17. december 2013

Kan blodmangel hos mødre give barnet diabetes?

global sundhed

Professor Ib Christian Bygbjerg ved Københavns Universitet har fået knap 18 mio. til at undersøge om blodmangel hos mor i graviditeten øger barnets risiko for at udvikle livsstilssygdomme senere hen.

12 procent af gravide i Danmark og langt flere i udviklingslande i Afrika og Asien lider af anæmi, dvs. lav blodprocent. Samtidig er diabetes og hjertekarsygdomme i voldsom vækst især i udviklingslandene, og forskere har en mistanke om, at der kan være en sammenhæng mellem lav blodprocent hos mødre under graviditeten, og at barnet senere udvikler stofskifte- og hjertekarsygdomme. Det har professor Ib Christian Bygbjerg og kolleger netop fået bevilget 17,9 mio. kr. fra det Strategiske Forskningsråd til at undersøge.

Nyfødt i Tanzania. Blodmangel er hyppigt blandt gravide og måske årsag til den voldsomme vækst i livsstilssygdomme. Foto: KU.

Projektets hypotese bygger på, at mødres blodmangel kan føre til lav fødselsvægt, og at der kan være en sammenhæng mellem lav fødselsvægt og udvikling af sukkersyge og hjertekarsygdomme senere i livet. Årsagen ligger muligvis i, at barnet allerede i fostertilstanden får ændret sit arvemateriale, DNA.

- Mekanismen er formentlig, at et foster udsat for sparsomt tilbud af ilt og næring indretter sig på dette, så det ikke bliver aborteret eller født for tidligt, men til gengæld bliver født ’sparsommeligt’. Hvis så levevilkårene allerede er, eller ændrer sig til ’ikke-sparsommelig’, dvs. højt tilbud af sukker og fedt samt lavt energiforbrug pga. stillesiddende arbejde, vil barnet når det vokser op fortsat ’spare op’, selvom det ikke er nødvendigt. Slutresultatet er type 2 diabetes og hjerte-karsygdomme i en ung alder, forklarer professor Ib Christian Bygbjerg.

Den originale vinkel og et projekt, som kan komme mange mennesker til gode både i Danmark og i udviklingslande, bliver fremhævet som udslagsgivende for bevillingen hos Det Strategiske Forskningsråd:

- Hvis hypotesen bliver bekræftet, og det viser sig at blodmangel er en vigtig komponent i udviklingen af livsstilssygdomme, vil det være et stort gennembrud for forebyggelsen af diabetes og hjertekarsygdomme. Hvis hypotesen bliver afkræftet, vil forskningen alligevel kunne give os et solidt fingerpeg om, hvad årsagen til væksten i stofskifte- og hjertekarsygdomme i øvrigt kunne være, og den viden vil også have høj værdi, siger direktør Kim Krogsgaard, formand for programkomiteen for individ, sygdom og samfund under det Strategiske Forskningsråd.

Professor Ib Bygbjerg

Professor Ib Bygbjerg.

Projektet skal udføres i samarbejde mellem læger og forskere i Norden og Tanzania, og det stærke hold er en anden af grundene til, at Det Strategiske Forskningsråd valgte projektet.

- Der har været hård konkurrence om pengene i år, og vi har blandt andet valgt at støtte dette projekt, fordi det baserer sig på et mangeårigt solidt samarbejde mellem læger i Danmark og i Tanzania. På grundlag af forskernes omfattende erfaring inden for feltet har vi stor tiltro til, at dette projekt vil kunne bibringe sundhedsvidenskaben vigtig ny viden, fortæller Kim Krogsgaard.

Feltarbejde på fødselsgangen

For bedre at kunne forstå, hvordan anæmi påvirker risikoen for udvikling af sukkersyge og hjertekarsygdomme, vil forskerne følge kvinder i Tanzania før og under deres graviditet. Forskerne vil se på fostervækst og moderkagens udvikling og vurdere de nyfødtes vægt og kropssammensætning. Via navlesnorsblod og vævsprøver fra moderkagen vil forskerne kortlægge ændringer i den nyfødtes DNA og markører for stofskifte.

Kontakt:

Professor Ib Bygbjerg
Mobil: 41 58 94 97