26. august 2020

Unge og ældre tager deres kropsalder med et gran salt

sund aldring

De mange nye muligheder for at måle vores alder og sundhedstilstand behøver ikke at blive det målingstyranni, som mange frygter. Personer, der får målt deres kropsalder hos fitnesscentre og på arbejdspladser, bruger dem til at få bekræftet deres egen sundhed, men er også skeptiske over for resultaterne. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

kropsalder
Måling af kropsalder bliver mere og mere almindeligt.

Det skorter ikke på historier i medierne om ekstreme sundhedsdyrkere, som konstant overvåger deres heldbredstilstand. Senest har TV2-serien ’Min sindssygt sunde familie’ trukket overskrifter og skabt debat om, hvornår sundhedsdyrkelsen bliver usund. Mange er bekymrede for, om vi er ved at skabe et målingstyranni, som gør mere skade end gavn.

Men spørgsmålet er, om der er grund til den store bekymring: Mange har nemlig et meget pragmatisk forhold til de målinger af deres kropsalder, som fitnesscentre, fysioterapeuter og nogle arbejdsgivere tilbyder. Det viser en ny undersøgelse af, hvordan brugere af aldringsmålinger opfatter og anvender resultaterne:

- De personer, der har deltaget i vores undersøgelse, er meget bevidste om, at målingerne ikke repræsenterer en medicinsk autoritet, og de har et meget afslappet forhold til dem. I stedet for at betragte den kropsalder, maskinen eller spørgeskemaet producerer, som en definitiv dom, ser de målingen som blot en endnu mulighed for at få en fornemmelse af, hvor de står sundhedsmæssigt, forklarer lektor og aldringsforsker Aske Juul Lassen fra Københavns Universitets Center for Humanistisk Sundhedsforskning, som har udført studiet sammen med to kolleger. Han uddyber:

- Der postes hvert år mange millioner i at udvikle en præcis kropsaldersmåling. Men hidtil har der ikke været studier, der fokuserer på, hvad målingerne bliver brugt til af almindelige mennesker. Vores resultater viser, at de ikke tror, at målingerne giver en præcis indikation af deres alder, som de kan bruge til at ændre adfærd. I stedet for at erstatte kronologisk alder bliver målingen en af mange måder at forstå egen sundhed og alder på – det kan også handle om, hvor godt deres syn er, om de har revner i hælen, om de har energi i hverdagen, og om der har været sygdom i familien. Så selvom kvantificeringen af sundhed gør sundhed til rene tal, tager brugerne altså tallene og giver dem mening og kvalitet i deres hverdagsliv.

Studiet, der netop er publiceret i tidsskriftet Sociology of Health and Illness, består af individuelle interview og fokusgruppeinterview med 27 deltagere i forskellige aldre, som har fået foretaget kropsaldermålinger. Forskningen er støttet af Nordea-fonden og Center for Sund Aldring.

Bekymret for misbrug

Deltagerne i studiet er som nævnt skeptiske over for målingernes gyldighed, men det betyder ikke, at de ikke kan se andre perspektiver i dem:

- Selv om deltagerne generelt har et afslappet forhold til målingerne, er der flere, som er bekymrede for, om de i fremtiden vil kunne misbruges af fx forsikringsselskaber og arbejdsgivere. Det kræver jo heller ikke meget fantasi at forestille sig, at kropsalder kan blive et parameter, når forsikringsselskaber skal beregne præmierne på nogle af deres forsikringer, eller at arbejdsgivere kan være fristet til at lade en kropsaldermåling indgå i vurderingen af en medarbejders fremtidsmuligheder i virksomheden. Samtidig medfører målingerne en masse refleksioner blandt brugerne om, hvad for en slags standard alder er, og hvordan alder relaterer sig til sundhed.

Se artiklen “From quantified to qualculated age: the health pragmatics of biological age measurement” i Sociology of Health and Illness. Artiklen er open access, så alle kan tilgå den.

Kontakt

Lektor Aske Juul Lassen
Københavns Universitets Center for Humanistisk Sundhedsforskning
Mail: ajlas@hum.ku.dk
Mobil: 22 92 02 12