25. februar 2020

Stadig byens bedste tilbud

Brugere

Ny bog fra forskningsprojektet ’What Money can’t Buy’ udforsker, hvordan folkekirken fungerer som kulturinstitution i en tid, hvor markedstænkning dominerer, og personlige præferencer trumfer traditionerne. Trods tidens faldende medlemstal er det en succeshistorie set med internationale briller, bl.a. fordi kirken evner at komme brugerne i møde, konkluderer forskerne.

Familiegudstjeneste i Hans Egedes Kirke i København.
Familiegudstjeneste i Hans Egedes Kirke i København. Foto: Scanpix/Martin Lehmann

Er folkekirken konkurrencedygtig i dag? I en tid, hvor opmærksomhed koster penge, og fællesskabet er noget, vi hver især bærer rundt på i lommen. Og kan man overhovedet tale om, at en kirke er på markedet? Det er nogle af de spørgsmål, forskerne i projektet ’What Money Can’t Buy’ har beskæftiget sig med de sidste fem år, og nu er en del af holdets resultater udkommet i bogen ’Individualisation, Marketisation and Social Capital in a Cultural Institution. The Case of the Danish Folk Church’.

Projektets sigte er at udforske, hvordan folkekirken set som kulturinstitution klarer sig, når den skal manøvrere i tidens store strømninger: markedsorientering og individualisering, og samtidig bidrage til samfundets sammenhængskraft og værdiorientering.

Den helt simple overordnede konklusion for både bogen og forskningsprojektet som helhed er, at Folkekirken gør det ret godt. Selvom vi i disse år ser et stille fald i medlemstallene på grund af tendenser som individualisering og indvandring, holder danskerne set i et internationalt perspektiv godt fast i deres folkekirke. Det fortæller Hans Raun Iversen, der er leder af projektet, medforfatter til bogen og lektor emeritus ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet:

- Sammenlignet dels med andre kulturinstitutioner, og dels med de seks andre nordeuropæiske nationalkirker, så klarer den danske folkekirke sig godt på mange parametre: medlemmer, aktivitet, tilslutning, tillid og evne til fornyelse især. Den klarer sig markant bedre end de andre. Det interessante er så, hvorfor den klarer sig så godt, og det er bl.a. det, vi svarer på i denne her bog, fortæller han.

Figur: årligt fald i ritualer og medlemsskab for de syv kirker i årene 2000-2014.

Figur: årligt fald i ritualer og medlemsskab for de syv kirker i årene 2000-2014.
Figuren optræder i bogen Societal Churches Today. The Mixed Fortunes of the Seven Old National Churches of Northern Europe. Linda Woodhead and Hans Raun Iversen (eds.). Forventeligt 2020.



Kunsten at tilpasse sig uden at sælge ud

Forskerholdet har blandt andet fundet frem til 10 faktorer, der er udslagsgivende for folkekirkens succes. Nogle kan efterlignes af andre organisationer – andre kan bestemt ikke. Men regel nummer et for at klare sig som kulturinstitution i dag er ens for alle kulturinstitutioner: Nærhed til brugerne.

- Du skal være tæt på brugerne. Et populært eksempel er Rane Willerslev, der har indført kedsomhedsknapper på Nationalmuseet og dukker op i bedste sendetid på TV. Du er nødt til at komme i nærkontakt med brugerne og møde dem med dine tilbud. På den anden side er du nødt til også at fastholde: Hvad er dit formål? Det nytter ikke, at du begynder at lave cowboyfilm eller porno for at trække folk til, hvis det ikke støtter op om dit kerneformål, siger lektor emeritus Hans Raun Iversen.

Folk vil gerne både det ene og det andet og det tredje i kirken. De vil det bare på deres egne præmisser. Vi gør ikke længere tingene, fordi vi plejer og skal, men fordi vi som individer finder værdi i dem.

lektor emeritus Hans Raun Iversen.


Forskeren nævner den populære babysalmesang, der tilbydes fra næsten alle kirker som et eksempel på, at folkekirken møder brugerne i deres situation, og leverer public value.

- Hvis du har noget at komme med til mig, så er det egentligt ikke så vigtigt, om du er guru eller coach eller terapeut eller præst. Men det skal være noget, jeg kan bruge i min eksistentielle situation her og nu. Gratis babysalmesang er mange steder byens bedste tilbud til nye forældre. Det er et eksempel, hvor kirken både bidrager til samfundet, og ikke mindst til den enkelte, siger Hans Raun Iversen.

Også mange andre nyere initiativer som kirke-meditation, spaghetti-gudstjeneste og skole-kirke-samarbejdet viser netop, at man kan møde brugerne i deres behov uden at give køb på kirkens formål.

- Det viser sig jo, at du kan sagtens få folk i kirken, og der stadig er et behov for den fordybelse, det fællesskab og de svar, kirken kan give. Folk vil gerne både det ene og det andet og det tredje i kirken. De vil det bare på deres egne præmisser. Vi gør ikke længere tingene, fordi vi plejer og skal, men fordi vi som individer finder værdi i dem, siger han.


En rummelig teologi

Et af målene ved forskningsprojektet ’What Money Can’t Buy’ er, at også andre kulturinstitutioner kan få glæde af de indsigter, der kommer ud af at undersøge folkekirken som case. Men ikke alt fra folkekirken lader sig lige kopiere. Et af folkekirkens bedste ”styrkepunkter” er nemlig teologien selv.

- Et af folkekirkens helt store styrkepunkter er, at den har verdens stærkeste skabelsesteologi. Jeg er ikke nødt til at spørge dig: Hvordan har du det med Jesus? Jeg er nødt til at sige til mig selv: Nå ja, du er et menneske skabt i Guds billede. Folkekirken skal modtage enhver på den samme måde, for det ligger i teologien. Teologien passer på mange måder godt til den lidt antiautoritære og egalitære folkekultur, vi har i Danmark, og det er blevet et vigtigt styrkepunkt for kirken, siger Hans Raun Iversen.

Selvom de andre nordiske kirker også har et luthersk udgangspunkt, er de mere pietistiske eller højkirkelige med en indbygget fromhedsnorm og derfor også et mere dominerende hierarki, fortæller han.


Ingen kvaler, kirken betaler

Endeligt har folkekirken en stor fordel, som andre kulturinstitutioner har rigtigt svært ved at efterligne: Finansieringen via kirkeskatten.

- Folkekirken har 4,4 millioner medlemmer, og de betaler automatisk over kirkeskatten hvert år. Det betyder blandt andet, at kirken kan være hamrende professionel, fordi den har pengene til det. Og at den ikke skal bruge energi på fundraising, som de andre kulturinstitutioner. Men det skyldes ikke kun begavelse, det skyldes i høj grad hele den lange, historiske baggrund. Man kan jo ikke skabe sådan en institution ud af ingenting, siger Hans Raun Iversen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


’Individualisation, Marketisation and Social Capital in a Cultural Institution. The Case of the Danish Folk Church’ er udkommet i serien ’ University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences’.