Malariavaccine giver forhåbninger om en almen kur mod kræft – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Malariavaccine og kræft

13. oktober 2015

Malariavaccine giver forhåbninger om en almen kur mod kræft

KRÆFT

Jagten på en kur mod graviditetsmalaria har givet en uventet sidegevinst for danske forskere, nemlig hvad der ligner et effektivt våben mod kræft. Forskerne bag stiler mod forsøg på mennesker indenfor fire år.

Danske forskere fra Københavns Universitet og University of British Columbia (UBC) står overfor et muligt gennembrud i kampen mod kræft, der i løbet af en årrække kan blive til en reel medicinsk behandling af den frygtede sygdom.

I jagten på et våben mod graviditetsmalaria har det nemlig vist sig, at malariaparasitproteiner populært sagt kan være med til at slå kræft ihjel. Forskerne bag fundet håber på at kunne teste metoden på mennesker inden for fire år.

I samarbejde med kræftforsker Mads Daugaard fra University of British Columbia (UBC) i Canada har malariaforsker og professor Ali Salanti fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet fundet ud, at det kulhydrat, som malariaparasitten sætter sig fast på i moderkagen hos en gravid kvinde, findes helt magen til på kræftceller.

Forskerne har i laboratoriet lavet det protein som malariaparasitten hæfter sig fast i moderkagen med, og bundet et giftstof på det. Denne kombination af malariaprotein og cellegift opsøger kræftceller, som optager blandingen. Herefter frigøres giftstoffet inde i kræftcellerne, som så dør. Virkningen ses både i cellekulturer og hos mus med kræft. Opdagelsen er netop beskrevet i en videnskabelig artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cancer Cell.

"Videnskabsmænd har i årtier ledt efter lighed mellem tumorers og moderkagens vækst. Moderkagen er et organ, der skal vokse fra få celler til et kilotungt organ på få måneder, og som forsyner fostret med ilt og næring i et relativt fremmed miljø. Tumorer gør på sin vis det samme, nemlig vokser aggressivt i et fremmed miljø", siger Ali Salanti fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Ali Salantis team tester i øjeblikket et lægemiddel mod malaria på mennesker, og det var i forbindelse med udviklingen af dét, at han opdagede, at kulhydratet på moderkagen også fandtes på cancertumorer. Ali Salanti kontaktede derfor sin tidligere medstuderende, Mads Daugaard, der er kræftforsker og leder af laboratoriet for molekylær patologi på Vancouver Prostate Center på UBC i Canada. Sammen har de to forskeres grupper skabt resultater, som de håber, kan være et grundlag for et lægemiddel mod cancer.

"Vi kiggede nærmere på funktionen af det kulhydrat. I moderkagen hjælper det med at sørge for hurtig vækst. Vores forsøg viste, at det samme gjorde sig gældende for cancertumorer. Vi blandede malariaparasitten med kræftceller, og parasitten opfattede kræftcellerne på samme måde som en moderkage og bandt sig til den", fortæller Ali Salanti.

Kræftceller slås ihjel

I samarbejde mellem de to universiteter har forskergrupperne testet tusindvis af prøver lige fra hjernetumorer til leukæmier, og der tegner sig et overordnet billede af at malariaproteinet kan ramme over 90 procent af alle tumortyper. Metoden blev testet på mus, der havde fået indopereret tre forskellige typer menneskesvulster. Ved lymfekræft var svulsterne i testmusene kun cirka kvart så store som svulsterne i kontrolgruppen. Ved prostatakræft var svulsterne forsvundet hos to ud af seks mus en måned efter, at de fik den første dosis. Ved metastatisk knoglekræft var fem ud af seks mus stadig i live efter næsten otte uger, hvorimod ingen af musene i kontrolgruppen overlevede så længe.

 "Vi har udskilt malariaproteinet, som hager sig fast på kulhydratet og så koblet et giftstof på proteinet. Gennem forsøg på mus, har vi påvist, at kombinationen af protein og giftstof hjælper med at slå cancercellerne ihjel", siger Mads Daugaard.

"Det ser ud til, at malariaproteinet binder sig til tumoren uden nogen nævneværdig binding til andet væv. Og mus, der fik doser med protein og giftstof havde langt højere overlevelsesrater end de ubehandlede mus. Vi har set, at tre doser kan stoppe tumorvæksten og endda få den til at skrumpe", siger PhD-studerende Thomas Mandel Clausen som har arbejdet med projektet igennem de seneste to år.

Umiddelbart er den eneste hage ved metoden, at gravide ikke kan modtage behandlingen.

"Populært sagt vil giften tro, at moderkagen er en tumor og slå den ihjel, ganske som den tror, at en tumor er en moderkage", siger Ali Salanti

Københavns Universitet har sammen med forskerne bag opdagelsen stiftet biotekvirksomheden VAR2pharmaceuticals, som fremadrettet kommer til at drive den kliniske udvikling. Ali Salantis og Mads Daugaards forskerhold arbejder nu målrettet frem mod at få lavet test på mennesker.

"Det kan tidligst ske om fire år. Det store spørgsmål er, om det virker på mennesker, og om menneskekroppen kan tåle de doser, der skal til uden bivirkninger. Men vi er ret optimistiske, fordi proteinet altså ser ud til kun at binde sig til det kulhydrat, som i mennesker kun findes på kræfttumorer og moderkager", siger Ali Salanti.

Du kan læse artiklen i Cancer Cell ved at klikke her

Kontakt:

Professor Ali Salanti
Telefon: 28 75 76 76