Millionpris går til KU-forsker for revolutionerende opdagelse af hjernens rengøringssystem – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Millionpris går til KU...

07. november 2018

Millionpris går til KU-forsker for revolutionerende opdagelse af hjernens rengøringssystem

Stora Nordiska Pris

Professor Maiken Nedergaard, Københavns Universitet, er udvalgt som årets modtager af den prestigefyldte Stora Nordiska Pris, der bliver uddelt af Eric K. Fernströms Stiftelse. Hun modtager prisen for sin opdagelse af og forskning i hjernens rengøringssystem, det glymfatiske system.

Foto: Mads Nissen/POLFOTO.

Stora Nordiska Pris, en af de største medicinske priser i Skandinavien, bliver i år uddelt til professor Maiken Nedergaard, der forsker i hjernen ved Københavns Universitet og University of Rochester. Prisen bliver uddelt af Eric K. Fernströms Stiftelse, og der følger en million svenske kroner med.

Maiken Nedergaard er valgt som årets prismodtager ”for sin revolutionerende opdagelse af hjernens eget rengøringssystem, det glymfatiske system. Hendes opdagelse og udforskning af dette har øget forståelsen for, hvordan hjernen ved søvn skaffer sig af med skadelige stoffer, og dermed beskytter hjernen sig mod sygdom,” lyder det i stiftelsens begrundelse. Maiken Nedergaard, der er co-director på Center for Translational Neuromedicine (KU), er taknemmelig for at blive tildelt prisen og den anerkendelse, det er af hendes arbejde.

”Der er ikke nogen tvivl om, at forskning er utrolig vigtig for vores fremtid. Det er så glædeligt, at private mennesker og organisationer investerer i forskning og vil hædre os nørder, der sidder i langtrukne projekter, vi ofte ikke kan se enden på. Så vi er meget glade for det,” fortæller Maiken Nedergaard.

Forskerpriser er vigtige ifølge Maiken Nedergaard, som er formand for Dansk Selskab for Neurovidenskab, fordi de sætter fokus på forskning.

”Vi arbejder i foreningen hårdt på at tiltrække de største talenter til neurovidenskab. Neurovidenskab har aldrig været mere relevant. Nu, hvor vi er blevet bedre til at behandle hjertesygdomme og flere former for cancer, er det demens, der forringer livskvaliteten hos vores ældre,” siger hun.

Interesse for gliaceller ledte til opdagelse
Det var i 2012, at Maiken Nedergaard med sin forskergruppe opdagede og beskrev hjernens rengøringssystem som de første og navngav det det glymfatiske system. Systemet fungerer delvist som det lymfatiske system i resten af kroppen deraf ’lymfatisk’, mens ’g’et står for gliaceller, der driver væsketransporten. Systemet har blandt andet stor betydning ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers. Det var Maiken Nedergaards interesse for gliaceller, hjernens støtteceller, som førte hende til opdagelsen af det glymfatiske system, da de satte sig for at finde ud af, hvad gliaceller gjorde på organniveau.

”Vi begyndte simpelthen at studere, hvordan hjernen kom af med affaldsstoffer. Det var et helt nyt, ukendt system for vandtransport i hjernen. Nogle aspekter af systemet var beskrevet tidligere, men der var ikke nogen, der havde beskrevet, at væskestrømme i hjernen fjerner affaldsstoffer, og så sker det primært, mens vi sover. Vi startede med at undersøge rensesystemet i dyr, der var under anæstesi. Og til vores overraskelse fandt vi ud af, at væsketransport stort set var stoppet, da vi begyndte at undersøge vågne dyr. Der er nok en god grund til, at vi ikke renser hjernen, mens vi er vågne – hvordan ville vores nerveceller fungere i en opvaskemaskine?” fortæller Maiken Nedergaard.

Billedet viser, antistoffer (grønne), der er transporteret af det glymfatiske system, som binder sig til amyloid (blå). Kar er røde. Foto: Iben Lundgaard/Lund University.

Maiken Nedergaard og hendes forskergruppes forskning har lagt grundlaget for, at andre forskere i verden kunne arbejde videre med systemet. Blandt andet to forskere fra Skandinavien - Per Eide, Oslo Universitet, og Vesa Kiviniemi, Oulo Universitet. Deres grupper har forsket videre i systemet og påvist, at det glymfatiske system eksisterer i mennesker. Per Eide har specielt studeret det glymfatiske system i en demenssygdom kaldet ”normal pressure hydrocephalus”. Vesa Kiviniemi opfandt en ny metode til at undersøge systemet non-invasivt med MRI. Et stort håb er, at Vesa Kiviniemi MRI-metode kan bruges til at diagnosticere Alzheimers, før at patienten bliver dement, og der stadig er håb om behandling.

Det glymfatiske systems betydning for kognition
Gliaceller holder stadig fast tag i Maiken Nedergaards interesse. For tiden forsker hun blandt andet i, hvordan det glymfatiske system måske kan drive væskeophobninger i hjernen, efter man har haft traumatisk hjerneskade eller hjertestop. Et andet område, som hendes gruppe beskæftiger sig med, er systemets betydning for hjernen og de kognitive evner.

”Gliaceller i menneskehjernen medvirker til, at menneskets hjerne kan så meget mere end selv aber– hvilket jeg synes er utrolig spændende. Hvordan påvirker noget, som bare er en renseproces, også, hvordan vi er som mennesker. I fremtiden skal vi ikke bare forstå, hvordan det glymfatiske system bliver tændt, når vi sover. Men også hvordan systemet påvirker hele den måde hjernen fungerer på, vores kognition, og hvorvidt forstyrrelser af det glymfatiske system måske medvirker til psykiske sygdomme som depression,” fortæller Maiken Nedergaard.

Stora Nordiska Pris bliver uddelt 7. november ved en ceremoni i forbindelse med Forskningens Dag i den svenske by Lund. Her vil Maiken Nedergaard samtidig holde en forelæsning om sin forskning.

Forskningens Dag bliver arrangeret af det medicinske fakultet ved Lunds Universitet, Region Skåne og Eric K. Fernström Stiftelse. Den Stora Nordiska Pris er blevet uddelt hvert år til en nordisk forsker siden 1979. Tidligere har blandt andet professor Jiri Lukas og professor Jens Juul Holst fra Københavns Universitet modtaget prisen.

Kontakt:
Professor Maiken Nedergaard
Telefon: +45 93565313
Mail: nedergaard@sund.ku.dk / maiken_nedergaard@urmc.rochester.edu

Pressemedarbejder Cecilie Krabbe
Telefon: +45 93565911
Mail: cecilie.krabbe@sund.ku.dk