Narhvaler hjælper forskere med unikke data fra det dybeste af Østgrønlandske fjorde

De lever i nogle af klodens mest utilgængelige farvande, hvor havets temperaturer ligger omkring frysepunktet. Og eftersom de bevæger sig i områder, hvor mennesker sjældent kommer forbi, har de netop derfor kunnet hjælpe forskere med en helt særlig opgave.

Udstyret med sensorer har seks narhvaler fra området ved Scoresby Sund, verdens største fjordsystem ved den grønlandske østkyst, indsamlet data under deres naturlige færden. Det har givet forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut helt ny data, de ikke ellers kunne have fået.

”Narhvalerne har været i bunden af nogle af fjordene, hvor der ikke har været ret mange målinger tidligere. Og der, 300 kilometer fra kysten, er der spor af atlantisk vand. Og det er helt nyt, at vi kan vise, at der er det,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen, der er professor på Grønlands Naturinstitut.

Vandet i fjordsystemet er en blanding af koldt polarvand, som kommer fra Arktis, og varmere vand med et højere saltindhold, som kommer fra Atlanterhavet.

Men området har længe været et af de store blinde punkter på det oceanografiske landkort. Hvor forskningsskibe ofte må vende om, kan narhvalerne svømme videre.

”Så nu får vi pludselig også målinger fra andre steder, vi kan bruge i vores modeller, som kan give os et mere komplet billede af havvandet. Det er fuldstændig fantastisk at bruge dyrene på den her måde," fortæller professor på Institut for Matematiske Fag Susanne Ditlevsen.

Varmt vand får gletsjere til at smelte

I studiet, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, har forskerne koblet dataene fra narhvalen med data fra World Ocean Database (WOD) om de historiske temperaturer i området ved Scoresby Sund.

”De to store datasæt har vi brugt til at lave en robust model, som viser, hvordan både temperaturer, saltindhold og dybde hænger sammen. Og de modeller viser, at det lag, der består af atlanterhavsvand, er blevet tykkere, mens det øverste lag af polarvand er blevet tyndere,” fortæller Susanne Ditlevsen.

Forskerne viser, at det varme atlanterhavsvand nu når helt ind til dybe bassiner foran gletsjere flere hundrede kilometer inde i fjordsystemerne.

”Og det er jo det vand, som går ind og hjælper med at smelte gletsjerne. Så vi viser, hvordan det varme vand kan være med til at accelerere, hvor hurtigt vi vil miste gletsjere,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen.

Hjælp til at forudsige klimaændringer

For forskerne handler resultaterne ikke kun om havforholdene i Østgrønland. De skal også bruges til at forbedre de klimamodeller, som anvendes til at forudsige fremtidens klimaændringer.

Afsmeltning fra Grønlands gletsjere og indlandsis er nemlig en vigtig faktor i klimaforskningen. Når is fra blandt andet gletsjere smelter, tilføres store mængder ferskvand til havet, og det kan påvirke havstrømme og klimamønstre langt uden for Arktis.

”I store klimamodeller, som bruges til at forudsige fremtidens klimaændringer, spiller afsmeltningen fra gletsjere en stor rolle. Derfor er det afgørende, at vi bliver klogere på at forstå den. Særligt fordi der er så meget is i Grønland,” siger Susanne Ditlevsen.