Politiet hjalp de homoseksuelle til frihed og respekt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2011 > 2011.12 > Politiet hjalp de homo...

12. december 2011

Politiet hjalp de homoseksuelle til frihed og respekt

homoseksualitet

Sex mellem to mennesker af samme køn har været praktiseret til alle tider. Men den moderne homoseksuelle danske mand, der holder i hånd på Strøget og indgår i registrerede forhold, har derimod ikke eksisteret altid. Ny ph.d.-afhandling løfter sløret for, at politiet i høj grad har været medvirkende til den positive udvikling.

- Det er først omkring 1930, man har de første fortællinger om en kendt homoseksuel subkultur for mænd i København. Før det var mændene homoseksuelle i deres egen forståelse, men de var uden organisation, særlige beværtninger og publikationsvirksomhed. Siden den tid er den homoseksuelle mand blevet udviklet af myndigheder, offentlighed, grupper og enkeltindivider i samspil med velfærdsstatens normer, siger Peter Edelberg, der er historiker på Københavns Universitet.

En mand kommer op af det underjordiske toilet under Rådhuspladsen, 1935. Kilde: Det Kongelige Bibliotek, Kort- og BilledafdelingenI sin ph.d.-afhandling 'Storbyen Trækker. Homoseksualitet, prostitution og pornografi i Danmark 1945-1976' har Peter Edelberg undersøgt dansk homoseksuel historie i efterkrigstiden. Historikeren fokuserer bl.a. på, hvordan homoseksuelle mænd i den periode udvikler sig fra at være en hadet minoritet til en accepteret gruppe i samfundet. Ganske overraskende er en af afhandlingens konklusioner, at det er politiet og lovgivningen, der har været medvirkende til den positive udvikling.

Fra pædofil til stueren

- I 50'erne var de homoseksuelle lagt for had. De blev forbundet med prostitution og omgang med mindreårige, for på det tidspunkt frekventerede de homoseksuelle mænd byens mange trækkerdrenge, der ofte var teenagedrenge. Men en ny lov, kaldet 'den grimme lov', der bl.a. kriminaliserede homoseksuel prostitution med drenge under 21 år, gjorde i starten af 60'erne politiet i stand til at slå hårdt ned på og ødelægge markedet for mandlig prostitution. Og det, at bøsserne i stedet for at gå til trækkerdrenge fandt jævnaldrende partnere, gjorde dem mere spiselige for familien Danmark, forklarer Peter Edelberg og fortsætter:

- Min undersøgelse viser, at det er politiets disciplinering og undertrykkelse, der har ført den positive udvikling med sig. Undertrykkelse er altså ikke altid noget, der sparker den homoseksuelle frigørelse tilbage, konkluderer Peter Edelberg, der i sin afhandling har analyseret straffesager, avisdebatter, homo-magasiner og homoseksuelle pornoblade.

Ikke hippiernes fortjeneste

Siden 70'erne har homoseksualitet været en accepteret del af samfundet, og de fleste vil nok umiddelbart tilskrive den udvikling den seksuelle aktivisme, der fandt sted i 70'erne. Peter Edelbergs vigtigste konklusion i afhandlingen er helt modsat:

- Min analytiske gennemgang af, hvorfor den homoseksuelle kamp skifter, viser, at ændringerne ikke så meget sker i 'oprørstiden' fra slutningen af 60'erne, men at indførelsen og afskaffelsen af 'den grimme lov' igen i 1965 satte kompasnålen mod ligestilling. Disciplineringen af de homoseksuelle har haft en positiv rolle i opfattelsen af de homoseksuelle. Selvom der selvfølgelig er flere medvirkende faktorer, der siden har påvirket vores opfattelse af homoseksualitet; den ‘seksuelle revolution' i 1970'erne, AIDS-krisen i 1980'erne, pædofilpanikken siden 1990'erne og hjemmevideoens og internettets porno-revolution - for nu er at nævne en håndfuld, viser mine analyser, at politiet, med daværende politiinspektør Jens Jersild i spidsen, har været en vigtig årsag til skiftet i danskernes opfattelse af de homoseksuelle.

Ud over at have haft betydning for de homoseksuelle, peger Peter Edelberg også på, at diskussionerne om ‘det homoseksuelle spørgsmål' har påvirket andre forestillinger og praksisser i Danmark. Fx omkring børns og unges rettigheder og selvstændighed, seksuelle minoriteters krav på respekt og ligestilling, grænserne mellem offentligt og privat og mellem myndigheder og borgere - og omkring, hvordan vi kan gebærde os med vores kroppe og lyster.

Kontakt

Ph.d.-stipendiat Peter Edelberg,
SAXO-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet
Mobil: 25 85 19 77

Kommunikationsmedarbejder Pernille Munch Toldam

Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
Mobil: 29 92 41 69