28. juni 2019

Historiske danske plantesamlinger giver nyt håb for astma- og allergipatienter

Digitale samlinger

30.000 ark med danske græsser fra herbariet i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum er blevet digitaliseret. Det åbner op for helt nye perspektiver om bedre pollenprognoser fremover og udvikling af ny medicin til astma- og allergipatienter over hele verden. Projektet er blevet muligt efter støtte fra en større privat donation.

Røde øjne, kløen i næsen og nys i stride strømme, er nogle af de symptomer på pollenallergi, som flere og flere lider af, når det varme vejr sætter ind. Gennem de seneste 50 år er der sket en stor stigning i allergi- og astmaudbrud verden over.  En årsag er klimaforandringerne med temperaturstigninger og større CO2-indhold i luften, som har betydet en forlængelse af planternes vækstsæson og dermed mere pollen i luften i længere tid.

Skanning af Agrostis canina (Hunde-hvene) indsamlet af den danske botaniker Christen Raunkiær (1860-1938) nær Tarm i 1889.

Takket være en generøs privat donation og bidrag fra Science Fakultetet, har Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet nu digitaliseret godt 30.000 herbarieark med danske græsser fra museets samlinger og det kan give allergikere større håb fremover. Digitaliseringen er sket i samarbejde med det hollandske kulturarvsfirma Picturae.

Postdoc Natalie Iwanycki Ahlstrand, som skal lede det nye forskningsprojekt, siger:
“Daglig pollen-overvågning informerer allergikere om pollental - fx pollental fra Astma-Allergi Danmark. Disse data er essentielle for at forbedre diagnose og minimere allergikeres risiko for at blive udsat for pollen. Imidlertid er der mangel på langsigtede pollendata, som kan forudsige udviklingen af pollen-forekomster over en længere periode. Desuden kan de metoder, der anvendes til pollen-overvågning i dag, for eksempel ikke se forskel på de mange forskellige græsarter”.

Græsfamilien er den største producent af allergene pollen med mere end 10.000 arter på verdensplan. I Danmark alene har vi mere end 200 græsarter, der alle er repræsenteret i museets samlinger.

Professor Nina Rønsted, som er kurator for botaniske samlinger på Statens Naturhistoriske Museum, forklarer om projektet: 
”Med den digitale adgang til vores danske græsser kan vi nu bruge samlingerne til at forbedre fremtidige pollenprognoser, hvilke tiltag man skal foretage og i sidste ende udvikling af ny medicin for astma- og allergipatienter i Danmark og resten af verden”.

Forskningsprojektet starter i oktober 2019 og forventes afsluttet med udgangen af 2020.

Museets samlinger

Skanning af Holcus lanatus L. (Fløjlsgræs) indsamlet af den danske digter og forfatter Jens Peter Jacobsen (1847-1885) på Anholt i 1870.

Samlingerne ved Statens Naturhistoriske Museum udgør en helt unik videnskabelig infrastruktur der dokumenterer klodens biodiversitet gennem 400 års historie. Samlingerne repræsenterer datapunkter i tid og sted, der kan bruges til at forstå vores naturhistorie - samt forudsige vores fremtid med langt større sikkerhed end gængse teoretiske modeller. Konstante fremskridt inden for molekylære og digitale teknologier forventes yderligere at revolutionere mulighederne for brug og adgang til samlingerne.

Professor Nina Rønsted, er kurator for botaniske samlinger ved museet, og forklarer: 

“Statens Naturhistoriske Museum ønsker, at vores samlinger skal være let tilgængelige for forskere, amatørsamfundet og befolkningen som helhed. Vi vil desuden gerne gå foran internationalt med samlingsbaserede forskningsprojekter, der kan vise samlingernes potentiale til at bidrage til forståelsen og løsningen af en række aktuelle samfundsudfordringer, fra klimaforandringer til fødevaresikkerhed og vores sundhed”.  

Se siden for museets digitale samlinger.