvad de ukendte 95 procent af stoffet og energien i universet egentligt består af. Bevillingen skal opgradere Københavns Universitets måleudstyr og datafaciliteter i den danske del af CERN, så vi i fremtiden kan sikre os mere viden om universets tidlige tilstand og dets fundamentale byggesten.

Large Hadron Collider (LHC) er verdens største og kraftigste partikelaccelerator bestående af en 27 kilometer lang superledende ring af magneter, hvor man lader partikler kollidere. Foto: Getty   

Blot fem procent af stoffet, som udgør det synlige univers og alt omkring os, er foreløbigt forstået og beskrevet af videnskaben. I udkanten af Genève ligger CERN, som er verdens største forsøgsanlæg for partikelfysik. Her leder man efter de resterende ukendte 95 procent ved at sende partikler mod hinanden og lade dem kollidere i en form for ’mini-Big Bang’.    

”Det er en særlig slags ’arkæologi’, hvor vi søger efter de grundlæggende spilleregler i universet, som kan fortælle os, hvordan alting er opbygget. De partikler, vi producerer, var dem der dominerede i det tidlige Univers lige efter Big Bang,” forklarer professor Jens Jørgen Gaardhøje fra Niels Bohr Institutet, som leder projektet.   

Den nye bevilling på 11.2 millioner kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal primært bruges til at opgradere ALICE og ATLAS, som er to store og komplekse detektorer i CERN-anlægget. Detektorerne undersøger den særlige tilstand, som universet bestod af i den første milliardtedel sekund efter Big Bang og leder efter nye partikler og ny fysik, der ligger ud over den succesfulde ’standard-model’, som beskriver de byggesten, vi allerede kender.

Flere kollisioner skal afsløre nye og sjældne fænomener
Opgraderingen af detektorerne er en del af en større opgradering af hele CERN, især af flagskibet, den 27 km lange superledende Large Hadron Collider (LHC), som står på indtil år 2025 og finansieres af CERNs medlemslande, herunder Danmark. Forbedringen betyder, at man fremover vil kunne lave flere kollisioner – hele 50.000 pr. sekund – og dermed også øge sandsynligheden for at finde nye partikler.

”Vi vil kunne studere mange nye fænomener som følge af den forøgede kollisionsrate og de forbedrede detektorer. For mig er der overhovedet ingen tvivl om, at grænserne bliver rykket. Vi håber naturligvis også på, at der kommer revolutionerende gennembrud, der vil ændre vores syn på naturen,” siger Jens Jørgen Gaardhøje.

Det større antal kollisioner stiller naturligt større krav til de detektorer, der skal måle dem. Opgraderingen af Alice og Atlas skal udvikles og bygges af danske og internationale forskere helt fra scratch. Alice forventes at stå færdig i 2021, mens Atlas står færdig i 2025 sammen med den øvrige opgradering af CERN acceleratoren.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers siger om bevillingen:

”Hvis vi skal være en forskningsnation i den absolutte verdenselite, så har danske forskere i stigende grad brug for højteknologiske faciliteter. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i den infrastruktur, som de skal bruge.”

Dekan John Renner fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet siger om bevillingen:

”Bevillingen en vigtig brik i det store puslespil om forståelsen af vores verden, som vi gennem videnskaben forsøger at løse. Samtidig er den helt essentiel for Danmark. Uden den kunne vi ikke bidrage med den betydelige vægt til det store forskningspartnerskab, som CERN er.”

Læs Uddannelses- og Forskningsministeriets pressemeddelelse: 73 millioner til højteknologisk infrastruktur til forskning

Mere om bevillingen:

  • En del af bevillingen går også til at opgradere den danske del af det nordiske GRID computing system, der anvendes til lagring og analyse af data.
  • Ud over Københavns Universitet har også Aarhus Universitet en andel i bevillingen til opgradering af ISOLDE-eksperimentet, der studerer særlige reaktioner af astrofysisk relevans og ALPHA-antibrint-eksperimentet.
  • En del af bevillingen går også til Syddansk Universitet til opgradering af high-performance computer-farmen ABACUS.
  • Bevillingen fra UFM matches af en tilsvarende medfinansiering fra universiteterne.
  • De 11.2 millioner til KU er en del af en større bevilling på 73 millioner kroner, som skal forbedre forskningsinfrastrukturen på flere områder.