06. september 2019

”Enten får I højdeskræk, eller også nyder I rutsjebaneturen”

Privat

En flok studerende fra hele verden kom med helt i frontlinjen af forskningen, da de deltog i et ambitiøst sommerkursus på Centre for Privacy Studies. Forskningsområdet er nyt land, og kurset krævede pionermentalitet af alle. For hvad består den af, den privathed, som vi forsøger at forsvare over for Facebook, Google og regeringer?

Som regel er det let at gætte, hvad folk laver bag glasvæggene til lokalerne i den vestlige ende af Søndre Campus på Københavns Universitet. PowerPoints og paragraffer røber de jurastuderende. Notesblokke med græske tegn afslører teologerne. Men to uger i august ville selv den skarpeste amatørdetektiv have haft svært ved at afkode, hvad der blev undervist i bag glasset i lokale 6B.0.22.

Her forsamledes en flok studerende fra universiteter som Yale, Tokyo, Sydney og ITU. De kom fra så forskellige lande som Kina, Tyskland, Australien, Japan og Singapore og fra fag som pædagogik, filosofi, IT og statskundskab. For at gøre kompleksiteten total var deres undervisere forskere i områder som antropologi, arkitektur, kirkehistorie, statskundskab, filosofi, jura og folkesundhed. 

Alle var mødt op til sommerkurset ’Privacy challenged in past, present and future: a multi-disciplinary approach’ udbudt af Centre for privacy Studies (PRIVACY) på Københavns Universitet. Her forsøgte forskere og studerende i samarbejde at indkredse og præcisere det flertydige ”privacy” eller privathedsbegreb.

”Privacy er højt på den politiske dagsorden i mange sammenhænge og alle er enige om, at det er vigtigt. Men hvad privacy egentligt er, har vi ikke nogen autoritativ definition af. Hvilken rolle det kulturelt og menneskeligt spiller, er vi først så småt ved at opbygge en systematisk forståelse af,” fortæller professor Mette Birkedal Bruun, der er leder af Centre for Privacy Studies og initiativtager til det nye sommerkursus. 

Studerende fra Danmark, Australien, Japan og Singapore under gruppearbejdet.

Hendes egen baggrund er i kirkehistorien, og både centerets og kursets tilgang er, at vi må se på historien for at forstå, hvad privathed handler om i dag.

”Det private forstås og værdisættes meget meget forskelligt på tværs af tid og sted. Den historiske forskning gør det tydeligt, at alle de her forskellige begreber om det private er kontekstuelle og indfældet i nogle værdisystemer. Det er jo der, historien kan vise os noget i forhold til i dag, hvor det typisk er meget mindre tydeligt for os, hvilke værdisystemer, vi selv er indfældet i,” fortæller Mette Birkedal Bruun.

Ingen grundbog at gribe efter 

Netop fordi ”privacy” som forskningsemne meget nyt, har det stillet høje krav til både undervisere og studerende at dykke ned i. Forskningscenteret PRIVACY er knapt to år gammelt, og dertil kommer, at forskningen er så tværfaglig, at den samler indsigter fra historie, teologi, jura, filosofi, sociologi, arkitektur, kunsthistorie og meget andet. 

”Vi har krævet enormt meget af vores studerende og af os selv. Det er sådan en tvangsudvidelse af horisonten hele tiden, at man konstant tænker de forskellige perspektiver sammen. Jeg havde sagt til dem fra starten, at der er to muligheder: Enten får I højdeskræk, fordi I synes, det er for mærkeligt og for vildt og for stort. Eller også nyder i den her rutsjebanetur, og så kaster I jer ud i det og tager det ind. Og de var virkeligt sindssygt gode til at tage det som rutsjebaneturen.” siger Mette Birkedal Bruun og griner.

Professor Mette Birkedal Bruun havde samlet undervisere fra mange discipliner til kurset. 
Privacy er ikke helt det samme i Japan som i Europa. Erfaringerne fra de mange forskellige kulturelle baggrunde var en af de helt store gevinster for deltagerne.  

Hver dag på kurset havde et nyt tema, som blev belyst fra både en historisk vinkel og fra et nutids-perspektiv. For eksempel Privathed og overvågning eller privathed og kroppen. Derfor skulle de studerende om torsdagen sætte sig ind i DNA-registre og sundhedsjura, om fredagen i de store samfundsvidenskabelige tænkere, og mandagen efter kristendommens verdensbillede og eksistensfilosofi. Og så er vi ikke engang halvvejs.

”Jeg har været totalt på grænsen af min videnskabelige comfort zone halvdelen af tiden i de her 14 dage. Det har været en udfordring, men også en kæmpe gave til mig som forsker” - professor Mette Birkedal Bruun. 

Midt i det hele stod Mette Birkedal Bruun med opgaven at bevare overblikket og holde fast i den røde tråd.

”Jeg har været totalt på grænsen af – eller udenfor – min videnskabelige comfort zone halvdelen af tiden i de her 14 dage. Det har været en udfordring, men også en kæmpe gave til mig som forsker,” siger hun.

Når det gjaldt den røde tråd, kunne hun heldigvis gøre god brug af de begreber og teorimodeller, som PRIVACY arbejder med. De fokuserer bl.a. på tærskler og grænser for det private, fordi det private typisk ses i overskridelsen.

”Vi har været meget glade for den zonemodel, vi har udviklet her på Privacy. Det er lavpraktisk og kræver ikke, at man har læst store teoretiske værker. Det var fantastisk at se de studerende bruge modellen. Det var også en af de studerende, der sagde, at de virkeligt følte, at de var en del af vores forskning nu. Det føler jeg også,” siger Mette Birkedal Bruun.

De studerende gør forskerne klogere

Alle de studerende på kurset blev bedt om at komme med et oplæg om, hvad privathed er set fra deres kulturelle eller faglige baggrund. 

At de studerende og undervisningssituationen i det hele taget har bidraget til forskningen kan slet ikke understreges nok, mener professoren.

”Jeg synes virkeligt, at sommerkurset har bragt os et tigerspring fremad i retning af at skærpe nogle indsigter og at stille nogle spørgsmål, som vi som forskere nogle gange er lidt nervøse for at stille, fordi vi gerne vil være på fuldstændigt sikker grund, før vi gør det. Kurset har været en akademisk horisontudvidende oplevelse. Det har især været en kæmpe gevinst, at de studerende er kommet med meget forskellige kulturelle og faglige baggrunde,” siger hun.

En del af deltagerne kom fra Asien, og derfor blev forskellene på den asiatiske og den vestlige opfattelse af privathed naturligt nok et gennemgående tema på kurset.

“Privathed opfattes af mange – både i Afrika og i Asien – som et overvejende vestligt begreb. Og det blev i høj grad tydeligt i hvor høj grad begrebet om det private er indlejret i vestlig kultur. Det vidste vi jo godt til en vis grad, men det er sådan noget, der kan blive meget tydeligt, når man underviser,” fortæller Mette Birkedal Bruun.

Uhyggelige dagligstuer?

Kunst kan bringe nye indsigter op til overfladen. Hvad nogle så som smukke billeder af privathed opfattede andre som decideret uhyggelige.

Et meget konkret eksempel på de kulturelle forskelle oplevede professoren da hele holdet var på Den Hirschsprungske Samling som en afsluttende ekskursion. Da de danske studerende så Hammershøis ikoniske malerier af nordiske øde stuer og indadvendte mennesker ”i privaten” reagerede med begejstring over de smukke motiver. Men de studerende fra andre kulturer opfattede billederne som rent ud sagt uhyggelige. ”Det der er ikke privathed, det er ensomhed,” lød reaktionen.

 ”Det er jo ikke en videnskabelig indsigt, men det er det jo alligevel, for det er et godt udgangspunkt for at begynde at sige: Når vi sætter privathed højt – hvad er det så, vi sætter højt?

Og hvis de andre har et begreb om privathed, som de sætter højt, er det så et helt andet begreb? Det er jo en indledende indsigt i det, at det er så svært at lovgive om privathed på tværs af lande, hvis vi alle sammen har forskellige opfattelser af, hvad privathed er for en størrelse. Der ligger en stor opgave i at arbejde med at definere og oversætte de forskellige komponenter, som begrebet indeholder på tværs af kulturer,” mener Mette Birkedal Bruun.  

Hvad siger de studerende?

Aya Sudo fra Japan
Læser BA i humanities, general arts ved University of Tokyo.

"Kurset er helt fantastisk. Men også ret udfordrende, fordi undervisningen er meget anderledes, end jeg er vant til.
Det er spændende, at der er så mange forskellige nationaliteter i et klasseværelse."

"Privacy er jo et ret nyt begreb i Japan, hvor jeg kommer fra, som mange ikke rigtigt forstår endnu. Hos os ser man det mest, som noget der handler om sikkerhed, og det er et ret nyt emne, vi først lige er begyndt at snakke om. Begrebet har en helt anden historie i vesten, bl.a. i relation til kristendommen, og derfor er det interessant at komme herover og lære om det."

 
Yu Ching Tan fra Singapore
Læser MA i public policy ved University of Tokyo.
 
"Kurset er meget bedre, end jeg havde regnet med. Det er længe siden, jeg sidst har haft den der rigtige følelse af at få en ”åbenbaring” og virkeligt lære noget nyt på universitetet. Der er rigtigt mange aspekter af det her, som er helt nye for mig."  
 
Kurset tiltalte mig, fordi jeg gerne vil arbejde i tech-sektoren, hvor privacy-begrebet efterhånden har rigtigt stor betydning, men hvor jeg også kan se, at der er en lidt begrænset forståelse af det. Jeg kan se, at danskerne har en meget større fornemmelse af privathed, end vi har. I går mere op i at beskytte det."
Kurset ’Privacy challenged in past, present and future: a multi-disciplinary approach’ foregik 12. – 23. august 2019 på ’Centre for privacy Studies’ (PRIVACY) på Københavns Universitet.