Forskerspire jagter tarmbakterier, der kan få køer til at bøvse mindre – Københavns Universitet

Nyheder > Alle nyheder > Forskerspire jagter ta...

26. november 2018

Forskerspire jagter tarmbakterier, der kan få køer til at bøvse mindre

Talentudvikling

Fire gymnasieelever er netop kåret som vindere af Projekt Forskerspirer 2018 på Københavns Universitet. Vinderne af det landsdækkende talentprojekt, der i år runder 20 år, har udtænkt originale projekter og kommer vidt omkring i forskningens verden. Årets vinderprojekter strækker sig fra en undersøgelse af den mikroøkonomiske betydning af valget af ungdomskæreste til effekten af gruppemusikterapi for svært dementes sociale kompetencer, en fonetisk rekonstruktion af den islandske tekst Vǫluspá til reduktion af køers udledning af metangas.

Siden 1997 har hundredevis af gymnasieelever hvert år deltaget i det landsdækkende Projekt Forskerspirer. Her prøver eleverne kræfter med et selvvalgt forskningsprojekt, som de hen over et år udvikler med hjælp fra en allerede etableret forsker fra enten et universitet eller en privat virksomhed. Talentprojektet er støttet af Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet og fejrer i år sin 20-årsfødselsdag.

Årets forskerspirervindere sammen med rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener (tv), og Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (th). Foto: Mikal Schlosser. Klik på billedet for at åbne det i høj opløsning.

Når mælk og røde bøffer koster på klimaet

Forskerspirervinder Sofie Abildtrup Rasmussen, der i år vandt den naturvidenskabelige kategori, drømmer med sit forskningsprojekt om at gøre en positiv forskel for fremtidens klima. Det handler om at mindske udledningen af drivhusgassen metan.

- Vi ved, at effekten af metan er 21 gange større end effekten af CO2. Køer udleder metan, når de bøvser. Så hvis vi kan få køerne til at bøvse mindre, kan vi faktisk gøre en stor forskel, forklarer Sofie Abildtrup Rasmussen.

I sin jagt på at begrænse produktionen og udslippet af den klimabelastende metangas, der følger med kød og mælkeproduktion, har Sofie hentet inspiration i den nyeste forskning i bakteriesammensætningen i menneskets tarme.

- Man kan selvfølgelig skære ned på sit kødforbrug eller helt droppe kødet og blive vegetar. Men vi kan også undersøge, om vi gennem en bedre forståelse for, hvad der sker i koens maver, rent faktisk kan belaste klimaet mindre, selvom vi spiser kød. Det er det, mit projekt forhåbentlig kan gøre os klogere på, siger Sofie Abildtrup Rasmussen.

Koen har fire maver, og i den første produceres metan

Kvæg er drøvtyggere og har en særlig form for fordøjelsessystem, hvor føden gennemgår nedbrydningsprocesser i fire maver. Det er i koens forreste mave, også kaldet vommen, vi finder klimaproblemet. I vommen omdanner metanproducerende bakterier, kaldet metanogener, brint og kuldioxid til metan og vand, som koen så efterfølgende slipper ud i atmosfæren i form af bøvser.

- Hvor forskning i metanudslip fra køer indtil nu primært har fokuseret på at optimere køernes foder for derigennem at mindske selve dannelsen af metan i vommen, så tager jeg i mit projekt afsæt i en hypotese om, at hele den mikrobielle sammensætning i en ko’s vom har betydning for metanemissionen, forklarer Sofie, der går i 3.g på Rosborg Gymnasium og HF.

Med titler som årets forskerspirer 2018 og den medfølgende præmie til gennemførelse af forskningsprojektet ser Sofie nu frem til at få testet sin hypotese, og hvem ved, måske endda være med til at lægge grunden for et helt nyt forskningsperspektiv

Kontakt

Marianne Bjerregaard
Forskerspirerkoordinator, Københavns Universitet
Mail: forskerspirer@adm.ku.dk
Mobil: +45 93 56 53 95