Befolkningsflertal: Det offentlige bør ikke betale for fedmebehandlinger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Befolkningsflertal: De...

20. november 2014

Befolkningsflertal: Det offentlige bør ikke betale for fedmebehandlinger

livsstilssygdomme

Et flertal af danskerne mener ikke, at det offentlige skal bruge penge på fedmeoperationer, fordi fedme er folks eget ansvar, viser ny undersøgelse fra Københavns Universitet. Til gengæld er der meget færre, der synes, at patienter med lungekræft eller rygerlunger selv skal betale. Det er paradoksalt og rejser ifølge forskerne bag undersøgelsen nogle væsentlige spørgsmål om synet på fedme og fede mennesker.

Det danske sundhedssystem er i overvejende grad finansieret af det offentlige, og der er fortsat bred opbakning til lige adgang til behandling af alvorlige sygdomme. Det gælder dog ikke, når det kommer til fedmebehandling:

Foto: Colourbox- Vores undersøgelser viser, at kun et mindretal af danskere – cirka 30 procent – mener, at folk, der har behandlingskrævende fedme, skal have behandlingen betalt af det offentlige. Begrundelsen for at afvise offentlig finansiering er primært, at fedme er selvforskyldt, fortæller sociolog og adjunkt Thomas Bøker Lund fra Københavns Universitets tværfaglige forskningsprojekt Governing Obesity.  

Den lave opbakning er ifølge forskerne opsigtsvækkende, men det er endnu mere overraskende, at denne ”betal selv-holdning” ikke gælder andre såkaldte livsstilsygdomme.

- Man skulle tro, at folk ville tænke på samme måde med hensyn til andre sygdomme, der skyldes usund livsstil. Men når vi spørger til behandling af en anden livsstilssygdom som rygerlunger, er der meget større opbakning – cirka 65 procent - til offentlig behandling, selv om rygere kan siges at have et ansvar for deres lungers tilstand. Opbakningen er endnu mere markant for behandling af lungekræft, uddyber Thomas Lund.  

Sammen med kollegerne professor Peter Sandøe og lektor Morten Juul Nielsen har han netop publiceret resultatet af undersøgelsen i det internationale tidsskrift European Journal of Clinical Nutrition. Morten Juul Nielsen tilføjer:

- De seneste tal viser, at cirka 15 procent af de voksne danskere nu er svært overvægtige eller fede – dvs. har et BMI over 30. Det tal er stigende, så i sundhedsvæsenet vil man i fremtiden i endnu højere grad skulle forholde sig til behandling af fede mennesker. Her vil der være brug for en faglig diskussion om, hvordan man bedst hjælper de fede – om fx forskellige former for fedmeoperationer er vejen frem. Men som vores undersøgelse viser, er der også nogle folkelige holdninger, som kan sætte grænser for, hvad lægerne kan stille op. Der er en udbredt moralisme, som siger, at de fede ikke skal behandles, men i stedet bare skal tage sig sammen. Derfor er vi nødt til at tage diskussionen med befolkningen om livsstilssygdomme og ansvar nu.

Hvorfor har fedme en særstatus?

Imens arbejder forskerne videre med at forstå, hvorfor netop fedme ser ud til at have en særstatus blandt livsstilssygdomme. Det er ifølge professor Peter Sandøe svært at svare entydigt på, hvorfor især fedme bliver opfattet som en tilstand, der ikke er værdig til offentligt finansieret behandling.

- En væsentlig del af forklaringen skal nok findes i en opfattelse af, at fede mennesker har nogle særlige karaktertræk. Udenlandske undersøgelser viser nemlig, at ikke bare ”almindelige” mennesker, men også sundhedsfagligt personale, har fordomme om fede mennesker. Fordomme, der går på, at deres tilstand må skyldes, at de mangler viljestyrke og ikke har kontrol over sig selv. Og at det derfor må være deres egen skyld. Det er nok også derfor, at mange ikke opfatter fedme som en sygelig tilstand, selv om der fra et lægeligt synspunkt ikke er nogen tvivl om, at svær fedme er en alvorlig og potentielt dødbringende tilstand, siger Peter Sandøe og fortsætter:

- Selv om rygning ikke er så socialt acceptabelt længere, opfatter vi nok ikke på samme måde rygere som mennesker, der ikke har nogen som helst kontrol over sig selv. Desuden er det mere oplagt at tro, at rygerelaterede sygdomme kan opstå af andre årsager, fx luftforurening eller dårligt fysisk arbejdsmiljø. Og vi kan måske derfor bedre acceptere, at det offentlige system skal punge ud ved lungesygdomme, forklarer Peter Sandøe.

Skjulte fordomme

Der er dog også en anden mulig forklaring på, hvorfor vi ser særligt kritisk på fedme, som vil være temaet for forskernes næste undersøgelse.

- I vores undersøgelse kan folk tilsyneladende begrunde med rationelle argumenter og ud fra opfattelser af fede menneskers karaktertræk, hvorfor de for eksempel ikke støtter offentlig finansieret fedmebehandling. I den internationale forskning taler man dog også om såkaldte skjulte fordomme, som folk ikke umiddelbart kan eller vil udtrykke. Vi kan ikke udelukke, at den lave opbakning til fedmebehandling skyldes sådanne skjulte fordomme mod fede mennesker, fortæller Thomas Bøker Lund.

Læs den videnskabelige artikel om undersøgelsen i European Journal of Clinical Nutrition (kræver login).

Kontakt

Adjunkt Thomas Bøker Lund
Mobil: 28102550

Professor Peter Sandøe
Mobil: 21 49 72 92

Lektor Morten Ebbe Juul Nielsen
Mobil: 20930254