Tysk tankegang får konsekvenser for Sydeuropa – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Nyheder > Alle nyheder > Tysk tankegang får kon...

07. oktober 2015

Tysk tankegang får konsekvenser for Sydeuropa

EUROKRISE

Tyskland dominerer den økonomiske politik i Europa, men det er ikke uden omkostninger. Ny forskning fra projektet EuroChallenge viser, at den tyske måde at tænke økonomisk politik får utilsigtede konsekvenser for landene i Sydeuropa. EuroChallenge er en del af Københavns Universitets stjerneprogram, der styrker tværgående samarbejde på universitetet.

Tyskland er EU’s største økonomi med rekordlav arbejdsløshed og stor eksportfremgang. Det er en rolle, der forpligter, mener mange EU-lande. De forventer, at Tyskland tager lederskabet på sig og hopper i førertrøjen som det skete i sommer, da eurokrisen nåede nye højder i Sydeuropa.

Tysk opskrift får konsekvenser

Men EU-forsker Peter Nedergaard vurderer på baggrund af en ny analyse, at EU-landene bør skrue forventningerne til Tysklands lederrolle i eurozonen ned:

- Den tyske løsning på eurokrisen fungerer i de nordeuropæiske lande med centrum i Tyskland, men den tyske måde at tænke økonomisk politik får en række utilsigtede konsekvenser mod syd i blandt andet Grækenland, siger Peter Nedergaard, professor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Reformer på arbejdsmarkedet, lav inflation, stram styring af økonomien, nedskæringer og balance på budgetterne er en bundsolid tysk opskrift, der har gjort Tyskland til en økonomisk succes. Men den opskrift bliver ikke nem at følge for Sydeuropa, mener Peter Nedergaard.

Interview med tyske topembedsnænd

Sammen med kollegaen Holly Snaith har Peter Nedergaard analyseret den tyske økonomisk politiske tænkning og dens påvirkning af europæisk økonomisk politik fra den Europæiske Monetære Union var på tegnebrættet og frem til i dag med eurozonens - næsten uoverskuelige - udfordringer i Sydeuropa.

De to forskere har interviewet ti topembedsmænd fra det tyske finansministerium og udenrigsministerium, som en del af analysen. Forskerne har blandt andet spurgt embedsmændene, om deres overvejelser i forhold til at udbrede tysk økonomisk politik til resten af Europa:  

- I bund og grund mener de tyske topembedsmænd i undersøgelsen, at deres egen måde at føre økonomisk politik er den eneste rigtige. Embedsmændene gjorde sig kun få overvejelser om, hvilke konsekvenser tysk europæisk politik kan få for andre europæiske lande, siger Peter Nedergaard.

Græsk arbejdsmarked a la det tyske

Som eksempel på hvordan Tyskland tænker økonomisk politik, nævner Peter Nedergaard den skyhøje ungdomsarbejdsløshed i Grækenland.

Ifølge EU-forskeren har Tyskland er en forventning om, at Grækenland snart går i gang med at liberalisere arbejdsmarkedet, som det er sket i Tyskland. De såkaldte tyske Hartz-reformer fra 2003-2005 sænkede minimumslønningerne og gjorde deltidsarbejde mere udbredt samtidig med, at det blev lettere for arbejdsgiverne at afskedige ansatte.

Resultatet var lav arbejdsløshed og større fleksibilitet på det tyske arbejdsmarked, men situationen er en anden i Grækenland, og det ser Tyskland ikke ud til at tage hensyn til, mener han:

- Tyskland har et udbredt velfærdssystem, der sikrer folk i arbejdsstyrken en ydelse, når de enten er kortvarigt ledige eller risikerer at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Den afgørende forskel er, at Grækenland ikke har et fintmasket velfærdssystem, der kan samle folk op, når de mister deres job. Det stiller grækerne i en meget vanskelig situation, når de skal liberalisere arbejdsmarkedet uanset, hvad man ellers mener om Grækenlands økonomiske politik, siger Peter Nedergaard.    

Tysklands ordoliberalisme

Peter Nedergaard og Holly Snaith mener ikke, at konsekvenserne er tilsigtede fra Tysklands side, men at de først og fremmest bygger på en indgroet tysk måde at tænke økonomisk politik, der er ved at lægge sig som en dyne over Europa.

Forskerne puster derfor nyt liv i Robert Mertons teori fra 1936 om ikke-intenderede konsekvenser. De bruger den klassiske teori på de tyskinspirerede kriseløsninger og når frem til, at den tyske økonomiske filosofi udspringer af den såkaldte ordoliberalisme. Det er en økonomisk filosofi, der bedst kan beskrives som ’Ordnungspolitik’ eller som en slags politik ’uden-slinger-i-valsen’.

- Vores analyse viser, at den ordoliberale filosofi nemt kommer til at virke som en slags ”autopilot”, når Tyskland træffer afgørende beslutninger, der påvirker europæisk økonomisk politik. Det betyder desværre også, at Tyskland gradvist mister kontrol over eurokrisen, for løsningen er givetvis ikke at sende den ene hjælpepakke efter den anden mod syd i forsøget på at presse en ”tysk” løsning ned over hovedet på grækerne, siger Peter Nedergaard.

Grækenland har senest modtaget sin tredje hjælpepakke på 634 milliarder kroner. Ifølge Peter Nedergaard er det ikke til at vide, hvornår eurokrisen igen støder på grund eller hvor turen egentlig ender.

Peter Nedergaard og Holly Snaiths artikel ‘As I Drifted on a River I Could Not Control’: The Unintended Ordoliberal Consequences of the Eurozone Crisis’ er for nylig publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift JCMS: Journal of Common Market Studies.

På baggrund af ovennævnte artikel er forskerne blevet bedt om at skrive et indlæg til den velrenommerede blog EUROPP – European Politics and Policy, London School of Economics.

Kontakt
Professor Peter Nedergaard
Institut for Statskundskab
Mobil: 51 42 30 93