12. februar 2020

Lige under huden har vi alle de samme bakterier

Bakterier

I hudlaget dermis findes de samme bakterier på tværs af alder og køn. Det viser forskere fra Københavns Universitet i nyt studie, som har undersøgt hudprøver fra knæ og hofter. Forskerne håber, at det er et skridt i retningen af bedre at kunne forstå, hvorfor hudlidelser opstår.

Tværsnit af menneskehud.
Tværsnit af menneskehud. Foto: Lene Bay, Københavns Universitet.

Det bakterielle mikrobiom på huden er blevet sammenlignet med et fingeraftryk: Unikt for hver person. Det gælder også for overhuden, epidermis. Men længere nede i huden i det hudlag, der hedder dermis, er vi alle ens og har de samme bakterier.

Det viser forskere fra Københavns Universitet i et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift mBio.

”Vi kom frem til, at mikrobiomet i epidermis er unikt. Det er meget forskelligt og afhængigt af alder og køn. Men derimod er mikrobiomet i dermis ens - uanset alder og køn. Det er ikke blevet vist før,” fortæller medforfatter Lene Bay, postdoc ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.

Forskerne har undersøgt hudprøver fra knæ og hofter. Prøverne har de fået fra danske patienter, som skulle have en knæoperation. Alle operationerne var såkaldte primæroperationer. Det vil sige, at patienterne ikke havde en infektion på forhånd og var raske patienter.

Betydning for hudlidelser

Resultaterne har betydning for vores forståelse af huden og dens bakterier. Den viden er ifølge forskerne vigtig, hvis vi skal blive bedre til at behandle hudlidelser som børneeksem og psoriasis, og forstå, hvorfor de opstår.

Infografik om hudens opbygning.

Vores hud består af tre lag. Epidermis er det øverste lag og bliver også kaldt overhuden. Dermis er det midterste lag, som også er kendt som læderhuden. Hypodermis, der også bliver kaldt subcutis og underhuden, er det sidste lag. Klik på billedet for at få det større.

”Det er vigtigt, vi kommer væk fra antagelsen om, at vi alle sammen er forskellige, og at hudens mikrobiom ikke betyder så meget. Vi ved nemlig, at bakterier spiller en stor rolle i hudlidelser. Og derfor er vi også nødt til at forstå bakterierne og huden i dens tre dimensioner,” fortæller medforfatter Thomas Bjarnsholt, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet.

”Man ser særligt ved hudlidelser, at den raske hudbalance forsvinder, og der kommer en overvægt af nogle dominerende bakteriearter. Forhåbentlig kan den her viden hjælpe os med at forstå, hvordan eksempelvis eksem opstår, og hvad det er for nogle uregelmæssigheder, der sker i huden,” siger Thomas Bjarnsholt.

Bakterier skubbet ned

Kroppens mikrobiomer

*Hudens mikrobiom udgøres af millioner af virus, bakterier og svampe. Det er dog gode mikroorganismer, som hjælper med at beskytte huden og interagerer med kroppens immunsystem.

*Der findes også et mikrobiom i tarmene, som også består bakterier, virus og svampe. Tarmbakterierne spiller en vigtig rolle i menneskers helbred og sygdom.

Forståelsen af dermis’ mikrobiom kan også have betydning for at forstå, hvordan eksempelvis akutte sår, infektioner og operationssår opstår. Der er altid en risiko for infektioner ved operationer. Ved operationer i knæ og hofter er risikoen på en til to procent.

”Det er ikke et kæmpe stort problem, men der er mange knæ- og hofteoperationer på årsplan, og der bliver flere og flere. Så derfor bliver det et større og større problem. Vi tror, at dermis’ mikrobiom har betydning for risikoen for infektion efter en operation,” siger Lene Bay.

”Når man ved en operation skærer ned igennem huden, kan man muligvis få skubbet nogle af de her bakterier endnu dybere ned. Og de dybereliggende bakterier bliver ikke renset væk med sprit, som bakterierne bliver på epidermis. Hvilken betydning det kan have, og om det kan være årsagen til infektioner efter operationer, er en af de ting, som vi skal undersøge nærmere,” fortæller Lene Bay.

Forskernes næste skridt bliver også at undersøge andre områder af huden. Knæ og hofter er tørre hudområder. Derfor vil forskerne også gerne undersøge fedtet og fugtigt hudområde, som for eksempelvis henholdsvis den øverste del af ryggen og armhulen. På sigt vil forskerne også gerne undersøge hudprøver fra syge patienter for at kunne sammenligne raske og syges mikrobiom i dermis.

Studiet er støttet af Lundbeckfonden og LEO Fondet. Læs studiet ”Universal Dermal Microbiome in Human Skin” i mBio.

Kontakt

Professor Thomas Bjarnsholt, + 45 20659888, tbjarnsholt@sund.ku.dk

Postdoc Lene Bay, +45 26241284, lbay@sund.ku.dk

Pressekontakt Cecilie Krabbe, +45 93565911, cecilie.krabbe@sund.ku.dk