Nordboerne i Grønland mæskede sig i sæler – Københavns Universitet

Københavns Universitets nyhedsportal
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.11 > Nordboerne i Grønland

19. november 2012

Nordboerne i Grønland mæskede sig i sæler

SAGEN UOPKLARET

For 500 år siden forsvandt vikingernes efterkommere, nordboerne, pludselig fra Grønland. Der hersker stor mystik om deres forsvinden – både katastrofer, klimaforandringer og manglende tilpasningsevner til de barske grønlandske forhold har fået skylden. Nu viser et dansk-canadisk forskerteam, at det norrøne samfund ikke gik til grunde, fordi det ikke tilpassede sig det grønlandske spisekammer: Isotopanalyser afslører, at nordboerne tog flittigt på sælfangst.

Arkæologer udgraver nordboskeletter i 2010 ved nordbogård Ø64 i Igaliku Fjord, Østerbygden. Foto: Jette Arneborg (klik på foto for at se det i stor størrelse)

- Vores analyser viser, at nordboerne i Grønland spiste masser af føde fra havet, især sæler. Selv om nordboerne traditionelt er blevet betragtet som bønder, tilpassede de sig hurtigt det arktiske miljø og de særlige grønlandske jagtmuligheder. I den periode de var i Grønland, spiste nordboerne flere og flere sæler, og i 1300-tallet udgjorde sæler 50 – 80 procent af deres kost, siger Jan Heinemeier leder af AMS Dateringsscentret ved Aarhus Universitet.

På baggrund af 80 nordboskeletter fra Antropologisk Laboratorium ved Københavns Universitet kan danske og canadiske forskere nu afsløre nordboernes kostvaner. Ud fra skeletternes indhold af isotoperne kulstof-13 og kvælstof-15 kan forskerne afgøre, hvor stor en del af kosten der stammer fra havet, og at nordboerne fortrinsvis spiste sæler. Jan Heinemeier har målt kulstofisotoper i skeletterne, mens Erle Nelson fra Simon Fraser University i Vancouver har analyseret kvælstofisotoperne, og professor Niels Lynnerup fra Københavns Universitet har undersøgt skeletterne:

- Der er intet der tyder på, at nordboerne forsvandt som følge af katastrofer. De fik snarere nok af at spise sæler i verdens udkant. I skeletmaterialet er der tegn på, at de stille og roligt forlod Grønland. Yngre kvinder er fx underrepræsenterede i gravfundene fra nordboernes sidste tid. Det tyder på, at det var de unge, som forlod Grønland, og når raten af yngre fødedygtige kvinder falder, kan befolkningen ikke opretholde sig selv, forklarer Niels Lynnerup.

Landmænd og fangere

Nordboruin i Igaliku Fjord også kendt som nordboernes Gardar. Foto: Jette Arneborg (klik på foto for at se det i stor størrelse)

Forskernes resultater gør endegyldigt op med det fremherskende billede af de grønlandske nordboer som stivnakkede bønder, der kun ville landbrug og til sidst bukkede under, fordi de ikke tilpassede sig de grønlandske forhold. De nye resultater giver arkæologerne noget at spekulere over, da de rokker ved den traditionelle opfattelse af nordboerne som bønder.

- Nordboerne betragtede sig som bønder, der dyrkede jorden og holdt husdyr, men vi ser i det arkæologiske materiale, at der bliver færre kreaturer, får og geder, så identiteten som bønder var mere en mental selvopfattelse fastholdt af overklassen, hvis magtgrundlag var baseret på landbrug og ejerskab til jord, end det var virkeligheden for almindelige mennesker, der langt fra var kostfornægtere, siger arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet Jette Arneborg.

De første nordboere bragte landbrug med kvæg, får, geder og svin med sig fra Island. De betragtede sig som bønder, men jagt og fangst var ikke fremmed for dem. Meget hurtigt begyndte de også at fange sæler, fordi det var nødvendigt at supplere landbruget.  Til sidst var nordboerne næsten lige så tilpasset sælfangst som de grønlandske inuitter, der indvandrede til Grønland fra Canada omkring 1200 og beboede Grønland samtidig med nordboerne. Med tiden betød klimaændringer, at sælfangsten fik større betydning. På grund af klimaforværringer havde nordboerne svært ved at opretholde livet som bønder. De måtte derfor gradvis ty til mere sæljagt og mindre landbrug.

Professor Niels Lynnerup fra Københavns Universitet har undersøgt skeletterne (foto af andre skeletfund)

- Nordboerne kunne tilpasse sig, men kun til en vis grænse uden at tabe deres identitet. Selvom de langt hen ad vejen spiste som inuitter, så gjorde det dem ikke til inuitter, dertil var springet alligevel for stort, siger Jette Arneborg.

Isotopanalyserne er et tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Nationalmuseet, Islands Universitet og Simon Fraser University i Vancouver. Resultaterne, som er finansieret af Carlsbergfondet fremlægges i en serie artikler i tidsskriftet Journal of the North Atlantic, Special Volume 3, 2012.

Læs mere i de videnskabelige artikler:
An Isotopic Analysis of the Diet of the Greenlandic Norse
Human Diet and Subsistence Patterns in Norse Greenland
Isotopic Analyses of the Domestic Animals of Norse Greenland
Norse Greenland Dietary Economy

Kontakt

Professor Niels Lynnerup
Antropologisk Laboratorium ved Københavns Universitet
Tlf.: 35 32 72 39, mobil: 28 75 72 39

Lektor Jan Heinemeier
Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet
Tlf.: 87 15 52 59, mobil: 23 38 23 18.


Jette Arnebog, Seniorforsker og museumsinspektør Nationalmuseet
Tlf:. 41 20 61 14