Nyt center skal levere skarpe analyser af kommende katastrofer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > 2012 > 2012.12 > Nyt center skal levere...

21. december 2012

Nyt center skal levere skarpe analyser af kommende katastrofer

Katastrofehåndtering

Et nyt center på Københavns Universitet og CBS skal klæde nødhjælpsorganisationer, myndigheder, medier og politikere bedre på til at håndtere fremtidens katastrofer. Ved at samle eksperter på tværs af discipliner i et Disaster situation room kan COPE, Copenhagen Center for Disaster Research, bidrage med analyser fra flere vinkler og bringe den nyeste viden fra forskningsverden ud til samfundet både før, under og efter katastrofen rammer.

Da tsunamien i juledagene 2004 rullede ødelæggende ind over store dele af Asien og dræbte over 200.000, tiltrak katastrofen i løbet af kort tid nødhjælpsorganisationer fra hele verden og internationale mediers opmærksomhed.  Selvom viljen

Sea Hawk US Navy helikopter kaster mad ned til overlevende efter tsunamien, Aceh, Indonesien, january 2005. © Jefri Aries/IRIN

til at hjælpe var stor, blev resultatet mange steder en kaotisk håndtering af katastrofen. Der manglede koordination, samarbejde mellem forskellige discipliner og grundig viden om samfundsforholdene i de ramte områder. Dette inspirerede en gruppe forskere og praktikere til at oprette masteruddannelsen Master of Disaster Management på Københavns Universitet og nu følger COPE, Copenhagen Center for Disaster Research. 

- I årevis har vi vidst fra felten, at katastrofehåndtering kræver hænder fra mange forskellige typer discipliner. Men vi har også set, hvor svært det er at bringe professioner sammen. Det samme gælder forskningen i katastrofehåndtering, som har været meget opdelt i fag. For første gang samler vi nu eksperter fra mange forskellige discipliner, fra sundhed og antropologi til litteraturvidenskab, jura og økonomi. Med hoveder, der tænker vidt forskelligt, tror vi på, at vi kan pirke til og forbedre den konventionelle måde at håndtere nødhjælp og forstå katastrofer, fortæller centerleder Peter Kjær Mackie Jensen.

Akademiske fag blandes med praksis

COPE er et samarbejde mellem CBS, Copenhagen Business School og Københavns Universitet, men trækker også på ekspertiser i flere organisationer uden for den akademiske verden, blandt andet Beredskabsstyrelsen, der indgår i centrets Advisory Board og planlægger et ph.d.-forløb i risikoopfattelse og risikohåndtering i komplekse systemer.

- Verden er mere kompleks og ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Vores infrastruktur er tæt sammenvævet, og hastigheden i udvekslingen af informationer er høj. Det giver en masse nye muligheder for at udvikle vores samfund til gavn for os alle. Men det komplekse samfund kan også medføre flere og større ulykker og katastrofer, som kan opstå og udvikle sig mere uforudsigeligt og uregelmæssigt end tidligere. Vi skal forberede os på det, vi kender og forventer. Men vi skal også forberede os på det uvarslede, og det er derfor vi har brug for forskning i beredskabsplanlægning, krisestyring og katastrofehåndtering, pointerer Henning Thiesen, direktør i Beredskabsstyrelsen.

Rykke ved rutinerne og sætte medierne tilbage på sporet

Ved at etablere et helt praktisk ’Disaster Situation Room’, skal forskere og praktikere fysisk sidde sammen og kunne rådgive på kort og langt sigt, hvor COPE blandt andet ønsker at bidrage til nyhedsformidlerne.

- Mediernes dækning af katastrofer har enorm betydning for udfaldet.

Earth quake damage in Port-au-Prince, Haiti, 2010. Source: IRINnews

Ofte kan de være med til at piske en stemning op, som der kan være mange parter, der har en interesse i, men som måske skader de ramte i katastrofeområdet. Som analysecenter kan vi måske være med til at sætte katastrofen i perspektiv, fortæller Peter Kjær Mackie Jensen og nævner som eksempel, at der i forbindelse med jordskælvet på Haiti blev brugt mange penge på at grave overlevende ud af murbrokkerne, fordi det var gode mediebilleder, mens flere tusinde døde af infektioner i byens gader.

Centret håber også på at kunne inspirere fx nødhjælpsorganisationer og beslutningstagere, når det gælder genopbygning, forebyggelse og mere analytisk forberedelse af katastrofehåndtering.

Det kan for eksempel være relevant at lave en dybdegående sundhedsanalyse af et område, der tager højde for lokalbefolkningens religion, og som har betydning for, hvordan der skal arbejdes med vand og sanitet. Eller der kan være magtforhold og sundhedsforhold i et samfund, som spænder ben for at bruge midler, som plejer at virke. Det var for eksempel tilfældet i Pakistan 2010, hvor nødhjælpsarbejdere efter en større oversvømmelse rutinemæssigt uddelte proteinholdige kiks med højt sukkerindhold blandt en befolkningsgruppe med mange diabetikere, hvis sygdom gjorde, at kiksene blev decideret sundhedsskadelige, nævner Peter Kjær Mackie Jensen.

Forskningscentret samler viden

COPE skal fungere som et analysecenter og en stor brainstormenhed, der bringer forskernes observationer direkte ud i samfundet. Men det skal også gå den anden vej.

- Ved at følge nødhjælpsarbejdet tæt, mediernes dækning og de samfundsmæssige dagsordener, der spiller ind får vi konstant input til vores forskning. Det er en gensidig udveksling, som kan gøre os klogere og mere kompetente til at levere de skæve og afgørende input, også når katastrofen ikke længere rydder avisernes forside, siger Peter Kjær Mackie Jensen.

Kontakt

Centerleder af COPE, Peter Kjær Mackie Jensen 
Tlf. +45 30 59 07 38

Centerkoordinator, Rasmus Dahlberg 
Tlf. +45 30 70 39 92

Kommunikationsmedarbejder, Kathrine Storm 
Tlf. + 45 23 82 80 24