11. november 2019

KU hindrer pesticid-selvmord på håndkøb

Pesticider

Manden på billedet har med vilje drukket flydende pesticider i et desperat selvmordsforsøg, efter han indså, at høsten havde slået fejl. Han er ikke alene: Omkring 35 procent af alle selvmord i mange lande i Asien sker ved indtag af pesticider, som er en lettilgængelig vej til døden.

Foto: Michael Eddleston

Københavns Universitet har været med til at dokumentere omfanget af problemet med pesticid-selvmord og ikke mindst effekten ved at forbyde de farligste stoffer. Den historie præsenterede professor Flemming Konradsen for gæsterne til årsfesten på Københavns Universitet fredag den 8. november. Se hele Konradsens tale i bunden af artiklen.

Kendt fra landbruget i Danmark – brugt til selvmord i Asien

I 1960’erne vandt pesticider for alvor indpas i landbruget i store dele af verden med det formål at øge fødevareproduktionen. Pesticidernes veldokumenterede konsekvenser for arbejdsmiljø, vandkvalitet og biodiversitet har for længst fået europæiske lande og Vesten i øvrigt til at forbyde de farligste sprøjtemidler.

Også i Asien begyndte man at bruge pesticider i takt med industrialiseringen af landbruget, som vist på billedet herover. Men i Asien er der fortsat mange lande, der ikke har indført forbud mod de mest skadelige stoffer, som landmændene i dag bruger på deres marker. Desværre bliver sprøjtemidlerne også brugt til noget helt andet; selvmord.
 

Ekstremt giftige pesticider er billige og nemme at få fat i. De står frit fremme på hylderne i de lokale butikker, hvor det er svært at håndhæve regler for, hvem der må købe sprøjtemidlerne, da langt størstedelen af befolkningen i landområderne lever af landbrug. Langt de fleste selvmord er impulsive og en reaktion i et desperat øjeblik, hvor pesticiderne nemt kan hentes ude i skabet sammen med andre hverdagsprodukter.

Børn bliver ufrivillige og uskyldige ofre

Ud over at det ekstremt farlige stof er til fare for desperate sjæle, kommer mange børn til skade eller af dage på grund af den lemfældige opbevaring af pesticiderne. Herunder sidder to børn og leger i skyggen, og en meter fra dem står en flaske pesticid i flydende form. Bare én teskefuld eller en slurk kan være nok til, at børnene omkommer. Uanset om det er overlagt indtag eller et uheld, er konsekvensen ofte døden, da der er dårlige behandlingsmuligheder og langt til et hospital.

Foto: Manjula Weerasinghe

KU-forskning dokumenterer effekten ved forbud mod de farligste sprøjtemidler

KU har i 20 år været et centralt medlem i et internationalt netværk, som arbejder på at reducere antallet af pesticid-selvmord.

Sri Lanka havde i midt 1990’erner en af verdens højeste selvmordsrater. Men forbud mod import og brug af de allerfarligste pesticider i blandt andet 1995 og 2001 har fået raten til at falde markant. KU er med til at monitorere 1,5 millioner mennesker i en provins og de tilhørende 60 hospitaler for at finde ud af, hvilke kemikalier, der skader og dræber flest. Dokumentationen bliver videregivet til myndighederne, som kan bruge den til at udforme love og retningslinjer for brug af pesticider.
 

Pilene på grafen angiver tidspunkter, hvor Sri Lanka har indført forbud mod særligt farlige pesticider
Pilene på grafen angiver tidspunkter, hvor Sri Lanka har indført forbud mod særlig farlige pesticider.

Lige præcis denne forskning er vigtig for at undgå en potentiel lignende situation i Afrika, hvor landbruget lige nu vokser og giver et stigende behov for pesticider. Hvis ikke afrikanske lande indfører forbud mod de giftigste pesticider, kan det resultere i hundredtusindvis af dødsfald dér også.

Eksemplet fra professor Flemming Konradsens tale ved årsfesten på Københavns Universitet viser, hvordan forskning fra KU er med til at ændre nogle forhold i verden og i dette tilfælde helt konkret redde menneskeliv.

Se hele professor Flemming Konradsens tale ved årsfesten 2019:

Se højdepunkterne fra årsfesten på 3 minutter:

Kontakt

KU Kommunikation
medieteam@adm.ku.dk