17. september 2020

Kogte vores tidlige forfædre deres mad i varme kilder?

Menneskets forfædre

Forskere har fundet beviser for varme kilder nær områder, hvor forhistoriske mennesker bosatte sig, længe før de var i stand til at kontrollere brugen af ild. Den fysiske nærhed til varme kilder er for forskerne en indikation af, at tidlige mennesker muligvis har brugt dem til madlavning.

tidlige mennesker
Illustration: Tom Björklund

Nogle af de ældste jordiske rester af vore tidlige forfædre er blevet fundet i Olduvai Gorge, en kløft i det nordlige Tanzania, hvor antropologer har opdaget fossiler af hominider, der eksisterede for 1,8 millioner år siden. Regionen har mange bevarede fossiler og stenværktøjer, hvilket indikerer, at tidlige mennesker slog sig ned dér og tog ud på deres jagter derfra.

Nu har et hold anført af forskere fra Københavns Universitet, MIT og Alcalá-universitetet i Spanien fundet beviser for, at der kan have været varme kilder i Olduvai Gorge omkring dette tidspunkt, tæt på tidlige menneskelige arkæologiske områder. Nærheden af disse hydrotermiske særpræg rejser spørgsmålet om, hvorvidt tidlige mennesker kan have brugt varme kilder til at tilberede deres mad, for eksempel til at koge frisknedlagte bytter, længe før mennesker menes at have brugt ild som en kontrolleret kilde til madlavning.

‘Så vidt vi kan se, er det første gang forskere fremlægger konkrete beviser for muligheden af, at folk brugte hydrotermiske miljøer som en ressource, hvor dyrene må have samlet sig, og hvor det var muligt at tilberede maden’, siger studiets hovedforfatter, Ainara Sistiaga, Marie Skłodowska-Curie-stipendiat ved Globe Institute på Københavns Universitet og MIT. 

En uventet rekonstruktion

I 2016 var Ainara Sistiaga med på en arkæologisk ekspedition til Olduvai Gorge, hvor forskere i forbindelse med ”Olduvai Paleoanthropology and Paleoecology Project” indsamlede aflejringer fra et tre kilometer langt lag af blotlagte sten, der blev aflejret for omkring 1,7 millioner år siden. Dette geologiske lag var helt specielt, fordi dets sandagtige sammensætning var markant forskellig fra det mørke lerlag lige nedenunder, som blev aflejret for 1,8 millioner år siden.

‘Noget var under forandring i miljøet, så vi ønskede at forstå, hvad der skete, og hvordan det påvirkede mennesker’, siger Ainara Sistiaga, som oprindeligt havde planlagt at analysere aflejringerne for at se, hvordan landskabet ændrede sig som reaktion på klimaet, og hvordan disse ændringer kan have påvirket den måde, hvorpå tidlige mennesker levede i regionen.

Ainara Sistiaga bragte sandagtige klipper tilbage fra Olduvai Gorge-laget og begyndte at analysere dem for tegn på bestemte lipider, der kan indeholde rester af bladvoks, hvilket giver et fingerpeg om den type vegetation, der fandtes på det tidspunkt.

Et utvetydigt tegn

Aflejringerne afslørede lipider, der så helt anderledes ud end de forventede plantebaserede lipider. Professor i geobiologi ved MIT, Roger Summons, opdagede, at de var tæt forbundet med lipider, der var produceret ikke af planter, men af specifikke grupper af bakterier, som han og hans kolleger havde rapporteret om i en helt anden sammenhæng for næsten 20 år siden.

En bestemt bakterie var særligt interessant. Thermocrinis ruber er en hypertermofil organisme, der kun trives i meget varmt vand, som man for eksempel finder det i afledningskanalerne fra kogende varme kilder.

’De kan ikke vokse, medmindre temperaturen er over 80 grader Celsius. Nogle af prøverne, der blev bragt tilbage fra dette sandagtige lag i Olduvai Gorge, havde de samme ophobninger af bakterielle lipider, som vi mener utvetydigt er et tegn på højtemperaturvand’, siger Roger Summons.

Ud fra dette konkluderer forskerne, at denne varmeelskende bakterie ser ud til at have levet i Olduvai Gorge for 1,7 millioner år siden. I forlængelse heraf mener holdet, at højtemperaturfunktioner såsom varme kilder og hydrotermisk vand også kan have været til stede.

‘Det er ikke en usandsynlig ide, at der med al denne tektoniske aktivitet midt i kløftesystemet kunne være sket ekstrudering af hydrotermiske væsker’, siger Ainara Sistiaga.

‘Olduvai Gorge er en geologisk aktiv tektonisk region, der har set vulkanudbrud gennem millioner af år – en aktivitet, der også kunne have skabt kogende varmt grundvand og dannet varme kilder på overfladen’.

Regionen, hvor holdet indsamlede aflejringerne, støder op til områder med tidlig menneskelig beboelse, hvor man finder stenværktøj sammen med dyreknogler. Det er således muligt, at nærliggende varme kilder kan have gjort det muligt for homininere at tilberede mad såsom kød og visse hårde knolde og rødder.

Mens det i øjeblikket ikke med sikkerhed er muligt at fastslå, om tidlige mennesker faktisk brugte varme kilder til at lave mad, planlægger holdet at kigge efter lignende lipider og tegn på hydrotermiske reservoirer i andre lag og i hele Olduvai Gorge såvel som i andre områder af verden, hvor der er fundet menneskelige bosættelser.

‘Andre steder kan vi bevise, at der måske fandtes varme kilder, men vi mangler stadig bevis for, hvordan mennesker interagerede med dem. Det er et spørgsmål om adfærd, og det er meget vanskeligt at forstå adfærden blandt arter, der uddøde for næsten to millioner år siden, siger Sistiaga. ‘Jeg håber, vi kan finde andre beviser, der i det mindste underbygger tilstedeværelsen af denne ressource i andre områder, der har være vigtige i den menneskelige udvikling’.

Studiet ‘Microbial biomarkers reveal a hydrothermally active landscape at Olduvai Gorge at the dawn of the Acheulean, 1.7 Ma‘ er offentliggjort i PNAS.


Kontakt:

Ainara Sistiaga
ainara.sistiaga@sund.ku.dk
+45 35 33 06 50