Mindre forurening kan give københavnere et leveår mere i 2040 – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Mindre forurening kan ...

17. november 2018

Mindre forurening kan give københavnere et leveår mere i 2040

Middellevetid

Københavnerne kan i gennemsnit få et helt leveår mere i 2040, hvis luftforureningen nedbringes til det niveau, der er på landet, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Det er blandt andet forurening fra trafik, der er skyld i københavnernes kortere levetid. Forskerne mener, at tallene kalder på politisk handling.


Luftforurening har længe været et problem i København. Det koster menneskeliv hvert år, at byen er forurenet med udstødning fra lastbiler, varevogne, busser og biler. Nu viser forskning fra Københavns Universitet og en række samarbejdspartnere, at middellevetiden for københavnere i gennemsnit kunne stige med et helt år i 2040, hvis man forurenede ligeså lidt som på landet.

”Det viser jo potentialet for beslutningstagerne, hvis de virkelig gør noget ved luftforureningen. Københavnerne kan leve længere, fordi færre vil blive syge og dø af sygdomme, som vi ved blandt andet skyldes luftforurening,” siger førsteforfatter til studiet, Henrik Brønnum-Hansen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Forskerne har brugt avancerede modeller til at simulere effekten af befolkningens udsættelse for luftforurening. Deres model med navnet ”DYNAMO-HIA” udnytter data fra store befolkningsundersøgelser om helbred, beregninger af forureningen på de enkelte gadestrækninger ud fra trafikmønstre samt registeroplysninger om bopæl, sygehuskontakter og dødelighed. Dermed kan de simulere sundhedskonsekvenserne for københavnerne med stor præcision.

Krævende, men muligt at forbedre sundheden
Forureningen, som forskerne har set på, hedder kvælstofdioxid, eller NO2, der især udledes sammen med ultrafine partikler fra dieselkøretøjer. Det er velkendt, at partikelforurening øger risikoen for sygdomme som lungecancer, luftvejssygdomme og hjertekar-sygdomme. Men man undervurderer effekten af trafik, hvis man kun bruger den traditionelle metode til vurdering af sundhedseffekter.

Forskerne har fået et meget mere præcist billede ved at se på NO2, som har stærk sammenhæng med alle sundhedseffekterne i danske undersøgelser, selvom nogle af effekterne skyldes partikler. Forureningen i København er cirka tre gange højere sammenlignet med målinger fra en målestation i et område lidt uden for Roskilde.

”Vores scenarie er selvfølgelig ambitiøst, fordi det mere eller mindre vil kræve en udfasning af alle forurenende køretøjer i København. Men hvis man vil forhindre et stort antal sygdomstilfælde og forlænge middellevetiden med et helt år, skal der ske noget drastisk - og der er længe til 2040, så det er ikke urealistisk,” siger medforfatter til studiet, professor Steffen Loft, institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Sundhedskonsekvenserne opgøres for en række sygdomme som hjertekar-sygdomme, diabetes, lungekræft, KOL og astma. Ud over det ekstra leveår viser undersøgelsen, at der også er andre helbredsmæssige fordele ved at nedbringe luftforureningen. For eksempel vil man i 2040 kunne reducere antallet per 100.000 mænd med hjertekar-sygdomme med 680 og antallet per 100.000 kvinder med KOL med 650 som følge af den nedbragte NO2-forurening.

Mere livskvalitet
Forskerne understreger, at der opnås flere gode leveår for københavnerne, hvis man kan opnå en stor reduktion i forurening.

”En vigtig pointe i vores nye studie er, at man ikke bare får et år mere at leve i, men også længere levetid uden sygdom. Det handler altså ikke kun om middellevetid, men også om livskvalitet,” siger lektor Henrik Brønnum-Hansen.

Ud over det meget ambitiøse mål har forskerne også udregnet et scenarie, hvor man nedbringer luftforureningen med 20 procent. Det vil medføre en øget middellevetid på mellem 0,3 og 0,5 år.

”Hvis der ikke er politisk vilje til den fulde udfasning endnu, hjælper vi selvfølgelig gerne politikerne med andre sundhedskonsekvensberegninger, så man kan få mest mulig nedsættelse af forurening og mest sundhed for pengene,” understreger Steffen Loft.

Forskerne har præsenteret data for repræsentanter fra Københavns Kommune og håber nu på videre handling fra kommunale aktører.

Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.

Læs hele studiet ”Assessment of impact of traffic-related air pollution on morbidity and mortality in Copenhagen Municipality and the health gain of reduced exposure” hos Environment International

Kontakt
Lektor Henrik Brønnum-Hansen
+45 35 32 79 74
henrik.bronnum-hansen@sund.ku.dk

Professor Steffen Loft
+45 35 32 76 49
stl@sund.ku.dk

Pressemedarbejder Mathias Traczyk
+45 93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk