28. april 2020

Afgrøder sået i ensartet mønster giver højere udbytte og mindre miljøpåvirkning

landbrug

Hvis landmændene sår hvede, majs, soja og andre afgrøder i mere ensartede mønstre end de gør i dag, får de både et større udbytte og mindre ukrudt, lyder det fra forskere fra Københavns Universitet. Den mere præcise såning kan samtidig mindske brugen af pesticider og udslip af gødning.

Foto: Getty Images
Foto: Getty Images

En af de allerstørste udfordringer, som verden står overfor, er, hvordan vi i fremtiden producerer flere fødevarer og samtidig reducerer den negative påvirkning af miljøet. Det kræver et landbrug, der både er mere effektivt, men også mere bæredygtigt end i dag. Derfor er det gode nyheder, at forskere nu har fundet ud af, at det mønster, landmanden sår sine afgrøder i, spiller en væsentlig rolle for, hvor stort et udbytte, landmanden får.

”I langt de fleste tilfælde giver det både højere udbytte og mindre ukrudt at så sine afgrøder i et mere ensartet gitteragtigt mønster, hvor hver plante har samme afstand til sine naboplanter både inden for rækkerne og på tværs af rækkerne,” siger professor Jacob Weiner fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

Han og kolleger fra Northeast Agricultural University i Kina har udført et stort metastudie af forskning på området for netop at finde ud af, hvilken forskel et ensartet såningsmønster gør for udbytte og ukrudt. Studiet, som er publiceret i det førende tidsskrift Advances in Agronomy , viser, at et ensartet såningsmønster i sig selv resulterede i højere udbytte i 76 % af forsøgene og i mindre ukrudt i 73 % af forsøgene.

Forskerne har især kigget på tre af verdens mest dyrkede afgrøder, nemlig hvede, majs og soja. I mange forsøg blev udbyttet cirka 20 % højere, mens ét forsøg gav 60 % mere hvede og et andet forsøg op til 90 % flere sojabønner. Når det gælder ukrudt, resulterede adskillige forsøg i over 30 % mindre ukrudt, hvis den traditionelle og mindre præcise såning blev skiftet ud med et ensartet dyrkningsmønster.

”Vores egen forskning har vist positive effekter af ensartet såning af hvede, når der er ukrudt tilstede, men det nye studie viser, at fordelen også ses med andre afgrøder og både med og uden pres fra ukrudt” siger Jacob Weiner.

Foto af hvede sået i hhv. lige rækker og uniformt mønster
Til venstre: Hvede sået i almindelige lige rækker. Til højre: Hvede sået i ensartet gittermønster.

Win-win for miljøet

I dag sætter en almindelig såmaskine frøene med en ret præcis afstand imellem rækkerne, men inden for rækkerne er afstanden mellem frøene fuldstændig tilfældig. Det betyder, at nogle planter har ”naboplanter” tæt på, mens andre har mere fjerne naboer.

Når frøene derimod ligger i et ensartet gittermønster, fylder plantens rødder pladsen ud hurtigere og optager dermed næringsstofferne hurtigere og mere effektivt. Dermed sker der mindre udslip af næringsstoffer som kvælstof.

”Set i et miljøperspektiv er det win-win at så på denne måde, i og med vi mindsker udvaskningen af kvælstof og har mindre behov for pesticider, fordi der er mindre ukrudt at slås med. Så vi kan altså både få mere udbytte, mindre miljøpåvirkning og dermed bidrage til et mere bæredygtigt landbrug,” lyder det fra professoren.

Over jorden er fordelen ved det ensartede mønster, at planterne vil skygge mindre for hinanden tidligt i vækstsæsonen. Forsøg har vist, at jorden bliver dækket med blade tre uger tidligere med et ensartet mønster.

”Man kan sammenligne det med en skovplantage, hvor træerne står i et tilsvarende mønster. På den måde er princippet ikke nyt, men man har ikke ment, at det var lige så vigtigt for afgrøder som for træer. Man har ikke troet, at såningsmønstret ville gøre en væsentlig forskel for afgrøder. Men det kan vi jo nu konkludere, at det gør,” siger Jacob Weiner.

Derudover har det teknisk været en udfordring at så med en sådan præcision. 

”Men nu findes maskinerne, der kan klare opgaven, og der bliver hele tiden udviklet nye. Det gælder både præcisions-såmaskiner og robotter. Man betaler måske mere for maskinen, men det er jo en engangsudgift, som kan betale sig,” siger Jacob Weiner.