Forskere identificerer nye gener for længere reproduktiv levetid hos kvinder
Forskere har identificeret næsten 300 genvariationer, der påvirker den reproduktive levetid hos kvinder. Desuden er det lykkedes i museforsøg at manipulere adskillige nøglegener, der forbindes med disse varianter for derved at øge musenes reproduktive levetid. Deres opdagelser identificerer potentielle nye mål for fertilitetsbehandlinger hos mennesker såvel som måder til bedre at kunne forudsige tidlig menopause.
Mens den forventede levealder er steget dramatisk i løbet af de sidste 150 år, har den alder, hvor kvinder oplever den naturlige overgangsalder, været relativt konstant, nemlig omkring de 50 år. Kvinder fødes med alle de æg, de nogensinde vil bære, og disse går gradvist tabt med alderen. Overgangsalderen indtræder, når de fleste af æggene er væk, men den naturlige fertilitet falder cirka ti år forinden.
De resultater, der blev offentliggjort i dag i Nature, identificerer nye genetiske variationer af betydning for den reproduktive levetid, hvilket øger antallet af kendte varianter fra 56 til 290. Ved enten at eliminere et specifikt gen eller ved at øge ekspressionen af et andet var forskerne i stand til at forlænge den reproduktive levetid hos mus med 25 procent.
“Gennemsnitsalderen for, hvornår danske kvinder får deres første barn, er steget fra 23 til 29 i løbet af de sidste 60 år. Det betyder at flere har brug for fertilitetsbehandlinger som IVF og 6 procent af alle børn bliver født efter vellykket behandling – men disse er dyre, stressende og mange skal igennem adskillige omgange, specielt fordi hormonbehandlingen ikke altid virker. Vores forskning har gjort spændende nye opdagelser, der kunne føre til nye målsætninger i forbindelse med en forbedring af fertilitetsbehandlingen,” siger en af fire fælles ledere af undersøgelsen, professor Eva Hoffmann fra DNRF Center for Chromosome Stability, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Kunne hjælpe til at forudsige tidlig menopause
“Vi kan se, at gener, der spiller en nøglerolle i DNA-reparation, også er knyttet til reproduktiv levetid. Baseret på vores opdagelser hos mus kan vi forudsige, at de fungerer på to forskellige måder. Når aktiviteten hos nogle gener er høj, fødes kvinder med flere æg, og det også tager længere tid naturligt at nedbryde æggene hos dem, hvilket udskyder starten på menopause. For andre gener tillader hæmning af deres aktivitet æggene at overleve længere. Vi håber, at vores arbejde kan give kvinder nye muligheder for at planlægge fremtiden,” siger Eva Hoffmann.
Gruppen undersøgte også de sundhedsmæssige konsekvenser af en tidlig eller sen overgangsalder. De benyttede sig af en tilgang, der tester effekten af naturligt forekommende genetiske forskelle, og fandt ud af, at en genetisk sen overgangsalder beskytter mod type 2-diabetes og er forbundet med bedre knoglesundhed og lavere risiko for brud. Det øger dog risikoen for visse typer kræft, såsom kræft i æggestokkene og brystkræft, der er kendt for at være følsomme over for kønshormoner.
“Denne forskning er utroligt spændende. Selvom der stadig er lang vej tilbage, tror vi, at det kunne blive det første skridt til en ny metode til forbedring af fertilitetsbehandling hos kvinder, og det giver os samtidig indsigt i, hvordan vi kan hjælpe med at undgå nogle sundhedsmæssige problemer, der er knyttet til tidspunktet for overgangsalderens indtræden.”
Håber at finde nye og bedre fertilitetsbehandlinger
Gruppen nåede frem til deres konklusioner ved at studere genetiske data fra 200.000 kvinder af europæisk herkomst. De opdagede, at mange af de 290 gener er knyttet til processer omkring DNA-reparation. De fandt også ud af, at disse gener er aktive allerede inden fødslen, når de menneskelige ægdepoter bliver skabt, og videre gennem hele livet. Bemærkelsesværdige eksempler er to cellecykluskontrolgener – CHEK1 og CHEK2 – som regulerer en bred vifte af DNA-reparationsmekanismer.
At eliminere CHEK2, så det ikke længere fungerer, og benytte overekspression af CHEK1 til at forbedre dets aktivitet førte hver for sig til cirka 25 procent længere reproduktiv levetid hos mus.
“Den reproduktive fysiologi hos mus og mennesker adskiller sig på vigtige punkter. Eksempelvis har mus ikke nogen overgangsalder. Vi kiggede imidlertid også på kvinder, der fra naturens hånd mangler et aktivt CHEK2-gen, og fandt ud af, at de når overgangsalderen i gennemsnit 3,5 år senere end kvinder med et normalt aktivt gen,” siger Eva Hoffmann.
Forskergruppen mener, at disse processer er tilstrækkeligt ens hos mus og mennesker til at give håb om, at opdagelsen en dag kan føre til nye og bedre fertilitetsbehandlinger.
Rapporten “Genetic insight into biological mechanisms governing human ovarian ageing” er offentliggjort i Nature.
Kontakt
Professor Eva Hoffmann
(+45) 35 33 11 28
eva@sund.ku.dk
Journalist og kommunikationskonsulent Mathias Traczyk
93 56 58 35
mathias.traczyk@sund.ku.dk