3. maj 2021

Hvad kan frømænds træning lære os om at forebygge stress?

STRESS

Forsvarets frømænd er mere mentalt robuste end de fleste, og deres træning kan gøre dem bedre til at håndtere stress. Et samarbejde mellem Frømandskorpset og Institut for Psykologi ved Københavns Universitet skal afdække frømændenes mentale robusthed og hjælpe både behandlere og arbejdsgivere i arbejdet med at forebygge stress. Projektet er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond.

Frømandskorpset på øvelse
Frømandseleverne bliver i løbet af uddannelsen udsat for både fysisk og psykisk udfordrende situationer til lands, til vands og i luften hvor samarbejdet i gruppen er af største betydning. Her ses et hold frømandselever på vej fra det tørre element til det våde. Foto: Frømandskorpset.

Forsvarets frømænd er bedre til at håndtere stress og frustration, når de har færdiggjort uddannelsen som frømand, end de var ved uddannelsens start. Og så er de mere imødekommende, selv-disciplinerede og hårdtarbejdende end den kontrolgruppe af universitetsstuderende, de blev målt op imod.

Sådan lyder konklusionen i en forskningsartikel, der netop er udgivet i tidsskriftet Military Psychology Journal skrevet af psykolog med speciale i stresshåndtering, Søren Christian Bech, der selv har gennemgået træningen og arbejdet som operatør i Frømandskorpset.

Artiklen bliver nu fulgt op af et større studie, hvor Søren Christian Bech gennem en ansættelse som ph.d.-stipendiat ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet over de næste fire år skal observere, teste og interviewe aspiranterne til Frømandskorpset i et forskningsprojekt støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 2,1 millioner kroner.

Med ph.d.-projektet håber Søren Christian Bech at få ny viden om, hvordan det påvirker vores personlighed at blive sat i stressende situationer.

”Vi ved, at særlige personlighedstræk gør os mere sårbare over for at udvikle stress og psykiske lidelser. Og det er netop et af de træk, som vi ser ændre sig i positiv retning hos frømændene efter endt træning. Derfor håber jeg, at resultaterne kan bruges af behandlere og arbejdsgivere til at blive klogere på, hvordan forskellige personligheder håndterer stress, og hvordan man forebygger det”, siger han.

Stress-viden til gavn for forsvaret og resten af samfundet

Frømandskorpsets chef, Jens Birkebæk Bach, ser store potentialer i projektet:
”Særligt evnen til at håndtere stress er væsentlig for Frømandskorpset. Vores opgaver bliver ofte løst under et stort mentalt og fysisk pres, hvor vi er afhængige af, at alle kan samarbejde uanset, hvor urimelige og stressende forholdene måtte være. Denne evne bliver udviklet under uddannelsen, og Frømandskorpset ser store perspektiver i den forskning der skal udføres, som forventeligt vil give os redskaberne til at udvikle endnu bedre samarbejder, så vi både kan passe på vores personale og sikre, at vi løser vores opgave bedst muligt.”

Mikkel Vedby Rasmussen, dekan på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvor Institut for Psykologi hører hjemme, glæder sig også til at følge projektet.

”Dette projekt er et glimrende eksempel på, hvordan et samarbejde mellem universitetet og samfundets øvrige institutioner kan bidrage med ny viden, der er til gavn for ikke blot den enkelte institution, men også hele samfundet. Det er også et eksempel på, at vejene ind og ud af universitetet ikke er ensrettede, når en frømand vælger at søge ind på psykologistudiet og endda gå videre som ph.d.-studerende”.

Fakta

Ph.d.-projektet ”Personlighedsændringer som følge af stressbelastninger” er første del af det såkaldte ’Projekt MAREN’, der er et initiativ igangsat af Frømandskorpset. Her skal et tværvidenskabeligt samarbejde inden for psykologi, fysiologi, genetik og medicin være med til at skabe viden om, hvordan man kan optimere de ansattes præstationsevne i jobbet, minimere forekomsten af stress og fysiske skader og samtidig optimere rekruttering og træning af nye medarbejdere.

I Søren Christian Bechs ph.d.-projekt vil aspiranterne blandt andet gennemføre forskellige personligheds- og stresstests før og efter træningen, der skal afdække, hvordan træningen har påvirket deres personlighed. Aspiranterne vil også blive fulgt undervejs i træningsforløbet med en række psykologiske og fysiologiske målinger. Bl.a. vil de få målt perceptuelle, opmærksomheds-, og kognitive funktioner, hjertelyd, puls, respiration, søvnmønstre og evnen til at løse og reagere på forskellige opgaver. Endelig bliver aspiranternes egne oplevelser af hele forløbet undersøgt gennem interviews.

I samarbejde med Center for Geogenetik vil elevernes genetiske profiler blive analyseret for herigennem at undersøge om genetiske dispositioner kan være prædikative for nogle af projektets resultater.

Ph.d.-projektet er vejledt af lektor ved Institut for Psykologi (KU) Jesper Dammeyer og har professor ved Center for Geogenetik (KU) Eske Willerslev som medvejleder.

Den A.P. Møllerske Støttefond støtter en række velgørende og almennyttige formål. Alene i 2020 donerede Fonden i alt 154 millioner kroner.

Frømandskorpset er Danmarks maritime specialoperationsstyrke. De har til opgave at opretholde indsatsklare maritime specialoperationsstyrker og skal varetage danske maritime og sikkerheds-politiske interesser - også globalt. Læs mere om uddannelsen som frømand.