Flygtninges traumer er langt mere komplekse end vi hidtil har troet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Flygtninges traumer er...

27. maj 2015

Flygtninges traumer er langt mere komplekse end vi hidtil har troet

PTSD

Flygtninge, der kommer i behandling i Danmark, får ofte diagnosen PTSD, men et nyt ph.d.-studie fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet viser, at mange flygtninges traumer ligger langt dybere, end hvad vi før har troet. Studiet giver en indsigt i, hvor komplekse flygtninges traumer kan være, og giver et psykologisk perspektiv på, hvorfor de kan være så vanskelige at behandle.

Når flygtninge kommer til Danmark fra konfliktramte lande, tager de ofte langt mere med sig end traumatiske, krigsrelaterede oplevelser.

- Det er ikke kun PTSD-symptomer, vi ser hos flygtninge, de lider også af depression, høj angst, fysiske smerter, lavt funktionsniveau og dårlig livskvalitet. Der er meget andet, der præger deres symptombillede end kun PTSD, siger ph.d. i psykologi Karin Riber.

I sit ph.d.-projekt, som er en psykologisk undersøgelse af tilknytning, traumekompleksitet og psykoterapi, har Karin Riber testet og interviewet 43 flygtninge, der er i behandling for deres traumerelaterede lidelser. Her fandt hun blandt andet, at de menneskeskabte traumer fra krige, politisk forfølgelse og samfundsmæssige konflikter kun udgør en brøkdel af flygtningenes traumebillede og deres psykologiske følgevirkninger.

- Det viste sig, at en dramatisk andel på 63 procent har et eller flere tilknytningstraumer, det vil sige fysiske og følelsesmæssige overgreb og omsorgssvigt. Deres traumer starter i den tidlige barndom med forskellige typer mishandling i forældre-barn-forholdet. Der er altså ikke blot tale om de traumatiske oplevelser, vi kender, som en del af deres flugt, siger Karin Riber.

Størstedelen af de traumatiserede flygtninge viste blandt andet utryg tilknytning, manglende evne til at forstå og reflektere over egne og andres følelser, tanker og handlinger, høj usikkerhed, manglende selvværd og problemer med tillid og intimitet.

- De samfundsmæssige traumer som forfølgelse, fængslinger, tortur, bombninger og andre krigsrelaterede oplevelser forløber parallelt med de familiemæssige traumer gennem hele deres liv, og det siger sig selv, at det har afgørende betydning for et menneskes udvikling og psykologi, siger Karin Riber.

Første skridt på vejen til bedre behandling af flygtninge

Der er stor forskel på, hvordan man behandler mennesker, der oplever enkeltstående traumer i voksenlivet, og mennesker, der har haft livslange traumer. Den store kompleksitet i deres traumer udfordrer den psykologiske behandling.

- Når man behandler traumatiserede eller kriseramte mennesker, forsøger man typisk at vurdere deres udgangspunkt. Hvordan var de før deres traumetilstand. Men for de her mennesker er der ikke noget før. Der har været traumatiske begivenheder og traumatiserede familiemedlemmer omkring dem helt fra begyndelsen. De har været utrygge hele deres liv, og har lidt mange store tab. Så de har et meget skrøbeligt og sårbart udgangspunkt, siger Karin Riber.

De længerevarende traumatiserende oplevelser kan forandre grundlæggende tillid, følelsesregulering og personlighed.

- Det betyder, at vi skal starte et andet sted i behandlingen. Der er noget, der skal bygges op, som ikke har været der fra begyndelsen. Det har en betydning for, hvor vanskeligt det er at skabe en tryg relation til terapeuten. Den paranoia og mistillid, de er præget af afspejler ikke bare PTSD. Der er tale om kompleks PTSD, siger Karin Riber.

Der er forskellige centre i Danmark, der specialiserer sig i behandling af traumatiserede flygtninge, men området mangler stadig opmærksomhed og forskning, ifølge Karin Riber.

- Mit studie bidrager til en forståelse af flygtninges lidelser, og en forståelse for, hvorfor det er så svært at lette deres symptomer, og hjælpe dem videre i deres liv. Det er det første skridt på vejen mod at blive klogere på, hvad det er der gør, at nogen har gavn af psykoterapi, mens andre ikke har, og hvilke flygtninge har gavn af hvad, siger Karin Riber.

Kontakt
Karin Riber, PhD., autoriseret psykolog og BA i religionsvidenskab.
Karin Riber er ansat som klinisk psykolog på Psykiatrisk Center København.
E-mail: karin.riber@regionh.dk
Mobil: 20 92 32 73