18. december 2008

Livsstilssygdomme og syntesebiologi

Videnskabsministeriet har netop tildelt Københavns Universitet midler til to store tværvidenskabelige satsninger. De to forskningsprojekter modtager tilsammen 240 mio. kroner og løber over de næste fem år.

Det ene projekt tager fat omkring forståelse og forebyggelse af den stadig stigende forekomst af livsstilssygdomme, så som fedme, sukkersyge og medfølgende hjertekarsygdomme. Det andet forskningsprojekt betræder nyt land inden for det område, der kaldes syntetisk biologi. Det handler bl.a. om at udvikle og fremstille kunstige biologiske systemer med nye skræddersyede egenskaber, til f.eks. personlig medicin og bæredygtig energi.

- Der er uddelt fire projekter og Københavns Universitet har fået de to. Det vidner om den meget høje standard i universitetets forskningsmiljøer og bekræfter os i, at universitetets langsigtede satsning på grundforskning i verdensklasse betaler sig, siger rektor Ralf Hemmingsen og glæder sig på de to forskergruppers vegne.

De danske universiteter havde samlet set indsendt 28 projektforslag til Videnskabsministeriets nye UNIK program.

FAKTA:
Fødevarer, fitness og lægemidler’(Food, Fitness and Pharma”)

Forekomsten af fedme og type-2 sukkersyge er steget dramatisk i løbet af de sidste 10-20 år – en stigning der fortsætter med utrolig store sociale og samfundsøkonomiske konsekvenser. Det menes især at skyldes ændringer i befolkningens livsstil med hensyn til dårlige spisevaner og manglende fysisk aktivitet kombineret med gen’er, der prædisponerer for disse sygdomme.

Det nye tværvidenskabelige forskningsprojekt der er baseret på de synergier, der er skabt ved den nylige universitetsfusion, sigter mod at identificere og karakterisere forhold vedrørende såvel biomedicinske som psykosociale, miljømæssige eksponeringer, der sammen med sygdoms-gen’er forårsager livsstilssygdomme.

Ambitionen er at udvikle bedre sundhedsfremmende fødevarer, optimale fitness programmer, nye effektive metoder til livsstilsændringer, samt nye, effektive lægemidler – alle med det overordnede mål at bekæmpe den globale epidemi af livsstilssygdomme.

FAKTA:
Syntetisk biologi

I naturen arbejder biologiske molekyler sammen i grupper, der er placeret omhyggeligt i forhold til hinanden, så samarbejdet kan forløbe effektivt. Den nye forskningsaktivitet inden for syntetisk biologi fokuserer på at forstå, hvordan disse biologiske systemer er organiseret og herigennem få indsigt i, hvordan man kan bygge tilsvarende systemer ved at kombinere funktionelle biologiske molekyler i nye grupper.

Det kræver et stærkt og tværvidenskabeligt hold at starte et helt nyskabende og konkurrencedygtigt forskningsområde, som syntetisk biologi. Københavns Universitet er således et af de første universiteter i Europa, der satser målrettet på dette unikke fremspirende forskningsområde, der samler internationalt anerkendte forskergrupper, der hver især repræsenterer nøgleområder indenfor syntetisk biologi: Kemi og nanoteknologi, molekylær plantebiologi, molekylær neurobiologi og biofysik.

Formålet med forskningen er at få dannet det videnskabelige grundlag for udvikling af personlig medicin, produktion af bæredygtig energi, fremtidens planter og molekylær bioelektronik.