14. oktober 2020

Forskere: Vi skal udvikle – ikke afvikle – seniorernes arbejdsliv

seniorarbejdsliv

Det ensidige fokus på nedslidning og alder står i vejen for vigtige samtaler om ældre medarbejderes muligheder for længere og mere fleksible arbejdsliv, siger forskerne bag projektet Seniorpraksis. Forskerne har studeret seniorernes vilkår i en række virksomheder i finans- og produktionsbranchen og udviklet værktøjer, som skal hjælpe seniorer og virksomheder med at tage hul på de svære samtaler om senkarriere, gradvis tilbagetrækning og pension.

 I dag fortsætter flere og flere ældre med at arbejde, efter de er nået pensionsalderen, og det betyder, at vi ikke længere kan nøjes med one size fits all-løsninger
I dag fortsætter flere og flere ældre med at arbejde, efter de er nået pensionsalderen, og det betyder, at vi ikke længere kan nøjes med one size fits all-løsninger

Billedet af den nedslidte, stillesiddende pensionist dominerer stadig vores tanker om pensionering, selv om virkeligheden for rigtig mange ældre er en helt anden. I dag fortsætter flere og flere ældre med at arbejde, efter de er nået pensionsalderen, og det betyder, at vi ikke længere kan nøjes med one size fits all-løsninger.

- Det stiller helt andre krav til virksomhederne, som skal blive mere fleksible i forhold til, hvordan de indretter seniorernes arbejdsliv, og dermed sikre, at de trives og bliver længere på arbejdsmarkedet. Det giver god mening – både for den enkeltes livskvalitet og for at man kan bevare seniorernes mange erfaringer lidt længere. Men selv om mange virksomheder allerede har seniorordninger- og politikker, viser vores forskning, at de har meget svært ved at omsætte dem til praksis, fortæller lektor Aske Juul Lassen, der er leder af forskningsprojektet Seniorpraksis – mental sundhed sent i arbejdslivet, som støttes af Velliv Foreningen.

Seniorpraksis har lavet feltarbejde i en række virksomheder i produktions- og finansbranchen, fulgt seniormedarbejderne og ledelserne på tæt hold og interviewet dem om deres tanker om pensionering. På baggrund af de mange interview og observationer har forskerne udviklet nogle værktøjer, blandt andet samtaleguider, til virksomheder, medarbejdere og fagforeninger, som skal gøre det nemmere at tage de svære samtaler og lave en plan for den enkelte seniormedarbejders arbejdsliv. Værktøjerne er tilgængelige på hjemmesiden erfarne.ku.dk.

- Problemet er nemlig, at selv om mange virksomheder gerne vil støtte seniorerne i mere fleksible arbejdsliv, har de svært ved at tage hul på samtalen, og det handler ofte om berøringsangst: Flere af de ledere og HR-ansvarlige, vi har interviewet, fortæller, at de undgår emnet af hensyn til medarbejderne; de vil ikke problematisere deres alder eller give dem indtryk af ikke at være anerkendte for deres arbejdsindsats, siger videnskabelig assistent Louise Folker.

Skab rum for samtaler om alder og pensionering

Der er også mange af de ældre medarbejdere, der undgår at tale åbent om pensionering, fordi de er bange for, at det kan få negative konsekvenser for deres opgaver eller ansættelse. Nogle gange er den bekymring reel, men lige så ofte handler det om, at seniorerne bliver påvirket af den negative fortælling om alder og nedslidning, som cirkulerer i samfundet og på arbejdspladserne. Det går ud over trivslen og den mentale sundhed.

- Vores forskning peger på, at der er nogle lavthængende frugter, der kan forbedre den mentale trivsel og forlænge arbejdslivet. En af dem er ganske enkelt at begynde at tale om seniorer som et aktiv i stedet for en byrde, både i samfundet og på arbejdspladserne. Vi risikerer, at seniorerne skubbes ud af arbejdsmarkedet på trods af de bedste intentioner, hvis man ikke finder nogle bedre måder at tale om alder på, fortæller etnolog og videnskabelig assistent Marie Gorm Larsen.
Hun uddyber:

- Men det kræver, at der bliver skabt en kultur, hvor det er naturligt at tale om senkarriere og pensionsovergange. Mange ældre medarbejdere taler primært med deres nærmeste om pensionering, og ikke deres ledelse, og så får de aldrig vendt de muligheder, der er for at få mange gode, produktive år på arbejdsmarkedet som senior med fx gradvis tilbagetrækning. Vi håber, at vores værktøjer, som er målrettet både ledelse, medarbejdere og fagforeninger, vil bidrage til, at de samtaler kommer i gang ude i virksomhederne.

Læs mere om Seniorpraksis-projektet på erfarne.ku.dk, hvor du også kan downloade de værktøjer, forskerne har udviklet.

Kontakt

Lektor og projektleder Aske Juul Lassen
Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
Mobil: 22 92 02 12
Mail: ajlas@hum.ku.dk  

Etnolog og videnskabelig assistent Marie Gorm Larsen
Mail: mgl@hum.ku.dk 

Videnskabelig assistent Louise Folker
Mail: folker@hum.ku.dk