8. december 2020

Forskere: Drop idéen om, at flere arbejdstimer på studiet er garant for højere kvalitet

UDDANNELSE

Flere danske universiteter har et økonomisk incitament til at sikre, at deres studerende bruger mange timer på studierelaterede opgaver. Men antallet af arbejdstimer hos de studerende er ikke nødvendigvis garant for kvalitet og engagement på uddannelserne, lyder kritikken fra forskere bag et nyt KU-studie.

Foto af en kvindelig studerende, der sidder træt ved computeren.
Foto: Getty Images

Siden 2018 har studerende på landets universiteter årligt skulle indberette, hvor mange timer de bruger på undervisning, læsning og eksamener til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Når ministeriet skal vurdere, om universitetet skal have hele sit årlige grundtilskud udbetalt, eller om der skal skæres op til fem procent i det, så er de studerendes ugentlige timeforbrug nemlig en af de parametre, de vægter.

Indberetningen af studietimer udspringer af ministeriets ønske om at kunne sikre en høj kvalitet på uddannelserne. Men et højt antal studietimer er ikke en garanti for mere kvalitet, lyder det fra forskere bag et nyt studie fra Københavns Universitet.

”Der er en økonomisk tilskyndelse for Universiteterne til at få de studerende til at bruge en stor mængde tid på studiet. Men det giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af kvaliteten af på uddannelserne. Man burde i stedet interessere sig for, hvad de studerende rent faktisk får ud af den tid, de bruger,” lyder det fra Lars Ulriksen, der er professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Sammen med kollegaen Christoffer Nejrup fra samme institut, har han observeret anden års-studerende på fire forskellige uddannelser på et universitet i Danmark samt udført interviews og en række workshops med 31 studerende.

Arbejdstimer og læring hænger ikke uløseligt sammen

Ifølge de to forskeres resultater, beskriver flere studerende, hvordan de sagtens kan bruge meget tid på en opgave eller en eksamen, uden at føle, at det de lærer, rigtig sætter sig fast i hukommelsen.

”De fortæller, at de ofte bruger lang tid på at læse til en eksamen, men uden nødvendigvis at være specielt engagerede og fordybede i det. Andre gange bruger de kort tid på noget, hvor det alligevel sætter et dybt aftryk i dem,” siger Lars Ulriksen.

Desuden er det at være studerende en livsstil, hvor forelæsningen eller en opgave bobler videre i den studerende, når de er sammen med vennerne, dyrker motion og lignende. Derfor giver det ikke mening at måle kvalitet og engagement ud fra blot et tidsparameter, mener Lars Ulriksen.

”Hvis vi gerne vil forstå, hvordan de studerende lærer, bør vi ikke kun kigge på, hvor lang tid de bruger på studierne. I stedet skal vi finde ud af, hvad der holder dem til ilden rent fagligt, og hvad der inspirerer dem. For vi ved, at interesse og fordybelse er grobund for den dybe læring,” forklarer han.

Erstat målræset med kvalitative undersøgelser

Derfor kunne man indføre kvalitative undersøgelser, hvor de studerende får lov at sætte ord på, hvordan de oplever kvaliteten på deres studier, opfordrer Lars Ulriksen.

”For lige nu har vi en måleform, der sikkert gør økonomerne, der skal lave statistik over resultaterne på uddannelserne, lykkelige, men gør os meget lidt klogere på, hvad studieengagement og kvalitet handler om. Selvfølgelig ville kvalitative undersøgelser kræve flere ressourcer, men måske man skulle lade mere være op til det enkelte universitet og så droppe måleriet for en stund,” slutter han.