07. november 2013

Forligsinstitutionen hjælper til overenskomstforhandlingernes overlevelse

Overenskomstforhandlinger

Koordinerede overenskomstforhandlinger indebærer en dobbelt målsætning om at reducere sociale risici for arbejdstagerne og kontrollere omkostninger for arbejdsgiverne. Løsningen af konflikter mellem forhandlingsparterne er alfa og omega. Her spiller mæglingsinstitutionerne en helt central rolle, fastslår en ny ph.d.-afhandling fra FAOS, der belyser, hvordan kollektive overenskomstforhandlinger foregår og udvikler sig.

Overalt i den vestlige verden findes der institutioner for mægling eller voldgift ved tredjepart, som hjælper fagforeninger og arbejdsgivere med at nå til enighed. Alligevel er denne vigtige tredje spiller – mæglingsinstitutionen eller forligsinstitutionen, som den hedder i Danmark – ofte blevet overset i tidligere studier. En ph.d.-afhandling af Christian Lyhne Ibsen fra FAOS analyserer nu, hvordan mæglingsinstitutionerne spiller ind på processer og resultater ved koordinerede kollektive overenskomstforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter.

Magt og fordelingsmæssige konsekvenser

I afhandlingen understreger Christian Lyhne Ibsen, at kollektive overenskomstforhandlinger institutionaliserer magtrelationerne mellem aktørerne – og at det har fordelingsmæssige konsekvenser.

- De kollektive overenskomstforhandlinger kan bidrage til positive resultater for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Men magtudøvelse er et centralt element i forhandlingerne. Det handler om, at nogle aktører får andre aktører til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort. Og dermed kan forhandlingerne altså også give et negativt udfald for nogle aktører, siger Christian Lyhne Ibsen.

Når alt kommer til alt vil aktørernes fortsatte støtte til overenskomstforhandlinger afhænge af, hvordan konflikter mellem dem løses, konkluderer afhandlingen.

- I både Danmark og Sverige har det vist sig, at de effektive mæglingsinstitutioner har været af stor betydning for overenskomstsystemernes overlevelse, fortæller Christian Lyhne Ibsen og fortsætter:

- Men undersøgelsen viser samtidig, at forhandlingerne kan være skrøbelige, og at der bag tilsyneladende succesfulde kompromiser i de to lande har været store magtkampe, der næsten førte til sammenbrud af overenskomstsystemerne.

Mæglingsinstitutioner i Europa

På trods af et stigende pres på overenskomstsystemerne i de seneste fire årtier er overenskomstforhandlinger fortsat den dominerende måde at regulere arbejdsmarkedet på i Europa. Cirka 60 procent af de ansatte i EU får stadig deres løn, arbejdstid, ferie mv. fastsat ved kollektive overenskomster mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.

Læs mere om overenskomstforhandlingerne i Danmark på FAOS’ temaside. Her kan du også følge de kommende forhandlinger i den private sektor under OK2014.

Kontakt
Ph.d.-stipendiat Christian Lyhne Ibsen
Mobil: 21 85 02 43