22. juli 2020

Stenredskaber rykker menneskets ankomst til Amerika tusindvis af år

Gammelt DNA

Fund af stenredskaber rykker tidspunktet for den første menneskelige indvandring til Amerika mindst 15.000 år tilbage i historien. Det viser et nyt internationalt studie fra Københavns Universitet, hvor forskere har udført analyser af gammelt materiale fra en mexicansk bjerghule.

Chiquihuite-hulen.
Forskerholdet ankommer til Chiquihuite-hulen. Chiquihuite-hulen begyndte for alvor at interessere videnskaben for cirka ti år siden. De første testudgravninger blev gennemført i 2012. Foto: Devlin A. Gandy.

De første mennesker kom til Amerika for mindst 30.000 år siden. Det er omkring 15.000 år tidligere, end videnskaben hidtil har kunnet sandsynliggøre. Det er konklusionen på et nyt stort studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Bag artiklen står et internationalt hold af arkæologer og DNA-eksperter fra Københavns Universitet (KU) samt universiteter i blandt andet Mexico, Storbritannien, USA og Brasilien.

”Nature-artiklen er en videnskabelig håndgranat. Det forhold, at den rykker tidspunktet for den første indvandring til Amerika markant tilbage, vil med garanti skabe ophedet debat”, siger Eske Willerslev, professor og leder af Lundbeck Foundation Centre for GeoGenetics, Globe Institute, Københavns Universitet (KU).

Eske Willerslev har sammen med to af sine kollegaer, lektor Mikkel Winther Pedersen og lektor Martin Sikora, udgjort den danske del af det internationale hold af forskere.

De tre forskere fra KU har stået for DNA-analyserne af urgamle rester af dyre- og plantemateriale, som blev fundet i forbindelse med udgravninger i en hule ved navn Chiquihuite, som ligger i det nordlige Mexico.

1900 stenredskaber

Allerede for omkring 30.000 år siden havde mennesker udviklet teknikker til fremstilling af værktøj. I den nordmexicanske klippehule fandt forskerne 1900 stenredskaber.

Det unikke ved fundet i Chiquihuite-hulen er, at den har et ”gulv” af seks lag forvitringsprodukter og støv – en i alt tre meter høj søjle af fortidsmateriale - der er så fast og stabil, at det ved hjælp af en række avancerede metoder har været muligt ét for ét at aldersbestemme lagene fra top til bund.

Hele vejen igennem har man fundet deponeringer af stenredskaber i form af blandt andet knive, skrabere og pilespidser, der således også har kunnet aldersbestemmes.

“Fundene i hulen er ekstremt spændende. Disse arkæologiske fund er de ældste, der hidtil er gjort i Amerika. De stenredskaber, som er fundet, er også af en type, der er unik i Amerika”, siger Ciprian F. Ardelean, professor ved det mexicanske universitet Universidad Autónoma de Zacatecas.

Iskappe over Nordamerika

Videnskaben har indtil nu antaget, at den tidligste, spæde indvandring til Amerika fandt sted for cirka 15.000 år siden. På dette tidspunkt opstod en smal, isfri korridor langs den nordlige del af Stillehavskysten, som gjorde det muligt at gå fra Sibirien og ned på det amerikanske kontinent.

Der var ikke andre adgangsveje til kontinentet, for Nordamerika var på dette tidspunkt dækket af en tyk iskappe, der først noget senere – for omkring 13.000 siden – var smeltet så meget, at den kunne passeres.

For 30.000 år siden – da de første stenredskaber blev efterladt i Chiquihuite-hulen - havde iskappen endnu ikke lagt sig massivt hen over hele Nordamerika. Så på det tidspunkt har det altså været muligt at gå fra Sibirien og ned gennem det amerikanske kontinent, forklarer Eske Willerslev:

”Og det er sådan, vi må forstå baggrunden for disse menneskers tilstedeværelse i Mexico på dette tidspunkt – men hvem de var, ved vi desværre ikke. For selv om vi kiggede meget grundigt efter humant DNA i de prøver vi tog i de cirka ti dage, vi boede og arbejdede i Chiquihuite-hulen, var der ingen DNA-spor efter mennesker. Men de kan stadig dukke op – for vi tog i hundredvis af jordprøver, og vi har slet ikke kunnet nå at analysere dem alle sammen endnu”.

Mikkel Winther Pedersen har ledet DNA-analyserne. Og blandt de fund, der er DNA-bestemt, er en lang række planter og dyr, fortæller han:

”Vi fandt for eksempel DNA fra amerikansk sortbjørn, en bred vifte af gnavere, flere arter flagermus og fra spurv og falk. Alle sammen dyr, som man ville forvente ville leve i Mexico på disse tidspunkter. Og samtidig kunne vi konstatere, hvordan plantesammensætningen ændrede sig i takt med de klimaforandringer, der fandt sted i denne periode.”

Studiet har blandt andet modtaget støtte fra Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfonden. Læs hele studiet ”Evidence of human occupation in Mexico around the Last Glacial Maximum” i Nature.

Kontakt

Professor Eske Willerslev, +45 28751309, ewillerslev@sund.ku.dk

Lektor Mikkel Winther Pedersen, +45 29275342, mwpedersen@sund.ku.dk