Grønt gennembrud: Nye regnemaskiner sætter tal på vores natur- og klimaaftryk

Hvor meget vil du betale for, at luften, du indånder, er ren, og at du kan høre en lærke synge på Amager? Hvad koster udledningen af et ton CO2 i kroner og øre, og kan man sætte en pris på, hvad vandmiljøforurening koster?

Det kan man nu, når en gruppe forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet, DREAM og Danmarks Statistik lancerer to nye grønne regnemodeller i dansk økonomi: Danmarks grønne BNP og Grøn REFORM-modellen. Ideen bag de nye grønne regnemetoder er at give vandløbene, skovene, atmosfæren og de hasselmus, der snorker i de danske skove, en stemme i dansk økonomi.

Peter Birch Sørensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet, har stået i spidsen for de grønne forskningsprojekter. Han ved godt, at det kan virke mærkeligt, at det at kunne gå en tur i skoven pludselig skal værdisættes i de økonomiske modeller:

”Mange synes forståeligt nok, at det er noget mærkeligt noget f.eks. at sætte en pris på lærkesang. Men hvis vi ikke gør det, så risikerer vi, at vigtige miljøværdier bliver underprioriteret i den politiske proces,” fremhæver han.

Et kig i bakspejlet

Vi bruger BNP – altså bruttonationalprodukt - til at måle den samlede økonomiske aktivitet i samfundet og vurdere, hvordan det generelt går i dansk økonomi. Det traditionelle BNP er dog blevet kritiseret for ikke at medregne miljø- og klimaeffekterne af samfundets produktion og forbrug. Det gør det grønne BNP op med.

Det grønne BNP værdisætter bl.a. tab af biodiversitet, udledning af drivhusgasser og forurening af luft- og vandmiljø. Det grønne BNP kan altså hjælpe befolkningen og politikerne med at vurdere, om den økonomiske vækst er sket på bekostning af klimaet og miljøet.

Men selvom miljø- og klimahensyn indregnes, kan det grønne BNP godt stige i en periode, hvor der f.eks. har været store udledninger af drivhusgasser, hvis der samtidig har været en stor vækst i økonomien generelt. Så giver det overhovedet mening at indtænke miljø og klima i de traditionelle økonomiske modeller? Hvorfor ikke bare opgøre det hver for sig?

”Det grønne BNP gør det muligt at værdisætte miljø- og naturgoderne. I første trin opgør vi fysiske mål for, hvor meget vi har udtømt af forskellige naturressourcer, og hvor meget vi har udledt af forurenende stoffer. Det er i sig selv værdifuld information. I næste trin opgør vi så omkostningerne eller gevinsterne rent økonomisk,” siger Peter Birch Sørensen og fortsætter:

”Problemet ved alene at fokusere på de fysiske mål for miljøpåvirkningen er, at der er mange forskellige dimensioner og aspekter af miljøudvikling, som kan pege i forskellige retninger. Men når vi værdisætter dem økonomisk, får vi et samlet billede af, hvilken vej det går.”

Hvad er du villig til at betale?

Forskergruppen har bl.a. fastlagt værdien af de forskellige naturgoder ved at udnytte studier, hvor man spørger en repræsentativ gruppe af befolkningen, hvor meget de er villige til at betale for en konkret miljø- eller klimaforbedring.

I den slags studier bliver interviewgrupperne for eksempel bedt om at forestille sig, at staten eller deres kommune skal tage stilling til spørgsmålet, og bliver så spurgt, hvor meget mere de vil betale i skat for at få miljø- eller klimaprojektet gennemført. Og danskerne vil gerne betale – f.eks. ville den adspurgte gruppe betale for at undgå, at truede dyrearter uddør.

I andre tilfælde har forskerne værdisat miljøet ved at opgøre, hvor meget det vil koste at opnå et politisk fastsat miljø- eller klimamål.

Et kig i krystalkuglen

Mens det grønne BNP ser på den økonomiske aktivitet, der har været i samfundet, ser Grøn REFORM-modellen frem i tiden. Regnemodellen kan bruges til at vurdere, hvordan et politisk udspil – eller en reform – f.eks. vil øge udledningen af luftforurenende stoffer eller drivhusgasser. Den kan altså illustrere de miljø- og klimamæssige konsekvenser af forskellige politiske udspil.

Samtidig kan modellen bruges til at udregne, hvad der skal til for at nå de politisk fastlagte miljø- og klimamål. Hvis vi er langt fra at nå dem, kan modellen fortælle, hvor meget der skal til for at komme tilbage på rette spor. Og så kan modellen hjælpe politikerne med at vurdere forskellige miljø- og klimatiltags effekt – og dermed hjælpe politikerne med at prioritere tiltagene hensigtsmæssigt.

GrønREFORM-modellen er den største af sin art i verden og har vakt opsigt verden over. Finansministeriet har fremlagt modellen for den amerikanske centraladministration, og OECD har fremhævet modellen som forbillede for andre lande. GrønREFORM-modelgruppen i DREAM, der i dag er den primære drivkraft i færdigudviklingen af modellen, er i kontakt med flere lande, der er interesseret i at indføre en lignende model.

Herhjemme forventes Finansministeriet og en række andre ministerier og institutioner at tage modellen i brug i løbet af 2023.

Peter Birch Sørensen håber, at modellen vil blive brugt, når politikerne fremover laver økonomiske planer. Han håber, at det bliver fast praksis at bruge modellen til at vurdere, hvad miljø- og klimakonsekvenserne er ved Finansministeriets planer for udviklingen i dansk økonomi og ved politiske reformer – og at man justerer planerne, hvis det ser ud til, man ikke når de vigtigste miljø- og klimamål.

”Nu får vi forhåbentlig integreret miljø- og klimahensynet mere systematisk i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Der har været en tendens til, at det har foregået i forskellige kasser og systemer, der har haft svært ved at tale med hinanden,” forklarer han og uddyber:

”Men nu får vi et fælles analysegrundlag og en fælles forståelsesramme, så man bedre kan kommunikere på tværs af ministerier. Nu får vi et fælles sprog, når vi taler om at samtænke økonomi, miljø og klima.”