15. maj 2020

Corona-nedlukningen flyttede fokus på Twitter fra frygt til tillid – men også mistilid

Forskning

En ny kortlægning og analyse af corona-debatten på Twitter viser et markant skifte i stemningen omkring nedlukningen af Danmark og frem til slutningen af april. Fra at være præget af frygt kom tillid og mistillid til eksperter, sundhedsvæsen og politikere til at stå i centrum.

Hold afstand-plakat_CB
Foto: Colourbox

Forskning viser, at mødet med en ny, ukendt trussel ofte vil skabe en følelse af angst og usikkerhed, som først bliver fulgt af en mere positiv attitude og et behov for at udtrykke tillid, når det er muligt at forholde sig konkret til truslen.

Netop den dynamik kan have været i spil under coronakrisen og nedlukningen, viser nye, meget omfattende ’big data’-analyser af debatten på Twitter, som er gennemført i et tværfagligt forskningsprojekt under Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet.

Forskerne har her høstet, kortlagt og analyseret ikke mindre end 141.000 tweets, som berører coronakrisen og dens følger, for at få ny viden om, hvordan brugerne af Twitter reagerede på og håndterede nedlukningen.

Da mange af brugerne på den danske del af Twitter er meningsdannere, politikere og journalister, giver undersøgelsen først og fremmest et billede af den overordnede stemning i den del af befolkningen, man lidt forsimplet kunne kalde beslutningstager-Danmark. En gruppe, der ikke er repræsentativ for hele befolkningen, men som i høj grad er med til at forme den offentlige opinion.

Og analyserne konkluderer, at der skete et markant stemningsskift i coronakrisens første to måneder: Fra at være udpræget negative ved krisens start blev twitterbrugernes opdateringer væsentlig mere positive omkring annonceringen af nedlukningen den 11. marts. Flere Covid-19-relaterede tweets indeholdt positivt ladede (eller færre negative) ord, om end stemningen i disse tweets stadig var mindre positiv end de øvrige opslag på Twitter (se figur 1).

Figur 1: Gennemsnitlig sentimentscore i tweets om Covid-19 og andre tweets (se figur som større billede)

Figur 1
’Sentimentscoren’ af tweets med og uden henvisning til Covid-19.  Scoren udregnes ved at måle fordelingen af positivt ladede, neutrale eller negativt ladede ord kategoriseret på en skala fra -5 til +5.

Figuren viser også, at stemningsskiftet holdt sig på nogenlunde samme niveau frem til 28. april. Annonceringen af den første genåbning i slutningen af marts rykkede altså kun lidt ved det samlede billede.

Kristoffer Pade Glavind, der er én af forskerne bag undersøgelsen, peger på flere mulige årsager. Bl.a. kan nedlukningen have mindsket følelsen af magtesløshed:

”Det tyder på, at regeringen og myndighederne lykkedes med at præge den offentlige debat. Samtidig syntes mange formentlig, at det var mærkeligt at forsætte hverdagen, når Covid-19 føltes som en akut trussel. Nedlukningen fik dem til at føle sig handlekraftige igen. Derudover skulle for eksempel hjemsendte medarbejdere ikke længere frygte at smitte eller at blive smittet af andre på arbejdet,” forklarer Kristoffer Pade Glavind, der er ph.d.-studerende på SODAS.

Frygt falder, tillid/mistillid fylder mere

Sentiment-scoren er kun et groft mål for, hvad er tales om på Twitter. Forskerne supplerede derfor stemningsanalysen med en kortlægning af brugen af følelsesprægede ord i de mange tweets.

Det giver en idé om, hvilke mere specifikke stemninger – eller ’toner’, som forskerne kalder det – der har fyldt mest i opslagene. Også her tegner der sig et klart mønster hen over perioden (figur 2).

Figur 2: Udvikling i otte følelsesbetonede stemninger (’toner’) i corona-tweets (se figur som større billede)

Figur 2
Udviklingen i otte stemninger før og efter nedlukningen. Bemærk, at stemninger med negativt fortegn også tælles med. F.eks. vil tweets, der udtrykker mistillid, også indgå i kategorien ’tillid’.

Figuren viser, at andelen af tweets, der omhandler frygt (eller mangel på frygt), falder markant efter nedlukningen, mens tweets, som berører tillid stiger tilsvarende. De resterende seks stemninger – bedrøvelse, forventning, glæde, vrede, overraskelse og afsky – ligger mere konstant.

Også her kan en ændret trusselsopfattelse være en del af forklaringen på udviklingen. Med nedlukningen aftager fornemmelsen af akut fare, mens nye eller mere velkendte rutiner træder i stedet. Den øgede tendens til at beskæftige sig med spørgsmål om tillid efter nedlukningen kan desuden forklares ved, at en akut fare giver et behov for at føle og udtrykke tillid over for andre.

Men det handler ikke blot om stigende tillid. En dyk ned i datasættet viser, at over halvdelen af en udvalgt samling af tweets faktisk udtrykker mistillid til, hvordan corona-epidemien er blevet håndteret og afbødet. Mistilliden er særligt rettet mod regeringen, politikere, medier og internationale institutioner som EU, WHO og FN, mens videnskaben og sundhedsvæsenet omvendt bliver mødt med stor tillid.

”At tillid fylder mere efter nedlukningen, kan skyldes, at det først er i samfundsmæssige kriser som corona-pandemien, at folks tillid til hinanden og til institutioner og myndigheder for alvor bliver synlig og afprøvet,” vurderer professor Morten Axel Pedersen fra SODAS og Institut for Antropologi.
 
”Vores data indikerer, at twitterbrugerne i højere grad stoler på ekspertudsagn, tal og sundhedsmyndigheder, mens de synes at være blevet mere kritiske over for politikere. En sådan skepsis er ikke nødvendigvis noget negativt, men et udtryk for en demokratisk samfundsdebat, der blev frosset ned lige op til nedlukningen,” siger han.

Eksamen i social sammenhængskraft

Den omfattende kvantitative kortlægning af opslagene på Twitter vil efter planen blive fulgt op af mere kvalitative analyser, som skal give bedre indblik i de enkelte Twitter-brugeres motiver og følelser. Men ifølge Morten Axel Pedersen tegner der sig allerede nu ny og interessant viden om folks reaktioner på corona-krisen og de politiske svar.

På makroniveau vurderer han og de øvrige forskere, at regeringen og myndighedernes håndtering af nedlukningen ser ud til at have haft en væsentlig indflydelse på måden, som twitterbrugerne italesatte coronakrisen. Måske blev krisen ligefrem en slags eksamen i social sammenhængskraft.

”Hver enkelt borgers adfærd blev pludselig afgørende for samfundets evne til at håndtere og løse krisen. Det kan også forklare, hvorfor både tillid og mistillid over for institutioner og aktører på én gang kom til at fylde mere i den danske twitterdebat efter nedlukningen,” siger Morten Axel Pedersen.

Men også på det individuelle plan har coronakrisen sat et markant aftryk på brugen af et socialt medie som Twitter, vurderer ph.d.-studerende Thyge Ryom Enggaard, der også har bidraget til analyserne.

”Twitter kan bl.a. ses som slags handlingsrum, hvor folk i mangel af andre muligheder forsøger at håndtere krisen ved at tweete om den, og dermed gøre den mere konkret og mindre farlig. Her kan brugen af ord som ‘glæde’, og ‘hjælp’ måske være forsøg på fremmane glæde og fællesskab, i en situation, hvor folk i høj grad har tabt kontrol og adgang til ’normale’ måder at være sammen på,” siger han.

De samlede analyser kan læses på projektets hjemmeside.