22. juni 2009

Danmark er Europas sorte får

De nyvalgte parlamentarikere vil møde et EU, der opfatter Danmark som en moralsk plet, og som i stigende grad udelukker Danmark fra indflydelse.

Ny forskning fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet viser, at de danske EU-forbehold ikke alene udelukker Danmark fra dele af det politiske samarbejde, men at de samtidig også opfattes som en moralsk plet, og at det forstærker konsekvenserne af forbeholdene:

- Tidligere troede man kun, at forbeholdene havde politiske og juridiske konsekvenser, men min ph.d.-afhandling viser, at konsekvenserne stikker meget dybere. Forbeholdene er et brud med den grundlæggende forestilling om, at landene i EU er 'en for alle og alle for en', og derfor er konsekvenser af forbeholdene voldsommere end først antaget, siger ph.d. Rebecca Adler-Nissen, der står bag den store undersøgelse og netop har forsvaret sin ph.d. afhandling afhandling The Diplomacy of Opting Out: British and Danish Stigma Management in the European Union.

Undersøgelsen bygger bl.a. på omfattende interview med embedsmænd fra Ministerrådet, Kommissionen og forskellige medlemslande, og fælles for dem er, at de oplever EU-forbehold som en trussel mod EU's sammenhængskraft.

Voldsomme konsekvenser
Konsekvenserne af at bryde med de helt grundlæggende tanker i EU-samarbejdet er drastiske: - Der er både formelle og uformelle møder, som de danske embedsmænd ikke inviteres til. Indtil nu har de danske embedsmænd anvendt særlige strategier, for at kompensere for dette. Det gør de ved at påtage sig rollen som klassens duks, som er ekstra forberedt til møder og kommer med kompromisforslag, eller ved at underlægge sig selv selvcensur, da et forbeholdsland alligevel ikke kan gøre krav på indflydelse, siger Rebecca Adler-Nissen.

Både udenlandske og danske diplomater fortæller, at forbeholdene er med til at understrege, at Danmark er et lille land, der ikke har meget at byde på. På den både bliver de danske forbehold en del af Danmarks udenrigspolitiske identitet, og de er med til at definere ikke bare hvordan andre lande opfatter Danmark, men også hvordan danske repræsentanter opfatter sig selv:

- Denne udvikling vil formentlig forstærkes over de næste år. Forbeholdene omfatter euro-samarbejdet og rets-samarbejdet, der er nogle af de hurtigst voksende områder i EU, og det gør det endnu sværere for danske embedsmænd at afbøde for udelukkelsen. De danske forbehold opfattes som både foruroligende og usolidariske i Bruxelles, og det er med til at mindske Danmarks indflydelse i det daglige samarbejde, siger Rebecca Adler-Nissen.

Kontakt
Ph.d. Rebecca Adler-Nissen, Institut for Statskundskab, 30 22 40 75
Nyhedsredaktør Charlotte Autzen, chau@adm.ku.dk, 28 75 42 64