09. juli 2019

Geder bræger ikke tilfældigt

Adfærdsbiologi

Hvis du nogensinde har haft geder – eller oplevet dem i Zoologisk Have - så har du måske hæftet dig ved, at geder bræger forskelligt. Nu viser en ny forskningsundersøgelse fra blandt andet Queen Mary University of London og Biologisk Institut, Københavns Universitet, at geder ikke alene er i stand til at skelne mellem andre geders emotionelle tilstand gennem lyden af deres brægen – men de bliver også selv påvirket af den.

Forskerne målte adfærdsmæssige og fysiologiske ændringer i geder for at afgøre, om de kan differentiere mellem kald. Forskerne fandt, at emotionelle variationer i kaldet ændrede dyrenes tilbøjelighed til at vende sig mod lydkilden, hvilket indikerer, at de kan fastslå forskelle i det emotionelle indhold i kald fra andre geder.

Studiet, som netop er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Zoology, viste også, at gedernes hjertefrekvens variabilitet – variation i tidsforskellen mellem to hjerteslag – var højere, når positive kald blev afspillet, i sammenligning med negative.

  • ”At kunne udtrykke stemninger vha. lyd og være i stand til at opfange den emotionelle tilstand af andre dyr indenfor samme art kan potentielt bidrage til at styrke sociale bånd og sammenhængskraft i gruppen”, siger medforfatter på studiet Elodie Briefer, Biologisk Institut, Københavns Universitet (tidligere ETH Zürich).

Mange sociale dyr lever under forhold, hvor de ikke nødvendigvis er i visuel kontakt med andre individer i flokken.  At være i stand til at opfange det emotionelle indhold i kald fra artsfæller kan medføre en evolutionær fordel.

  • ”Social kommunikation af følelser blandt dyr er, trods dets vigtighed evolutionært set, ikke særligt godt beskrevet”, udtaler Luigi Baciadonna, Queen Mary University of London, der er førsteforfatter på studiet. –”Vore resultater indikerer, at dyr både er opmærksomme på og følsomme overfor andre individers sindstilstand”.

Foto: Alan McElligott

Studiet blev udført ved, at forskerne optog kald fra geder, som reagerede enten positivt eller negativt. Kald, som udtrykte først én og herefter den modsatte emotionelle variant, blev vha. en højtaler afspillet for gederne. Disse to kald blev efterfulgt af et sidste, tilfældigt udvalgt, kald.

Forskerne tog også højde for variabler, som ofte negligeres indenfor dette forskningsfelt, ved at bedømme dyrenes tilstand af både den kaldende og den lyttende part.

Forskerne håber, at denne indsigt i hvordan dyr tilsyneladende kan opfatte andre individers emotionelle tilstand ud fra deres lyde og blive påvirket heraf, kan få vigtig betydning for, hvordan husdyr behandles.

 

Studiet er udført i samarbejde med Dr Alan McElligott, (Queen Mary, University of London – nu University of Roehampton), forskere fra ETH Zürich og Livio Favaro, University of Turin.