31. januar 2014

EU-dom om udstationerede har ændret magtbalance i EU

EU-DOMSTOLEN

Ny ph.d.-afhandling viser, at regulering af udstationerede arbejdstageres løn og arbejdsvilkår er blevet et højpolitisk tema. EU’s Laval-dom i 2007 blev på mange måder skelsættende og fremstår i dag som en ’juridisk revolution’, der har ændret fundamentalt ved magtbalancen i EU, konkluderer afhandlingen.

Skygge af mandGennem det seneste tiår har mange arbejdstagere bevæget sig rundt på EU’s indre marked – fra øst mod vest og i de senere år fra syd mod nord. Langt de fleste er såkaldte vandrende arbejdstagere, som bliver ansat i det land, de kommer til, og som derfor på helt normal vis er dækket af den arbejdsmarkedsregulering, som gælder i værtslandet. Men der er også en gruppe arbejdstagere, der udstationeres – det vil sige, at de er ansat i deres hjemland og sendes til et andet land af deres arbejdsgiver. Det er denne gruppe, som Jens Arnholtz fra FAOS belyser i ph.d.-afhandlingen "A ‘legal revolution’ in the European field of posting."

- I mange tilfælde er det ikke helt klart, om det er hjemlandets eller værtslandets arbejdsmarkedsregulering, de udstationerede arbejdstagere er dækket af. Generelt kan modtagerlandene regulere løn- og arbejdsvilkår for udenlandske arbejdstagere ved at underlægge dem de samme regler, som gælder for indenlandske arbejdstagere. Men dette princip om ’ligebehandling’ mellem udenlandske og indenlandske arbejdstagere gælder bare ikke for gruppen af udstationerede arbejdstagere, siger Jens Arnholtz.

Med de seneste EU-udvidelser i 2004 og 2007 blev de socioøkonomiske forskelle i EU øget markant, og spørgsmålet om de udstationerede arbejdstagere har siden været præget af store politiske spændinger og juridiske kontroverser.

Laval-dommen som social konstruktion

Centralt i den politiske og juridiske debat står den såkaldte Laval-dom, som EU-Domstolen kom med i slutningen af 2007. Dommen er de seneste år blevet et symbol på, hvordan EU udfordrer arbejdstagernes rettigheder, og som sådan er dommen blevet genstand for megen opmærksomhed.

- Afhandlingen viser, at den enorme symbolske betydning, dommen har fået, ikke blot skyldes indholdet af selve kendelsen eller dens umiddelbare materielle konsekvenser. Også den politiske kontekst, den sociale opbygning af sagen og dens politiske efterspil har spillet en afgørende rolle i at få dommen til at fremstå som et symbol på, hvordan EU-Domstolen legitimerer social dumping og undergraver arbejdstageres rettigheder, siger Jens Arnholtz.

I ph.d.-afhandlingen har Jens Arnholtz rekonstrueret de sociale processer, der omgav domsafsigelsen. På den baggrund argumenterer han for, at dommens symbolske betydning rækker langt ud over de umiddelbare konsekvenser, den har haft for reguleringen af udstationerede arbejdstageres vilkår. Laval-dommen ændrede ved hele magtbalancen i EU og er blevet et markant orienteringspunkt for den fremtidige europæiske integrationsproces.

Kontakt
Ph.d.-stipendiat Jens Arnholtz
Mobil: 27 57 15 77