Stigende pres på de planetære grænser understreger behovet for at beskytte Jordens livsgrundlag
Planetary Health Check 2025-rapporten blev lanceret tidligere i denne uge. Emmanuel Raju, lektor ved Global Health-sektionen og direktør for Copenhagen Centre for Disaster Research, samt Friederike Otto, professor ved Imperial College London, bidrager til et fokuskapitel om ekstremt vejr og katastrofer i 2024/25.
De ni planetære grænser udgør tilsammen Jordens driftssystem – de indbyrdes forbundne livsopretholdende processer, der skal holdes inden for sikre rammer for at beskytte menneskeheden og bevare naturens modstandsdygtighed. Forskere overvåger disse grænser gennem nøgleindikatorer, på samme måde som man måler vitale tegn i et sundhedstjek, for at følge planetens tilstand. Resultaterne peger på en accelererende forringelse og en stigende risiko for irreversible forandringer, herunder en højere risiko for såkaldte tipping points (kritiske vendepunkter).
Rapporten Planetary Health Check 2025 afslører en ny og alvorlig udvikling: Grænsen for havforsuring er nu for første gang blevet vurderet som overskredet. Denne udvikling, som primært er drevet af afbrænding af fossile brændsler og forværret af skovrydning og ændret arealanvendelse, svækker havets evne til at fungere som Jordens stabilisator. Det markerer den syvende overskredne grænse, hvilket skubber menneskeheden endnu længere ud over civilisationens sikre zone.
KU-forsker sætter spot på katastrofer
Emmanuel Raju, der er lektor ved Global Health-sektionen på Københavns Universitet og direktør for Copenhagen Centre for Disaster Research, har sammen med Friederike Otto, professor ved Imperial College London, bidraget til Planetary Health Report Check 2025-rapporten med et kapitel, Extreme Weather and Disasters in 2024/25 – An Attribution Based Perspective, hvori de fremhæver, hvordan katastrofer i høj grad er et resultat af samfundsmæssige faktorer. Klimaforandringer gør vejrfænomener både mere intense og hyppigere, mens katastrofer som hedebølger får alt for lidt opmærksomhed, på trods af deres presserende karakter.
“De seneste år har givet stadig tydeligere beviser på konsekvenserne af klimaforandringer og katastrofer verden over – og på hvordan de rammer nogle af de mest sårbare samfund uforholdsmæssigt hårdt. Vi har et massivt behov for at flytte fokus mod risikobaseret udvikling,” konkluderer Emmanuel Raju.