Staten taber markant færre penge på grænsehandel end hidtil antaget

Vil højere afgifter – og dermed højere priser – på slik, sodavand og øl få grænsehandlen til at stige? Ja, lyder svaret ofte i den offentlige debat, hvor et af hovedargumenterne mod særskilte afgifter på usunde fødevarer længe har været, at højere priser vil få flere danskere til at tage turen over grænsen.

Men det argument udfordrer et hold af forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi i et nyt studie, der netop er udgivet i The Scandinavian Journal of Economics. De har analyseret danskernes indkøbsmønstre under corona-nedlukningerne i 2020 og 2021, hvor grænsehandel ikke var muligt. Mere specifikt har de undersøgt, hvor meget af den handel, der normalt foregår ved den dansk-tyske grænse, vender tilbage i danske butikker, når grænsehandel ikke er en mulighed.

”Det er markant mindre, end hvad de officielle danske myndigheder antager. De antager, at alle indkøb i Tyskland ville være gjort i Danmark, hvis grænsen var lukket. Men det viser vi, ikke er tilfældet,” fortæller ph.d.-studerende på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi og medforfatter Magnus Munk Bjerg.

Ifølge Skatteministeriet tabte staten i 2019 1,16 milliarder kroner på grund af grænsehandel, når tobak ikke medregnes. Men forskernes vurdering er, at staten tabte markant mindre – nemlig 415 millioner kroner.

”Skatteministeriet bygger deres beregninger på, hvad danskerne køber i Tyskland. Men når vi vil sige noget om, hvad Danmark går glip af, så bliver vi nødt til at se på, hvad der sker med det danske forbrug. Og det er netop det, vi har gjort,” fortæller Magnus Munk Bjerg.

Og en af forklaringerne på, at danskerne ikke køber de samme varer i Danmark som ved grænsen, har han et bud på:

”Når man nu har pakket bilen, traileren og kørt langt, så vil man formentligt være mere tilbøjelig til at købe en masse ekstra ting for at få turen til at gå i balance,” fortæller Magnus Munk Bjerg.

Grænsehandel er primært et lokalt fænomen

I studiet sammenligner forskerne indkøb gjort af husstande tæt på grænsen og husstande så langt væk, at grænsehandel aldrig har været en økonomisk gevinst for dem.

De finder, at husstande inden for 30 kilometer fra grænsen øgede deres udgifter til nydelsesmidler, altså slik, chokolade, chips, sodavand, øl, vin og spiritus med 109 procent i danske butikker, da grænsen lukkede.

Samlet brugte husstandene inden for 150 kilometer i gennemsnit 21 procent flere penge på nydelsesmidler som følge af grænselukningen. Efter 120 kilometer fra grænsen kunne forskerne ikke måle nogle ændringer i husstandenes forbrug.

Forskerne understreger, at grænsehandel fortsat spiller en stor rolle for de borgere, der bor tæt på grænsen. Men studiets resultater kommer med en vigtig pointe:

”Hvis det politiske mål med en afgift på denne slags varer er at tjene flere penge til den danske stat og forbedre folkesundheden, så tyder det på, at de effekter vil have fuld gennemslagskraft for langt de fleste danske husholdninger,” fortæller postdoc og medforfatter Carl-Emil Pless.

I tilfælde af at der kom en højere afgift på nydelsesmidler fra i morgen, tyder resultaterne på, at det primært vil være de borgere, som bor tæt på grænsen, som vil gøre deres indkøb på den anden side af landegrænsen.

”Det kan godt være, at nogle i grænselandet vil køre endnu mere til Tyskland end de gjorde i forvejen, men det er en relativt snæver gruppe i det store hele. Der er derfor tale om en primært lokal effekt snarere end en national effekt,” fortæller Carl-Emil Pless.

Den optimale afgift på nydelsesmidler kunne ifølge forskerne derfor godt se anderledes ud:

”Vi siger ikke, hvor høj den skal være. Men vi viser, at grænsehandel bør fylde mindre, når det kommer til at beslutte, hvordan en afgift på usunde fødevarer bør se ud,” afslutter Magnus Munk Bjerg.