04. oktober 2019

Kinesiske aktivister vil have lægevidenskab frem for alternativ behandling

aktivisme

I Kina har traditionel kinesisk medicin samme status i sundhedssystemet som moderne lægevidenskab. Det har fået tusindvis af videnskabsaktivister til at protestere over, at staten forsømmer sin pligt til at behandle borgerne med moderne medicin, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Apoteker blander urter til traditionel kinesisk medicin på Jiangsu Chinese Medical Hospital i Nanjing. Foto: Kristoffer Trolle, flickr.com, CC BY 2.0.

I Vesten har stigende skepsis over for videnskabelig autoritet blandt andet ført til et fald i tilslutningen til statslige vaccinationsprogrammer og til, at flere og flere vælger alternative behandlingsformer. Men i Kina tager aktivister den moderne lægevidenskab i forsvar og kritiserer den traditionelle kinesiske medicin, som landets hospitaler er forpligtet til at tilbyde patienter på lige fod med moderne lægebehandling.

Den kinesiske forsker Qiaoyan Zhu, der har været tilknyttet Københavns Universitets Institut for Kommunikation, har gennem en årrække indsamlet data om de mange tusinde videnskabsaktivister i Kina gennem observationer i internetfora, på sociale medier og til fysiske demonstrationer. Hun har desuden interviewet flere hundrede aktivister. Sammen med professor i forskningskommunikation Maja Horst har hun analyseret de mange data om aktivisterne og deres protestformer i en forskningsartikel, som netop er publiceret i tidsskriftet Public Understanding of Science:

- Aktivisterne er bedre uddannede og mere velhavende end den gennemsnitlige kinesiske befolkning, og et stort flertal af dem holder sig løbende ajour med den videnskabelige udvikling. Protesterne afspejler med andre ord ikke en bred folkelig bevægelse. Men aktivisterne sætter ikke desto mindre et tydeligt kommunikativt aftryk på flere forskellige niveauer, fortæller Maja Horst og fortsætter:

- For det første protesterer mange af dem individuelt ved at skrive direkte til familie, venner og kolleger, der er blevet behandlet med – og i en del tilfælde blevet syge af - traditionel kinesisk medicin. Der er også eksempler på, at nogle hænger plakater op på hospitaler eller andre officielle institutioner for at gøre opmærksom på farerne ved de traditionelle behandlingsformer. Ellers foregår det meste af aktivismen online på sociale medier eller blogs.

Aktivistgruppe trumfer censuren

Hvert kort i dette spil, som blev trykt i 37.000 eksemplarer, indeholder advarsler om farerne ved behandling med traditionel medicin. Spillekortene blev bl.a. omdelt til lokale pokerklubber.

Aktivister i et regime som det kinesiske har naturligvis ikke samme spillerum som aktivister i et åbent demokratisk samfund. Især i det offentlige rum er der grænser for, hvor meget myndighederne vil tillade. Men online er der stadig gode muligheder for at organisere sig og planlægge aktioner.

- Ud over de enkelte smågruppers og aktivisters profiler på sociale medier bliver der også dannet større onlinegrupper, der i nogle tilfælde opnår stor synlighed. Et godt eksempel er det kortspil med 52 kritiske pointer om traditionel kinesisk medicin, som en gruppe aktivister fik produceret i 37.000 eksemplarer og distribueret til familie, venner og lokale pokerklubber. Poker er meget populært på landet i Kina, så det kritiske kortspil er en kreativ måde at omgå censur og samtidig nå et stort publikum, forklarer Maja Horst.

Maja Horst og Qiaoyan Zhu har også fundet eksempler på mere direkte aktionsformer, hvor lokale aktivistgrupper skriver til skolemyndighederne og klager over, at traditionel kinesisk medicin er en del af pensum i skolerne. Eller at aktivister hjælper patienter med at formulere afslag, hvis de bliver tilbudt behandling med traditionelle metoder.

Får Danmark også videnskabsaktivister?

Den kinesiske videnskabsaktivisme, som Maja Horst og Qiaoyan Zhu har studeret, er meget traditionel og faktabaseret i forhold til den ofte mere spektakulære og billedrige kommunikation, som vestlige aktivister anvender, når de fx protesterer mod genteknologi. Men de slutter med at reflektere over, om der kan være lignende udvikling på vej i Danmark og Vesten:

- Det er slet ikke utænkeligt, at vi også i vores del af verden vil se aktivistisk og faktabaseret kommunikation til fordel for videnskaben. Vi har allerede haft en March for Science på dansk grund, og der kan være en modreaktion mod klimaskeptikere og vaccinemodstandere, der alle sår tvivl om den etablerede videnskabs resultater, på vej.

Læs artiklen “Science Communication Activism: Protesting Traditional Chinese Medicine in China” i tidsskriftet Public Understanding of Science.

Kontakt

Professor Maja Horst
Institut for Kommunikation
Københavns Universitet
Mobil: 20 28 68 66
Mail: horst@hum.ku.dk