27. september 2021

Landmænds andel af prisen for fødevarer er faldet

FØDEVAREKÆDEN

Vejen fra jord til bord bliver længere og længere på globalt plan. Faktisk går den største andel af de penge, vi betaler for vores mad, ikke til landmanden, der dyrker eller avler produktet, men i stedet til bl.a. forarbejdning, indpakning og transport. En voksende fødevarekæde kan få konsekvenser for arbejdsvilkår og miljø i fremtiden, lyder det i nyt studie af blandt andre forskere fra Københavns Universitet.

Foto af en landmænd, der ser tænkende ud i horisonten
Foto: Getty Images

Europa vil være det første klimaneutrale kontinent inden år 2050, og en hjørnesten i den målsætning er en ny fra jord-til-bord-strategi, som handler om at forbedre vores fødevarekæde. Vi må have lettere adgang til friske, bæredygtige og mindre forarbejdede fødevarer, hvis vi skal nedbringe CO2-udledningen og højne folkesundheden, lyder ambitionen fra EU-kommissionen.

Men trods ønsket om en så kort proces fra jord til bord som muligt, er det faktisk kun gået én vej for fødevarekæden på verdensplan de seneste år. Den er blevet længere.

Og i et nyt studie, udarbejdet af bl.a. Københavns Universitet, undersøger forskere, hvor stor en del af de penge, som forbrugerne betaler for fødevarer, der går til landmænd rundt om i verden sammenlignet med resten af fødevarekæden, der eksempelvis består af forarbejdning, indpakning, transport og salg i supermarkeder eller på restauranter.

”Vi kan se, at landmandens andel af værdikæden for fødevarer i høj- og middelindkomstlande i gennemsnit er skrumpet mellem 16 og 38 procent i perioden mellem 2005 og 2015 i takt med, at verdens lande er blevet rigere. I lande med lavere indkomst er andelen af mad, der bliver spist udenfor hjemmet stigende, og der købes flere forarbejdede fødevarer, hvilket for eksempel bidrager til mere indpakning, processering og transport,” lyder det fra Eva-Marie Meemken, der er adjunkt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU og medforfatter til studiet.

Helt præcist får landmænd i dag i gennemsnit 27 procent af den samlede forbrugspris for fødevarer, hvilket betyder, at den største andel altså går til processer, der foregår efter landmanden har sluppet produktet.

”Når folk generelt får flere penge mellem hænderne, bliver fødevarekæden længere, fordi forbrugerne kræver højere kvalitet ift. fødevaresikkerhed, indpakning, hurtig levering og adgang til nemme færdigretter. På den måde bliver landmændenes andel af kagen naturligt mindre,” uddyber hun.

Sammen med forskere fra Cornell University og USA’s Landbrugsministerium har Eva-Marie Meemken undersøgt data fra fødevarekæder i 61 lande verden over. Landene repræsenterer tilsammen 90 procent af den globale økonomi.

En længere kæde har konsekvenser

Forskerne har ikke undersøgt den potentielle økonomiske konsekvens af landmændenes faldende andel i forbrugsprisen for fødevarer. Dog pointerer de, at en mindre andel af prisen ikke nødvendigvis betyder, at landmændene vil lide personlige økonomiske tab, da den samlede forbrugspris på fødevaren ikke med sikkerhed er faldende.

Dog rummer en konstant voksende fødevarekæde både muligheder og udfordringer, som beslutningstagere bør tage højde for, mener Eva-Marie Meemken.

”Når kæden bliver længere, skabes flere job, og det er især en fordel i lande med lavere indkomst, hvor arbejdsløsheden flere steder er stor. Men samtidig er arbejdsforholdene i fødevaresektoren ofte problematiske med lave lønninger, dårlig sikkerhed og manglende kompensation for syge- og feriedage. Derudover bør vi arbejde på at forstå de miljømæssige konsekvenser, der følger af en længere fødevarekæde, og hvordan vi politisk kan sikre en bæredygtig produktion,” slutter hun.

Kontakt

Eva-Marie Meemken
Adjunkt
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
+45 35 32 67 70, emm@ifro.ku.dk

Ida Eriksen
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
+45 93 51 60 02
ier@science.ku.dk

Emner

Læs også