
Dekan om studenterblokade: Intet er mejslet i sten
I snart to uger har en gruppe studerende på studenterorganisationen HUMrådets opfordring besat ledelseskontorerne på Det Humanistiske Fakultet. De er utilfredse med fakultetets målplan, som de vil have trukket tilbage. Dekan Jesper Kallestrup afviser ultimative krav, men er villig til dialog omkring formuleringer og indhold.
Som led i realiseringen af Københavns Universitets strategi 2023 skal alle fakulteter udarbejde mål- og handleplaner. Alle målplaner bliver drøftet i fora som studienævn og Akademisk Råd, hvor der både sidder studerende og medarbejdere.
Nu kritiseres ledelsen på Det Humanistiske Fakultet for ikke at have inddraget de studerende. Og i protest har de valgt at besætte ledelsesgangene. Dekan Jesper Kallestrup er åben for ny dialog om målplanenes formuleringer, da debatten har medført en række misforståelser – blandt andet om de studerendes muligheder for at uddanne sig til gymnasielærere.
- Målplanen har været behandlet på flere møder i forskellige fora, hvor både studerende og medarbejdere har været repræsenteret. Og efter HUMrådets blokade, har jeg inviteret de studerende til yderligere møder for at nå frem til en løsning, hvor både fakultetets handlerum i forhold til at skabe bedst mulige uddannelser, og de studerendes bekymringer bliver imødeset. Vi har forsøgt at være tydelige omkring at målplanen i øvrigt er en ramme – en værktøjskasse med et sæt af virkemidler. Der ikke truffet beslutning om hvordan de skal tages i brug lokalt.
HUMrådet har endnu ikke ønsket at tage imod invitationen.
Studerende stiller ultimative krav
Det er særligt en passage om bæredygtige fagmiljøer, som HUMrådet er utilfredse med. Fakultetet overvejer, om det i højere grad er muligt at gennemføre fælles undervisning på tværs af fag for derved at frigøre ressourcer til forskning.
- Vi er som ledelse forpligtede til konstant at være opmærksomme på, hvordan vi bruger vores ressourcer optimalt. Her er sammenlæsning af fag et nødvendigt instrument at have i værktøjskassen, og det er derfor beskrevet i vores målplan. Det betyder dog ikke, at vi fra den ene dag til den anden ændrer vores uddannelser. Men vi tilkendegiver, at det er en mulighed man bør overveje på de institutter og fag, hvor det kan give mening, forklarer Jesper Kallestrup.
Frygt for tab af faglighed
En række fag og humaniorauddannelser oplever i disse år faldende optag. Det udfordrer fagenes økonomi og dermed deres eksistens. Derfor har man i målplanen også beskrevet muligheden for fagsammenlægninger. Erfaringer viser, at man gennem sammenlægninger kan sikre de faglige miljøers fremtid - både hvad angår økonomisk robusthed og uden at gå på kompromis med hverken studiemiljø eller forskningskvaliteten.
- Humaniora udvikler sig hele tiden, og kigger man tilbage i tiden, vil man se, at der både forsvinder og opstår nye fag og fagligheder. På sprogfagene har man de senere år stort set nedlagt alle de sproghistoriske fagligheder, der tidligere udgjorde kernen i fagforståelsen og erstattet dem med moderne kulturhistorie og samfundsforhold, siger dekanen og fortsætter:
- Det er vigtigt at understrege, at eventuelle fagsammenlægninger, ikke vil blive grebet ud af den blå luft. I de tilfælde hvor det kan komme på tale, vil det ske lokalt i de faglige miljøer og studienævn, hvor de studerende er stærkt repræsenterede. Målplanens indhold er inspireret af de erfaringer, som vi i forvejen har gjort os her på fakultetet, uddyber Jesper Kallestrup.
Fagsammenlægninger er ikke et nyt fænomen - hverken på humaniora eller internationalt . Tidligere har man – med succes – oprettet områdestudierne Østeuropastudier og Mellemøststudier som erstatning for en række små fag, der som følge af dalende søgning og optag var lukningstruede.
Målplan hindrer ikke gymnasiekarriere
Det har været fremme, at man med den nye målplan fratog de studerende mulighed for at uddanne sig til gymnasielærere. Det afviser Kallestrup, men erkender at der kan være behov for at genbesøge nogle af målplanens formuleringer.
- Intet ændres i forhold til de studerendes mulighed for at vælge en karrierevej som gymnasielærer. Det tætte bånd mellem humaniora, almendannelsen og gymnasiet består, og er en solid del af vores eksistensgrundlag. Derfor har vi også forsøgt at været meget tydelige omkring dette i målplanens formuleringer. Men jeg medgiver, at der kan være udfordringer på den konto. Og hvis de studerende mener, der er behov for yderligere uddybning eller afklaring, vil jeg gentage min opfordring til at tage imod vores invitation til at gennemgå målplanen for evt. misforståelser - intet er mejslet i sten, afslutter dekanen.
Kontakt
Kommunikationschef Rune Syberg
Det Humanistiske Fakultet
Tlf.: 29 33 24 69
rune.syberg@hum.ku.dk
Målplaner på KU
Alle fakulteter skal som led i realiseringen af Københavns Universitets Strategi 2023 udarbejde mål og handleplaner.
Målplanerne er rammen for de indsatser, der følgende iværksættes med henblik på at realisere den samlede strategi.
Humanioras målplan
Planerne om samlæsning og uddannelsessammenlægning er formuleret i Det Humanistiske Fakultets målplan for 2020-2023.
I målplanen er de strategiske pejlemærker bl.a. at:
- gøre uddannelserne bæredygtige, både fagligt, socialt og økonomisk
- styrke de studerendes muligheder for at arbejde tværdisciplinært og således blive bedre rustet til at beskæftige sig med komplekse samfundsudfordringer.
- tilpasse uddannelserne til de studerendes søgemønster, til udviklingen af forskningsområder og til udviklingen på arbejdsmarkedet.
Målplanen indeholder ingen konkrete forslag til samlæsninger og sammenlægninger af uddannelserne.