Kriserne synes at vælte ind over os, men hvad er en krise egentlig, og hvordan løser vi dem? Københavns Universitet tager krisen under kærlig behandling

Kronisk krisetid?

Klima, krige, katastrofer, økonomi, sundhed. Kriser kan tage mange former, og det kan virke som om, der hele tiden kommer nye til. Men fælles for dem alle er, at de kræver handling og løsninger. Og at videnskaben kan hjælpe os til at forstå dem bedre. Københavns Universitet sætter spot på nogle af de aktuelle kriser: Hvad der kendetegner dem og ikke mindst, hvad de betyder for dig.

Hvordan reagerer du, når krisen rammer?

Vi er forskellige som mennesker, og reagerer derfor også forskelligt, når krisen rammer.
Professor i psykologi Jesper Dammeyer viser fire typer, du måske kan genkende.

Kroppen i krise

Vi er selv med til at skabe nye kriser for vores sundhed. For når vi først har løst en krise, kan vi udløse en ny. Sultkrise er afløst af fedmekrise. Sygdomskrise er afløst af resistenskrise. 

Professor og prorektor Kristian Lauta

"Når man ser på, hvad vi faktisk lærer af kriser og katastrofer, så er det et forstemmende billede: Vi er sindssygt dårlige til at lære fra det"

Samfundet i krise

I vores daglige møde med samfundet påvirker små og store kriser os. Og det betyder meget, hvordan vi taler om kriserne. Politikere kan have en interesse i at fremhæve visse kriser frem for andre. Og hvad med alle de skærme, som vi alle taler om hele tiden - er det egentlig en krise? Samtidig får andre store problemer som forholdene i fængslerne mindre opmærksomhed. Men er det i virkeligheden en krise, vi burde tale meget mere om? 

Klimaet i krise

Kriser kræver hurtig handling. Alligevel nøler vi, når det kommer til klimakrisen. Hvorfor? Hvis vi ikke handler, risikerer vi fx, at en vigtig havstrøm, der i dag omfordeler varme, kulde og nedbør mellem troperne og de nordligste områder i Atlanterhavet, vil kollapse omkring år 2060. Vi kan godt nå at stoppe det. Men vi skal handle hurtigt, siger professor Peter Ditlevsen, en af forskerne bag.