KU’s presseafdeling
presse@adm.ku.dk
Brug af formalin i dissektionssalen på Københavns Universitet
I en tv-dokumentar og en podcastserie sætter DR fokus på kemikaliet formalin i dissektionssalen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det er her KU’s medicinstuderende og tandlægestuderende lærer at dissekere menneskekroppe som en del af deres anatomiundervisning.
DR rejser i udsendelserne tvivl om, hvorvidt anvendelsen af formalin i dissektionssalen kan have ført til kræft hos fire dissektionsvejledere, der arbejdede i dissektionssalen i årene 2006-2012. Tre af de fire kræftramte dissektionsvejledere er siden døde af deres sygdom.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) blev første gang gjort opmærksom på tilfældene af kræft blandt de tidligere vejledere, da Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital tog kontakt i 2019. En undersøgelse foretaget af samme afdeling konkluderede dengang, at der ikke var en sammenhæng mellem kræfttilfældene og de tidligere vejlederes arbejde i dissektionssalen.
Her på siden kan du få svar på, hvordan og hvorfor KU bruger formalin, når menneskekroppe skal gøres klar til brug i anatomiundervisningen for medicin- og tandlægestuderende, samt hvem du kan kontakte, hvis du har spørgsmål.
Brug af formalin i anatomiundervisningen
Formalin anvendes blandt andet til at fiksere og konservere biologiske ‘præparater’. Præparater er fx kroppe, kropsdele, væv og organer fra mennesker, dyr og planter. Konservering er nødvendig, hvis materialet skal gemmes og undersøges efter, det er indsamlet. Formalin er en vandig opløsning af formaldehyd.
På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet bliver formalin brugt til konservering af kroppe, mennesker har valgt at donere til videnskaben, der bl.a. bliver brugt i dissektionsundervisningen af medicin- og tandlægestuderende.
Dissektionskurset, som varetages af Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM) udgør et centralt element i anatomiundervisningen. Her får de studerende en grundlæggende viden om, hvordan menneskekroppen er opbygget anatomisk, og hvordan den kan variere fra person til person og ikke altid ligner illustrationerne i lærebøgerne - noget, der er vigtigt i deres fremtidige møde med patienter.
På dissektionskurserne hjælper dissektionsvejledere til med undervisningen. Dissektionsvejledere er som regel ældre medicinstuderende, der er ansat i et studiejob, hvor de er til stede i dissektionssalen 3-6 timer ad gangen over 4 eller 8 dage per semester. Nogle vejledere har jobbet ét semester, mens andre har det i flere semestre.
Udover dissektionsvejledere arbejder en lang række øvrige ansatte i dissektionssalen – medarbejdere i forskellige funktioner som undervisere, præparatfremstillere og teknisk personale.
Vigtigste for KU, at studerende og ansatte kan føle sig trygge og sikre, når de er på studie og arbejde
Indtil 2005 var formalin klassificeret som potentielt kræftfremkaldende, og fra 2006 har stoffet været klassificeret som kræftfremkaldende for næse-svælg-kræft. I 2009 blev myeloid leukæmi (blodkræft) desuden inkluderet som en kræftform, der kan forårsages af formalin.
Der er skarpe krav fra myndighederne til, hvordan man håndterer formalin, og hvor høje koncentrationer, man må blive eksponeret for. KU har løbende fokus på at optimere forholdene, og særligt i 2005-2006 skærpede instituttet sikkerheden på flere områder.
Man begyndte blandt andet at udvaske de donerede kroppe med sprit, så stort set al formalin er skyllet ud, inden de når dissektionssalen. Desuden er formaldehydkoncentrationen i balsameringsvæsken blevet sænket af flere omgange. Tiltagene har ført til, at eksponeringen for formalin er reduceret til et meget lavt niveau, der ligger væsentligt under de gældende grænseværdier.
Forud for dissektionskurset modtager studerende og dissektionsvejledere både skriftlige og mundtlige sikkerhedsinstruktioner. I 2006 indførte man regelmæssig supervision af senior-kursusledere, der holder øje med, at sikkerhedsreglerne bliver overholdt under kurserne.
Arbejdstilsynet har løbende ført tilsyn, senest i 2025, hvor der ikke var anledning til bemærkninger i dissektionssalen.
Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige fakultet Bente Stallknecht siger:
- Jeg er dybt berørt af sagen. DR påpeger en mulig sammenhæng mellem tilfældene af kræft og arbejdet på dissektionssalen, da det er opsigtsvækkende, at så unge mennesker får – og dør af kræft.
Hidtidige undersøgelser har vist, at der ikke er en sammenhæng mellem de fire kræfttilfælde og arbejdet som dissektionsvejleder. DR’s udsendelser kan dog – helt forståeligt – skabe tvivl og usikkerhed blandt nuværende og tidligere studerende og ansatte. Det tager jeg meget alvorligt. Jeg har derfor taget initiativ til, at vi med ekstern bistand sætter gang i en supplerende undersøgelse af de sikkerhedsmæssige forhold på dissektionssalen. Vi er også i dialog med relevante fagpersoner om hvordan vi bedst kan bistå i det videre arbejde med at belyse sagen. Om det betyder, at der skal være en yderligere undersøgelse af de konkrete sager, og hvordan en sådan kunne se ud, er for tidligt at sige. Vi vil gerne sikre os, at det, vi måtte sætte i gang, kan give de svar, der bliver efterspurgt.
Bente Stallknechts citat er opdateret 25. februar
FAQ / Spørgsmål og svar om brug af formalin
Anatomiundervisning på medicin- og tandlægeuddannelsen
Det er et vigtigt element i uddannelsen af læger og tandlæger, at de studerende lærer om kroppens anatomi og opbygning i tre dimensioner.
Det giver dem en rumlig og realistisk forståelse af, hvor tæt fx nerver, blodkar og muskler ligger – og af at kroppe ser forskellige ud og ikke alle sammen ligner lærebøgerne. På KU lærer de det blandt andet ved at dissekere – ligesom på mange andre anerkendte lægeuddannelser i hele verden.
Dissektionsvejledere er ansat til at vejlede de studerende under dissektion.
Dissektionsvejledere er som regel ældre medicinstuderende, der er ansat i et studiejob, hvor man er til stede i dissektionssalen mellem 3-6 timer ad gangen over 4 eller 8 undervisningsdage pr. semester.
Der bliver ikke håndteret formalin i dissektionssalen, hvor de studerende og dissektionsvejledere befinder sig. Der bruges formalin i balsameringen, hvor kroppene bliver gjort klar til dissektion.
Før kroppene bliver anvendt i anatomiundervisningen i dissektionssalen bliver de skyllet igennem med sprit, der får stort set al formalin ud af kroppene. Eksponeringen for formalin i dissektionssalen er derfor meget lav og væsentligt under gældende grænseværdier.
Der findes alternativer til formalin, men ingen alternativer, der giver mulighed for en tilsvarende rumlig og realistisk forståelse af, hvor tæt fx nerver, blodkar og muskler ligger – og af at kroppe ser forskellige ud og ikke alle sammen ligner lærebøgerne.
Andre medicinuddannelser bruger andre metoder, og KU er selvfølgelig altid åbne for og nysgerrige efter alternativer og nyeste forskning på området. Den nuværende vurdering er, at hensynet til, at de studerende selv får den praktiske erfaring i dissektion, vejer højt, og det er en erfaring, man ikke kan få ved udelukkende at betragte et organ eller en krop i en montre eller virtuelt.
Sikkerhed i dissektionssalen på Panum
Man kan aldrig fuldstændigt eliminere risikoen, når man arbejder med kemikalier i et laboratorium. Men niveauet af formalin i dissektionssalen er reduceret til et minimum, og sikkerhedsforanstaltningerne er løbende forbedret, så eksponeringen for studerende og ansatte bliver holdt meget lav og under de gældende grænseværdier for eksponering. Alle relevante målinger har siden 2006 levet op til Arbejdstilsynets krav, der også løbende er blevet skærpet.
Derudover har KU taget initiativ til, at der snarest – med ekstern bistand – gennemføres en supplerende undersøgelse af de sikkerhedsmæssige forhold på dissektionssalen.
Man skal som studerende ikke være bekymret for at have haft undervisning i dissektionssalen. Medicin- og tandlægestuderende håndterer ikke formalin, men arbejder med kroppe, der er blevet fikseret i formalin og efterfølgende skyllet igennem med sprit. Det betyder, at den eksponering, de studerende er udsat for, ligger langt under grænseværdierne for formalin.
Der er altid en risiko ved at arbejde i laboratorier, og derfor tager KU sikkerheden meget alvorligt. Der foretages løbende målinger af niveauerne af formalin i dissektionssalen, og siden 2006 har ingen relevante målinger, hvor de studerende har undervisning, været over grænseværdierne.
Derudover har KU taget initiativ til, at der snarest – med ekstern bistand – gennemføres en supplerende undersøgelse af de sikkerhedsmæssige forhold på dissektionssalen.
Det er ikke KU, der kan konkludere, om der er en sammenhæng. Det er sket gennem uvildige vurderinger. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital foretog i 2019 en faglig undersøgelse af sagen, og de konkluderede, at der ikke var en sammenhæng mellem kræfttilfældene og arbejdet i dissektionssalen.
De vurderede, at den samlede eksponering for formalin i dissektionssalen var beskeden og på et acceptabelt niveau, da de tidligere vejledere blev eksponeret.
Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn, senest i 2025, hvor der ikke var anledning til bemærkninger til arbejdet i dissektionssalen.
Alle relevante målinger har siden 2006 levet op til Arbejdstilsynets krav, der også løbende er blevet skærpet. Før 2006 har der været overskridelser i grænseværdierne for formalin, men gennem de sikkerhedsforbedringer, instituttet har indført, har målingerne siden været under grænseværdierne. Målingerne er både lavet af instituttet selv og af eksterne uvildige virksomheder.
Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn, senest i 2025, hvor der ikke var anledning til bemærkninger til arbejdet i dissektionssalen.
Da formalin er klassificeret som et kræftfremkaldende stof, er der skrappe krav til håndtering og eksponering. ICMM har gennem årene implementeret en række sikkerhedsforanstaltninger for at minimere risikoen for eksponering.
Instituttet får løbende lavet eksterne målinger af niveauerne af formalin i dissektionssalen, og måler ligeledes selv niveauerne løbende. Alle relevante målinger har siden 2006 levet op til Arbejdstilsynets krav, der også løbende er blevet skærpet.
Der er derudover instruktions- og tilsynspligt i dissektionssalen. Det vil sige, at kursusledelsen og ledelsen af donationsordningen fører tilsyn med sikkerheden. De kursusansvarlige indskærper mundtligt den obligatoriske læsning af den skriftlige instruktion ved start af dissektionskursus, hvor der specifikt bliver gjort opmærksom på risikoen ved arbejdet med formalin. Der har været skriftlig og mundtlig instruktion tilgængelig siden 2006.
Studerende: Kontakt studievejledningen.
Medarbejdere: Kontakt din leder.
Andre henvendelser: Kontakt KU’s presseafdeling på mail presse@adm.ku.dk