18. juni 2019

Evolutionen belønnede par med færre børn

FÆRRE BØRN = ØK0NOMISK VÆKST

En ny analyse af stamtræer for knap en halv million mennesker, baseret på kirkebøger for to århundreder, viser et stærkt, og ved første øjekast overraskende, mønster: Par med lavere frugtbarhed havde flere overlevende efterkommere på langt sigt. Mindre børneflokke gav nemlig forældrene mulighed for at investere mere i det enkelte barn, og denne naturlige udvælgelse af par med lavere frugtbarhed var muligvis en vigtig forudsætning for industrialiseringen og for den økonomiske vækst, som fulgte, siger forskerne.

Gammel familiefoto. Foto: Colourbox
Gammelt familiefoto. Foto: Colurbox

Med rekonstruede stamtræer baseret på kirkebøger for 1608-1800 kunne adjunkt i økonomi Marc Klemp fra Københavns Universitet og professor i økonomi Oded Galor fra Brown University i USA med stor præcision kortlægge familiehistorikken for knap en halv million mænd og kvinder i den Canadiske provins Québec og påvise, at de par, der i starten af 1600-tallet havde lavere frugtbarhed, og som derfor fik færre børn, havde flere efterkommere i generationen af tipoldebørn 200 år senere.

Evolutionen belønnede par med færre børn - infografikForskerne udviklede en matematisk model og sammenholdt data for par med højere frugtbarhed, som typisk undfangede det første barn kort tid efter brylluppet og fik flere børn, med de mindre frugtbare par, som ofte var længere tid om at undfange det første barn og endte med en mindre børneflok. I den stærkt katolske befolkning kunne forskerne nemlig sandsynliggøre, at de fleste ægteskaber blev indgået med det formål at videreføre slægten. Analysen tog højde for potentielle bagvedliggende faktorer, herunder giftealder, fødselsorden, migration, lokalitet samt slægtens genetiske og sociale karakteristika og meget andet.

På trods af at børneflokkens størrelse i sig selv har en positiv indvirkning på antallet af efterkommere, viser forskernes analyser, at det faktisk var familier med lavere frugtbarhed, og dermed færre børn, der to århundreder senere havde flest overlevende efterkommere.

- Vores data viser, at den naturlige udvælgelse har favoriseret par med moderat frugtbarhed over dem med høj frugtbarhed. De mindre børneflokke gav forældrene mulighed for at investere mere i hvert enkelt barn, som dermed med større sandsynlighed kunne blive godt gift og få en uddannelse, hvilket øgede familiens reproduktive succes i det lange løb, forklarer adjunkt i økonomi, Marc Klemp, der arbejder sammen med den amerikansk-israelske professor Oded Galor om flere forskellige forskningsprojekter om demografi og økonomisk vækst.

De to forskeres resultater er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Ecology & Evolution og understøtter økonomiske teorier, som siger at evolutionens naturlige udvælgelse af individer, som var prædisponeret for at investere mere i hvert enkelt barn, var en afgørende faktor for industrialiseringen og den deraf følgende økonomiske vækst.

Klemp og Galors analyser af de Canadiske familier indikerer nemlig et skifte i familiestrukturen i tiden op til industrialiseringen. Indtil da havde højere frugtbarhed givet en evolutionær fordel, men lavere frugtbarhed begyndte sandsynligvis at give en større fordel i takt med accelerationen i den teknologiske udvikling. Et skiftende jobmarked krævede nemlig bedre uddannede arbejdere, og det favoriserede de familier, som kunne give deres børn mere viden med ud i livet. Analysen viser, at lavere frugtbarhed hos forældre medførte en større investering i hvert enkelt barn, som dermed opnåede en større chance for at blive gift og opnå læse- og skrivefærdigheder. Klemp har også tidligere, sammen med professor ved Syddansk Universitet Jacob Weisdorf, vist i et studie med data for England fra perioden før og under den industrielle revolution, at lavere frugtbarhed hos forældre medførte et højere uddannelsesniveau og en højere erhvervsindkomst hos forældrenes børn.

Da industrialiseringen for alvor satte ind i Nordamerika midt i 1700-tallet blev befolkningen bedre uddannet, hvilket bidrog til den teknologiske udvikling og den økonomiske vækst. Den følgende stigning i kravene til arbejdskraftens uddannelsesniveau og den dertilhørende evolutionære fordel ved lavere frugtbarhed dannede en positiv spiral, som forøgede uddannelsesniveauet og den økonomisk vækstrate.

- Vores resultater viser både, at moderat frugtbarhed har maksimeret antallet af efterkommere, samt at der har været et selektionspres i retning af lavere frugtbarhed i perioden op til industrialiseringen. Da lavere frugtbarhed medførte en større investering i hvert barn, har selektionen i retning af lavere frugtbarhed givet anledning til en bedre uddannet befolkning og en accelererende teknologisk udvikling. Oded Galor og jeg formoder dermed, at den økonomiske vækst vi har oplevet i de seneste århundreder har hængt nøje sammen med selektionen af lavere frugtbarhed, siger Marc Klemp.