05. september 2019

Internationalt samarbejde sætter hjerteforskning i galop

Hjerteflimmer

Forskere fra Københavns Universitet og University of Adelaide i Australien har sammen kortlagt hjerterne hos en række travheste. Målet er at lære mere om hjerteflimmer hos veltrænede individer – blandt både heste og mennesker.

Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup hviler Columbus mulen mod et træværk i et af de store undersøgelseslokaler. Den tidligere travhest er formiddagens første levende billede i et dansk-australsk forskningssamarbejde, der undersøger hjerteflimmer, også kaldet atrieflimmer eller forkammerflimmer.

Vat i ørerne, en klap for venstre øje og et beroligende middel i kroppen hjælper det store dyr til at slappe af. Det samme gør den dyrlæge, der roligt aer Columbus’ pande, mens et hold af teknikere, dyrlæger og forskere fra både Københavns Universitet og australske University of Adelaide koncentreret arbejder langs den kastanjebrune vallaks venstre flanke.

Den tidligere travhest Columbus er dagens første forsøgsdyr
Den tidligere travhest Columbus er første levende billede i dagens undersøgelser.

Selvom travbanen for Columbus er skiftet ud med et undersøgelseslokale, er stemningen blandt hestens publikum opløftet og elektrisk. Allerede nu har forskernes internationale samarbejde nemlig båret frugt.

”Det er blandt andet lykkedes os at få adgang til det venstre forkammer i hestens hjerte og nærstudere de elektriske impulser, som sandsynligvis er dem, der initierer hjertearytmien. Det var vi spændt på, hvorvidt ville kunne lade sig gøre, og allerede nu ser vi spændende, nye målinger, ” siger forsøgsleder, professor MSO og dyrlæge Rikke Buhl fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet.

”Det er næsten som juleaften. Mange af os har ikke kunnet sove i nat, selvom vi har været oppe hele dagen i går og fortsætter sådan resten af ugen.”

En højere enhed

Begejstringen går igen hos den australske professor, forskningsleder og internationalt anerkendte ekspert i hjerterytmeforstyrrelser, Prashanthan Sanders fra University of Adelaide:

“Ved at forbinde hver vores ende af verden træder vi nu ind på nyt land i vores forskning. Disse unikke resultater er kun blevet mulige ved at kombinere Københavns Universitets ekspertise inden for heste med vores viden om kortlægning af hjerter fra University of Adelaide. Resultaterne giver indsigter til gavn for klinisk håndtering af patienter samt for hesteområdet,” istemmer han.

Professor Prashanthan Sanders.
Professor Prashanthan Sanders.

Det internationale samarbejde kom i stand, efter at Prashanthan Sanders sidste år deltog i en international hjertekonference med taler fra blandt andre professor Thomas Jespersen fra Biomedicinsk Institut, der også er en del af studiet.

Her indeholdt oplægget blandt andet fotos fra hesteprojekter på Universitetshospitalet for Store Husdyr. Billederne blev en øjenåbner for de australske forskere, da der ikke findes lignende dyremodeller andre steder i verden.

I samarbejde med veterinærer fra Københavns Universitet kortlægger hjerteforskere fra australske University of Adelaide forsøgshestenes hjerter i detaljerede 3D-modeller.
I samarbejde med veterinærer fra Københavns Universitet kortlægger hjerteforskere fra australske University of Adelaide hestenes hjerter i detaljerede 3D-modeller.
Ved hjælp af elektronisk udstyr overvåger de australske eksperter de elektriske impulser i hestenes hjerter.
Ved hjælp af elektronisk udstyr overvåger de australske eksperter den elektriske aktivitet i hestenes hjerter.

Hjælper både heste og mennesker

Allerede i marts testede de danske og australske teams med succes deres metoder på fire indledende heste. Og i slutningen af august, godt og vel et halvt år efter pilotforsøget, sitrer stemningen ved det faktiske studie i Taastrup.

Dyrlæger fra Københavns Universitet har ugen forinden testet tretten travhestes fysiske form med hjertemålinger, ultralydsscanninger og motionstest til særligt byggede løbebånd. Nu er det blevet de australske hjertespecialisters tur til at kortlægge Columbus’ og de øvrige hestes hjerter i 3D.

Det sker med små ledninger, der er ført ind i hestens hjertekamre, og som hjælper forskerne med at se de levende, elektriske impulser i hjertet.

Inden kortlægningen af hestenes hjerter er forsøgsdyrenes fysiske form blevet testet af dyrlæger fra Universitetshospitalet for Store Husdyr. Blandt andet på særlige løbebånd, som på dette billede fra et andet studie.
Inden kortlægningen af hestenes hjerter er hestenes fysiske form blevet testet af dyrlæger fra Universitetshospitalet for Store Husdyr. Blandt andet på særlige løbebånd, som på dette billede fra et andet studie.

På den måde kan forskerne også følge med, når der opstår hjerteflimmer hos Columbus og forsøgets øvrige heste. En lidelse, som ses blandt heste med en lang træningshistorik – ligesom det ses hos menneskelige atleter.

”Motion er jo sundt for os, men noget tyder på, at for meget motion med tiden kan give arvæv på hjertemuskulaturen,” forklarer Rikke Buhl fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin.

”Problemet er, at der ikke er mange dyr, der over lang tid motionerer på samme måde som os. Men her er heste en undtagelse. Ved at bruge heste som model kan vi derfor lære mere, der potentielt kan forbedre sundheden – for begge vores arter.”

Fakta om samarbejdet

  • Det internationale samarbejde er det hidtil største på Universitetshospitalet for Store Husdyr.
  • De første resultater vil blive fremlagt på en europæisk kongres senere på året, ligesom to publikationer er under udarbejdelse og forventes at blive udgivet inden for det næste års tid.
  • De australske forskere er tilknyttet Centre for Heart Rythm Disorders ved henholdsvis Royal Adelaide Hospital og University of Adelaide.
  • Fra Københavns Universitet deltager forskere fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin og Biomedicinsk Institut samt fra Rigshospitalet.
  • Desuden støtter teknikere fra firmaet Abbott Medical Danmark A/S i benyttelsen af udstyr og software til kortlægning af hestenes hjerter.

Kontakt

Pressemedarbejder Anders Buch-Larsen
+45 93509424
anders.bl@sund.ku.dk